I dag skulle vi igen tidlig op. Dagen skulle bruges på en køretur op til columbia icefield. En tur på ca. 180km. For engangs skyld kom vi af sted til tiden. En overskyet dag, gjorde at skyerne hang lavt, det skiftede lidt om det skulle være tørvejr eller rengvejr, men jo tættere på vi kom på icefield highway jo bedre blev vejret. En rigtig flot køretur op til Athabasca gletcheren, som var målet.. Vi må indrømme at det her er nok en pænere køretur en den igennem Glaicer National park.
Athabasca gletchere ligger sammen med to andre gletchere som hedder Dome og Saskatchewan (vi har opgivet og udtale det rigtigt), disse tre gletchere er samlet på det de kalder columbia iceflield udover de tre gletchere er der fem andre i det område og denne kæmpe ismasse er det største område syd for polar cirklen. Samtidig er det også de lettest tilgængelige da man faktisk kan se de tre gletchere rimelig godt fra vejen af.
For at man kan kalde en gletcher en gletcher skal den være tykkere en 4 fodbold baner og have ligget der over 1 år. Oppe ved deres infocenter, kunne man godt blive fristet til at købe en tur på i en snowmobil, en tur hvor man blev kørt en stykke ud på Athabasca gletcheren, men vi stod imod, fordi vi om en go uges tid skal både se og gå på gletchere i Alaska. Vi valgte i stedet for at tage en rundtur i deres lille "museum", vi lærte lidt om gletchere, men så var det også det. Derefter gik vi op til starten af gletcheren, og kunne undervejs, følge hvordan den har trukket sig tilbage i løbet af 100 år. Et rigtig flot syn der mødte os da vi kom op. Vi fik taget vores billeder og læst lidt historie. Samt fandt ud af at det altså ikke er helt ufarligt at gå på sådanne gletchere, da der under det grus vi gik på løb vand fra gletchere, hvilket skaber huller man kan falde ned i og faldt du først ned i sådan et, så var chancen for at overleve minimal, den seneste døds ulykke var i 04 hvor en 7 årig dreng var faldet i et hul og døde. Vel nede igen, gik turen tilbage mod Banff, dog havde vi et par stop. Først ved en lille gåtur ud til en sø, hvor en gletcher løb ned, utroligt flot syn, med det turkis farvet vand, spejlbilledet af bjergene. Tilbage igen til bilen, hvor turen så gik mod bow gletcheren, en lille gå tur og vi var igen ude ved turkis farvet vand og glecher billedet J
Lavede små stop for at tage billeder inden vi kørte ud på highway 1 mod Banff. Tilbage i Banff, fik vi slappet af, gik tidlig ned i byen og spiste. Tania fik handlet lidt og efter en lille lur, var vi begge klar til at gå ned i byen igen og få den dessert vi har snakket om i noget tid.
Efter desserten, gik vi ind på det sted hvor vi spiste i går, da de her havde deres eget bryggeri. Vi syntes vi trængte til lidt hygge, så den skulle stå på øl og sport i tv'et. Kia fik bestilt en række med 6 små øl, en smagsprøve af de øl de havde. Tania fik hendes drinks. Det var hyggeligt, og efter et par timer, syntes vi også vi var klar til at komme hjem ad. Dog skulle der lige købes en pose salt chips, da det var en nødvendighed efter de øl J Sengen kaldte kort efter vi var kommet hjem.

Dagens griner, var da vi skulle til og køre, og Kia havde sat sig ind i bilen. Og Tania lige skulle binde hendes sko og derved bukkede sig ned, og kom udenfor Kias synsvinkel, for få sekunder efter at dukke op igen, og åbne døren indtil bilen, og Kia udbryder, "Jeg troede du var blevet kidnappet, du var jo helt væk". Tror nok lige at hun har set for mange krimiere…