Profile
Blog
Photos
Videos
Puha saa er tiden gaaet fra os igen. Det foelses som evigheder siden, at vi var pa Gilis og alligevel er tiden floejet af sted, men saadan gaar det jo saa tit.
Paa Gilis (efter vi stort set havde ligget paa standen i en uge) besluttede os for at tage til Komdo for at jagte komodovaranerne og til Floris for at dykke. Vi tog afsted paa fra Gilis meget tidligt som saedvanligt men naaede da vores mini cruise (Baad), som vi skulle tilbringe fire dage paa. De andre medpassagere var dog ikke lige vores kop te selvom det nu skulle blive en ret eventyrlig tur alligevel:) Der var to (lidt egoistiske) canadier - der allere skruede op for deres medbragte hoejtalere paa vej i bussen - elektronikken nu om dage... Hvad skal der blive af den gode gamle stilhed, hvor man kan hoere luften og boelgerne. Dette fremkaldte skumle tanker hos de to danske piger, der baade oevervejde at lade dem forsvinde ned i havet dyb eller i fryseboksen sammen med vandet.. Det blev dog ikke til noget, da problemet blev loest ved, at Ipoden loeb toer for stroem. Herudover var der to stille ungarer og tre meget festlige snakkende franskmaend...
Turen stratede med et stop ved oeen Mojo, hvor vi svoemmede i land og badede i og besteg et vandfald med helt rendt og dejlig kold vand. Herefter fulgte adskillige stop med snorkling i azur blaat vand - hvor vi saa de smukkeste koraler og en masse flotte fisk, samt en soeslange.
Vi sov paa baden uder et overdaek og vi blev begge kureret for vores lyst til at gaa til soes den anden nat paa baaden, hvor vi sejlede og baaden gyngede, saa man hverken kunne finde hoved eller hale paa noget. Efter at have sejlet en hel nat paa aabent hav var der endelig land at se, og vi naaede til Komodo efter at havede passeret adskillige smaa bountyoer med smukke strande.
Komodo og oerne omkring har, saa vidt man ved, vaeret beboet af mennesker ca. 12.000 aar tilbage. De saa kaldte hobits eller pygmaer. Nogle meget smaa behaarede mennesker, der dog ikke var til at kimse af. De jagtede nemlig det frygtindgydende komodo dragons, der umiddelbart ikke ser saa farlige ud naar man ser dem ligge og dovne i skyggen, men naar man laeser lidt om dem finder man ud af, at man skal holde sig lidt paa afstand. De mellem 2-3 m (fuldvoksne) firben har giftigt spyt og kan nedlaegge en boeffel. Herudover kan de sluge en ged og spise 5 kg koed paa under 1 min.. babyvaranerne lever i traererne, da de store varener er kanibaler og derfor kan finde paa at spise deres egne.. Varanerne er ogsaa meget hurtige og kan lugte et bytte paa op til 5 km afstand. Ugen foer vi besogte komodoerne (der er to hvor varanerne bor) maatte en forvildet frugtplukker lade livet for de varanerne. Det var derfor med skepsis, at vi begav os paa varansafari med en ranger, der kun var udstyret med en pind som beskyttelse med imod kaempefirbenen. Men vi saa op til flere af dem paa vores safari og overlevede.
Turen gik videre og paa den sidste del af turen svoemmede vi endnu engang i land til en oe, hvor der var en kaempe saltvandssoe (desvaerre uden kamera) i midten af oen. Det var ret fantastisk. De lokale benyttede soeen naar de unge piger skulle have held med at blive gift - saa forgik der en saerlig sermoni, hvor den unge kvinde skulle bade noegen. Der hang koraler i traene omkring det sted, hvor vi sparng i soen for at faa lidt held i et finde en at blive gift med (men nu ogsaa fordi det var ret fantsatisk med jungle paa skraaningerne omkring soen.. herudover var der ogsaa svovl i vandet, hvilket jo er ganske godt for huden!).
Vi endte vores tur med solnedgang ved en flagermushule, hvor v kunne se flagermusene flyve ud ved solnedgang. Dagen efter sejlede vi til Floris, hvor vores baadetur skulle ende og et eventyr under vandet skulle til at begynde!
Floris er meeeget lokalt paa bedste indonesistiske vis kan du bo paa et ret lavsit hotel med hul i jorden og en meget alternativ maade at gaa i bad paa. Men tilgengaeld har havnebyen, som vi boede i en masse baade der kan sejle dig ud til et af de omkring 20 divepoints, Vi valgte to og begav os afsted dagen efter. Det foerste dyk var ved et koralrev, hvor der var tonsvis af fisk - baade store som napolionfisk og hajer, men ogsaa mindre som dragefisk.. Herudover saa vi ogsaa to kaempe havskildpadder:)
Ved det andet dyk tog vi til mantrapoint (mantra er kaempe rokker). Her lavede vi et rip dive (der var ret meget stroem) og saa adskillige mantra der kom virkelig taet paa!!!
