Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen efter vores hviledag besluttede vi at rejse videre nordpaa til Banggi for at komme til noget strand, som vi virkelig hungerede efter. Banggi er en 'out of the map experience' - en meget lokal oe (viste det sig) ud for Kudat, hvor de fleste beborer ved hvilke turister der kommer, hvilket siger lidt om, hvor faa turister der er. Inden vi forlod Sempurna gik vi en tur ned i fiskerbyen om ligger langs havet og foere ud i huse, der er bygget i stolper, som foere ned i havet. Her moedte vi en forholdsvist velhavende entreprenoer, som inviterede os paa en vand. Det var meget sjovt at se det meget pyntede hjem og snakke med ham, som var meget interesseret i at hoere om Danmark og fortalte, hvordan det hele haenger sammen hernede. Efter endnu en hyggedag forlod vi Sempurna i en natbus til KL, som tog ca 9 timer. Noget omtumledere efter en en lidt specielle maade de har deres natbusser paa med alt for kold aircon samt film og hoej musik hele natten ankom vi til KK. her var vi noedt til at tage til en anden busstation via taxi for at faa en bus til Kudat - nord-oest Borneo. Her maatte vi vente et par timer til bussen gik kl . 8. Bustuen til Kudat blev lidt af en oplevelse eftersom bussen nok skulle vaere skrottet vaere skrottet ti aar forinden vores tur og vi derfor bumlede derudaf med frygt for at den ville bryde sammen hver gang vi stoppede... men saa blev speederen trykket i bund og vi var videre. Turen tog ca. fire timer og vi var ret traette efter den lange tur. I Kudat kunne vi gaa ned til faergen, der kunne foere os til strand - haabede vi. Efter faergetur med film og aircon og en masse ansigter, der ikke kunne faa oejnene fra de 'hvide aber' ankom vi endelig til Banggi. Denne oe er forholdsvis stor, der er meget stille og folk er laid back. Men der er ikke strande over hele oeen og man skal derfor koere eller sejle et stykke for at komme til strand. Banggi er altsa IKKE et ferieparadis, hvor det er let at komme omkring. Efter den lange rejse paa omrking 18 timer var der ikke det store overskud til at se set spaende i at komme saa 'lang ud', der hvor vinden vender og alt er stille.. Men vi maatte jo finde et sted at bo, saa vi fandt et lille hostel naer faergestationen og lige efter en store Moske, som ses let naar man kommer i havn. Vaerleset var MEGET varm med en lille 'fan' i loftet og et meget loklat toilet.. Vi var virkelig bombet og der optsod en mindre krise, som dog blev dysset lidt ned ved at sidde i solen og spise Papya. Men ak vi maatte jo finde den strand, saa vi kom i snak med den dygtig engelsktalende muslimsk mand med langt skaeg og kalot, som kunne hjaelpe os med at komme ud paa en mere eller mindre oede oe (Malingin Island) - faktisk havde han sejlet et par turister derud, som nu boede der hos en familie, som var nogle af de faa lokale der beboede oen. Men det var dyrt - 150 RM for at komme ud og hentes igen.. Efter som vi ikke orkede at sove derude.. Saa morgenen efter da vi sad og fik vores morgenmad, som bestod af frutgt og noedder, da alle madsteder var lukke, fordi ramadan startede moedet vi en mand (mr Wong) der var utrolig venlig, saa velhavende ud og rigtig god til engelsk. Han var palme-plantage ejer og var i gange med at starte noget op. Vi forsoegte at faa ham til at hjaelpe os med at komme ud paa Malingin Island, og pludslige dukkede vores ven op fra dagen foer og vi fik forhandlet prisen ned til 100 RM og saa skulle vi paa oede oe. Foerest skulle vi hente et par fiskere, da de skulle ud og fiske bagefter og herefter futtede vi ud paa strandet i et lidt andet tempo end vi ellers var vandt til i de hurtige dykkerbaade med 2x 200 hestes motore.. Det var lige, hvad vi havde brug for;; dejlig strand helt for os selv.. og vi fik lov at besoege de lokale, som boede meget primitivt uden elektrisitet, men meget hyggeligt i et traehus faestenet et stykke over jorden (som de fletse huse er paa Borneo) og heongekojer i skyggen herunder. Efter en lang dag paa den hvide og bloede sandstranden med lidt hygge-snorkeling i det glasklare azurblaa vand og lidt for meget sol blev vi sejlet tilbage til Banggi. Det var en virkelig dejlig dag og vi kom endelig paa starnden, dog blev man igen skuffet over, hvordan der ikke er stort nok incitamet for lokalbefolkning til at skaffe sig af med deres skald paa anden maade end at smide det i havet og paa starnden. DETTE er jo ikke hensigtmaessigt, da de jo paa troeds af de primitive forhold ikke laenge kun bruger biologisk nedbrydelige materialer. Der laa baade gamle medicinpakker, plastikposer og flasker paa stranden, hvilket var virkelig var deprimerende at se. Det er genrelt et strot problem paa Borneo at der ikke er nogle ordetlige ordninger og information fortil beborene, saa de kan komme af med skraldet paa den rette maade og ikke oedelagger den vilde og flotte natur..
Vi forlod banggi alledre dagen efter vores strandtur, da vi virkelig havde behov var at det hele gik lidt laetter og bare holde ferie, sa vi tog til KK.
- comments