Saa er vi afsted igen og vi har allerede oplevet en masse! Vi startede vores tur med en mellemlanding i Dubai. Her ventede vi paa det naeste fly imens vi betragtede en moderne lufthavn fyldt med burkaer og taxfree. Den naeste flyvetur til KL var lidt haardere og mundtoerheden mindede os begge om hvor meget man saetter pris paa at leve i Dk uden air condition.. Det skulle vi senere ogsaa mindes om.

I KL fik Tanja med sine hurtige ben og energi efter en lang flyvetur (hvor hun fik sovet en del mere end mig, som blev noedt til at se Dexter) fundet ud af hvordan vi fik en bus til LCCT (low cost carriers terminal)- stedet for os der skal have et billigt fly. Vi kom afsted og naaede vores air asia flyver, som vi selv tjekkede ind paa via en computer- meget laettere end i Kastrup- der kunne de laerer noget.

Vi naaede endelig Kota Kinabalu efter 28 timeres rejse mod tiden, fandt det foerste og det bedste hostel (summer lodge), hvor vi tjekkede ind og sov i et lidt faldefaerdigt rum uden vinduer. Naeste morgen bedst som vi skulle til at morgenhygge og vaagne lidt jetlaggede var der noget der rumlede ved doeren. Tanja mente at det var naboen, da der var meget lydt, men da hun skubbede til doeren opdagede vi maaloese at det var en der var ved at bryde in paa vores vaerelse. Puha det kunne ikke gaa staerkt nok med at komme vaek derfra.. Vi tjekkede ud og fandt en hyggeligt og hjemligt sted Lusy's homestay et par blogge derfra. Her hyggede vi, men var snart videre, da vi jo maatte ud og opleve Borneo.

Vi tog en dag i KK og en aften paa Night Marked, hvor man kan faa alt, hvad hjertet begaerer, hvad angaar fisk og skalddyr (da det er vist frem paa alle spisesteder dernede). Her fik Tanja kaelet med en hummer og der var lysshow med flambering i gadekoekkenet. Dagen efter tog vi bussen til Mount Kinabalu (4095 m hoejt). Her ventede os en meget fugtig, regnfuld og kold oplevelse. Imens vi ventede paa at bussen skulle fyldes op (det er princippet de koere efter paa de smaa busser her) moedte vi et andet par (et kaerstepar) fra Schwiz, som besluttede at vaelge det samme hostel som vi havde booket. Efter en laengere tur i bussen blev vi sat af til at saette paa Mountain Resthouse, der ligger 1500m hoejde (hvor vi betalte 60RM for db vaerelse og anden nat 20 pr. person for dorm, som var et enevaerelse med faelles toilet og bad med de andre). Det var noget af en overraskelse for os, hvor koldt de havde det i bjergene... Vi moette strakt have lidt te at holde varmen paa. Det regnede hele aftenen og da det endelig stoppede kunne vi sultne vandre op og spise paa det eneste loklae spisested i omraadet.

Dagen efter plamlagde vi en vandretur paa bjerget med vores nye venner. Det skulle blive en lidt haard tur for alle, hvor vi naaede 3300 m hoejde. Det var en meget smuk tur, hvor vi fik muligheden for at se de koedaedende planter, der vokser hoejere oppe paa bjerget. Det var dog en overraskelse for os at der var lavet trin det meste af vejen, hvilket skabte store udfordringer for Tajnas ben som lignede en der havde skidt i bukserne en hel uge efter. Caecilie havde ogsaa lidt problemer med knaeet, men de klarede de begge. Vi naaede ned i godt behold paa trods af skavanker og fik nogle gode raad paa vejen er vennerne fra Schwiz, som jo er vandt til de med at klatre i bjerge. Her efter tog vi en canopy walk i Poring, som laa et stykke fra vores hostel og kraevede lidt af os efter den lange vandretur. Men dette var en sjov oplevelse- da man her gaar oppe i haengebroer mellem traerene i 41 m hoejde ude i regnskoven.. Herefter holdt vi hyggeaften paa Mountain Resthouse, som dog var lidt for koeligt til voeres paaklaedning, og vi planlagde derfor at tage videre til Sandakan dagen efter for at se paa nogle vilde dyr..