Efter denne fantastiske oplevelse begav vi os ud paa en uendelig lang rejse tilbage til Bali. Det to 36 timer og vi sejldede med tre foerskellige faerger og koerte med adskillige busser for at komme tilbage. Men der er jo heldigvis en ende paa alt. Vi endet i Ubud (Balis kulturelle hovedstad), hvilket var lige, hvad man havde brug for efter, at have levet lokalt i mere end en uge! Ubud har alt, hvad hjertet begaere mht cafer, kunst og shopping! I hvert fald, hvis man er en pige:) I byen er der ogsaa en monkeyforrest, hvor man kan hilse paa aberne og fodre dem med bananer. Dette blev en meget underholdende - isaer da tanja blev overfaldet af en abe der satte sig paa ryggen af hende.. der skete dog ikke noget, og Tanja elsker jo dyr selvom hun er lidt bange for dem. Vi havde moedt to fyre fra england - meget britiske (James og William), som vi havde masser af sjov med. Udover shopping og hyggelige cafebesoeg i Ubud saa vi selvfoelgelig ogsaa den kendet balinestiske dans, som var virkelig flot.
Vi tog ogsaa lige en smudttur til Legian i Kuta (man kan ikke have vaeret paa Bali uden at have besoegt Kuta- som er det store turist sted). Maaske havde vi nu undgaaet stedet, hvis ikke det havde vaeret for vores venner fra Gilies (to belgiske fyre, en fransk pige og en koriansk pige), som vi lige maatte beseoge:) Her var endnu mere shopping og masser af gaa-i-byen-steder... men slet ikke hyggeligt som i Ubud! saa vi hastede tilbage og noed vores sidste dage paa Bali inden det lidt mere lokale Kalimantan.
Da vi ankom til indoneserdelen af Boneo - Klimantan (som vi rejste til med fly- hvilket to et par timer - ja, Indonesien er en kaempe land). Kalimantan var vel som vi havde regnet med MEGET loklat og MEGET asiatisk med kaempe storcentre og ikke saerlig hyggligt. Men der har jo saa meget skov (verdens naeststoerste), og vi ville se de vilde orangotanger. Boneo-kalimantan er verdens naeststoerste oe, og derfor kan det godt tage lidt tid til at komme rundt. Vi fandt en engelsktalende guide (for de taler altsaa ikke engelsk paa Klimantan) og begav os ud paa endnu en lang koeretur paa 12 timer for at komme ud i junglen i en National park, hvor de skulle vaere til at se. Det var virkilig skoent endelig at komme ud, hvor der er helt stille! Vi var de eneste turister sammen med en engelsk fyer, der var lidt underlig og vidst havde rejst lidt for laenge.. Han mindede lidt om ham fra 'In to the Wild'. Stedet virkede ret forladt, men det var nogle virkelig soede rangers. Der virklig gjorde en indsats for, at vi kunne se orangotangerne. Paa vores tretimers safari saa vi dog ikke andet end et meget livligt buskas, da et kaemprfirben (ligene Komodo - dog ikke farlig) flygtede da vi passere. Vi saa ogsaa en masse insekter, et kaempe edderkoppehul (de kommer heldigvis kun ud om natten, hvor vi ligger trygt under vores myggenet), samt nogle aber hoejt oppe traerene og en masse orangotangredder.Det var foerst, da vi kom tilbage til campen, at vi saa en orangotangmor med sin unger.. Men det var det hele vaerd. Hun sad der og spiset frugt med den lille paa ryggen:) Det var ret hyggeligt selvom Tanja nu var lidt parnoid over edderkopperne. Vi sad og saa det bilve moerkt imens nogel lysende insekter floej rundt for at finde deres mage, saa det saa ud som om stjernen var faldet ned i graesset og buskaset.
Vi forlod Nationalparken efter to naetter og besluttede efter en 12 timers bustur tilbage, at vi maatte videre og vi haevde vores sidste mio Rp for at betale det ekstra det kostede at flytte biletterne og vi tage til KL for at fejre Tanjas foedsesdag, som blev en hyggelig dag, hvor vi fik dejlig frugt-musli-yoghurt for foerste gang i, hvad der foeltes som lang tid.. Nu er vi saa taget til Perhension Islands, et par oer nordeoest for Malaysia, hvor der er krid hvide strande og jungle inde i midten med baade slanger edderkopper, store firben (minikomoder, der dog ikke er farlige) samt masser af mulighed for dykning og snorkeligng. Her tilbringer vi en uge. I maa vaere lidt tolmodige med billeder, da det ikke er muligt at laegge dem ind her..
- comments