Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har i dag sovet længe – lige indtil 8.30. Kia gik ned og fik ordnet vores nye check in, og der var ingen problemer så nu skulle dagen bare bruges på afslapning. Vi startede med at gå rundt og kigge i de forskellige bagerier. Vi fandt et sted, som var startet af to danskere, med danske opskrifter. Så vi fik en rundstykke hver – og de hedder rundstykker herovre. Kia fik en fastelavnsbolle, med rigtig chokolade som glasur. Tania fik en spandauer med meget med brød end derhjemme. Efter denne fantastiske start på dagen, gik turen tilbage til poolen, hvor de næste 4 timer blev brugt. Vejret har været skønt i dag hvor vi vel har været omkring 30-35 grader.
Efter vi havde fået SOL i massevis, gik turen ud i gaderne for at tage billeder, kigge butikker og bare tuller. Vi endte dog også med at få os noget aftensmad på et sted, hvor de havde det her smørrebrødsbord. Vi fik buffeten og hold da op. Vi fik kartoffelmos, frikadeller, rødkål, rødbeder, medisterpølse, leverpostej, brun sovs, æg, hamburgerryg og diverse tilbehør. Virkelig god mad og næsten ligesom julen derhjemme. Efter vi havde indtaget nogle gode portioner, så skulle vi da have æbleskiver, og de blev serveret med hindbærsovs som de kalder det, og med lidt flormelis. De smagte ligesom de gode gamle i gamle dage. Efter denne omgang, kunne vi trille de 500 meter hen til vores motel. Vi fik hvilet maverne i et kvarters tid, inden vi hentede ALT vores tøj, ting og sager op. Nu skulle der pakkes, så vi bare skal have taskerne ud af bilen i morgen, når vi kommer til Vegas. Det tog os to timer at få styr på det hele, men så er vi også klar. Ellers bare set tv og fået styr på bloggen. Tidlig i seng, da der venter os en køredag på omkring 12 timer i morgen.
- comments



Anita Lyder til i har savnet den danske mad:-)men det gør vi jo nok alle når vi har været fra den længe nok:-)men forsat god tur piger:-)knus herfra