Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en flyvetur, hvor vi fik sovet lidt, men hvor der også var en del (læs meget) turbulens, så landede vi sikkert i Seattle. Igen var vores taske først ude på båndet, dejligt. Ned og ringe efter vores bus, der skulle hente os, og køre os ud til vores bil, som de havde hentet frem og åbnet bagage rummet, så det bare var at smide vores tasker ind, service må man sige. Fik betalt damerne, og nu skulle vi så bare lige have lidt benzin på, og efter 14 dage uden at bevæge sig, skulle der luft i dækket igen. Det første sted virkede pumpen ikke ordentligt, så over på den anden side af gaden, og her virkede det super, der kom luft i og da Tania så lige ville have lidt luft i de andre dæk, hev hun i slangen, og den sad vidst lidt fast, fordi hun kom så til at hive to dele lidt fra hinanden og nu virkede den så ikke, da den mistede trykket, ups, men vi havde fået luft i det dæk der manglede, så skyndte os at pakke sammen, og køre mod færgen.
Da vi kom til færgen, var den lige sejlet, men vi ville selvfølgelig gerne vente 1½ time på den næste, og kø tiden blev brugt på at sidde i bilen, og mærke trætheden ramme os. Vi kom om bord på færgen, efter de her VIP’er fra flåeden var kommet om bord, vi tror de var meget fine, da de skulle holde så de kunne komme først af, havde bodyguards og mange striber osv. på tøjet. Vi fandt et sted at sove på færgen og vågnede 10 minutter før vi var i havn. Nu ventede der bare 1½ time til Port Angeles, og turen var virkelig hård ved os begge, da vi virkelig var trætte. Kort før Port Angeles kom vi til en Wallmart, der blev handlet ind så vi kunne overleve lidt igen, de sidste 3 miles blev kørt og vi kom til vores motel. Kl. var nu 11 og vi håbede lidt på at vi kunne få lov til at checke ind, selvom det først var kl. 15 man kunne det. Men nej vi var ikke heldige, damen havde ikke vores værelse klar, så vi måtte pænt vente. Vi havde simpelthen ikke kræfter til noget som helst, så vi valgte at crashe i bilen, Kia tog passagersædet og fik sine ben hen over midter panellet og Tania tog bagsædet og der lå vi så i et par timer og sov. Kl. 13.30 gik Tania ind og spurgte om der var mulighed for at låne et toilet, men damen ville da hellere se om vores værelse var klar og det var det, så papiret blev skrevet under og vi fik vores nøglekort. Op på værelset det gik og alle tasker med, også lagde vi os ellers på sengen igen, tændte tv’et og sov så lige en 4 timer. Da Alaska desværre har sat sygdoms spor i Tania, så betød det en meget træt Tania og det eneste hun magtede var at vi kørte på dominos og hentede en pizza, så det gjorde vi og da vi havde spist den hev sengen igen i os. Vi er så heldige at have så mange kanaler at vi både kan se OL og Criminal minds – skønt.
- comments


