Profile
Blog
Photos
Videos
Warning! Denne dag omhandler kun mad og afslapning!
Efter vores pubcrawl i Austin, var alle rimelig smadret og ramt af tømmermænd fra morgenstunden af. Adam kørte os til McDonald's, da det var det eneste folk havde lyst til, desværre kan man ikke få det normale mad om morgen, så vi blev nødt til at få deres morgenmad. Tanja havde ikke smagt morgenmad på McDonald's før, så det var lidt spændende at skulle smage det, desværre var det verdens største skuffelse. Konklusion: Tanja spiser nok aldrig morgenmad på McDonald's igen.
Da det endelig blev tid til frokost efter ca. 4 timers kørsel, skulle vi for første gang smage vores rugbrød, hvilket vi så rigtig meget frem til. Vi glædede os til at sætte tænderne i noget andet end amerikanernes elskede bløde brød. Rugbrødet var ikke helt som det man kan få i Danmark, men mere som tyskernes pumperniklen. Rugbrødet smagte sødt, så lidt skuffede, men det var hårdt ligesom i Danmark og det var egentlig det vi mest savnede, så i bund og grund var vi meget tilfredse med vores gave fra den flinke mand i Austin.
Da vi ankom til vores campingplads, havde vi tid til det vi havde lyst til, Adam ville lave en traditionel ret fra New Orleans til os, Jambalaya, som består af pasta, rejer, pølse og grøntsager i en hvidløgssovs. Meget lækkert. Vi skulle denne nat sove i telt, hvilket vi ikke var så tilfredse med, eftersom vi har sovet i hytter de sidste tre nætter, men vi kunne se frem til hostel i New Orleans, så det var kun én varm nat.
Da teltet var slået op og vi var godt svedige hoppede vi i poolen og slappede af i en times tid før vi skulle smage Adams mad.
I morgen går turen til New Orleans også kaldet "Big Easy".
Vi glæder os til lidt storbyliv.
- comments