Endelig en dag hvor vi bare kunne sove til vi vågnede også tage det stille og roligt derfra.
Vi vågnede så allerede ved 8 tiden, men stod ikke op før kl.9 kom i bad og fik noget god morgenmad, inden vi skulle køre videre mod Homer.
Utroligt; klokken 10 var vi klar til og køre, dog var det ikke lige Homer i første omgang der blev tastet ind på gps’en men Anchorage, da vi lige ville gøre stop der for at handle og tanke benzin da det er lidt billigere, der udover havde Kia i går købt de her fantastiske popcorn som er karameliseret og på pakken læste hun at man i Anchorage kan se verdens største chokolade vandfald, så det måtte vi da gøre, når nu vi alligevel ikke havde så meget og bruge dagen på.
Omkring kl.12 ramte vi Anchorage og efter lidt omvej pga af vejarbejde fandt vi det her sted med verdens største chokolade vandfald. Mener det hed Wild Berry Alaska, vi kom ind i butikken og det første vi støder på er de her kæmpe bamser som sidder så fint på bænke når man kommer ind i butikken, ihh de var søde.
Derefter ser man så det her vandfald, som faktisk er rimelig højt og imponerende, dog kan man ikke spise det chokolade der falder ned af det, men man kan købe en masse andet chokolade i butikken fra deres eget værksted, som man kunne stå og følge med i, hvad de lavede bag nogle ruder.
Efter og have taget et par billeder kom vi over i chokolade butikken og der var bare alt muligt overtrukket med chokolade, alt lige fra kiks, skumfiduser, lakrids, frugt, saltstænger til bacon; jeps bacon hvilket skulle være noget af deres mest populærer lige ud over salt chips med chokolade, nå men vi fik købt lidt smagsprøver, dog ikke lige chips og bacon men en masse andet.
Vi fik betalt også gik turen videre mod Wallmart hvor vi skulle handle lidt og det blev gjort samt frokosterne blev overstået, så nu var vi klar til at køre mod Homer, som er Alaska’s sydligste by.
Turen gik fint derned af især når man holder øjnene på vejen og selvom det var overskyet og regnvejr så var turen alligevel flot. Efter Kia havde fået sin obligatoriske lur var der ikke langt igen, og vi kom nu til at kører langs vandet med bjerge i forgrunden, var virkelig flot.

Efter følgende havde vi fundet ud af at vi faktisk ikke havde nogen adresse på vores hostel og gps’en vidste heller ingenting, så ja, vi måtte bare tage den på gefûhl når vi kom frem, Kia besluttede at vi skulle dreje op af den første vej vi kom til når vi kom ind i Homer, så det gjorde og vupti så lå hostellet lige foran os, hvor heldige havde vi lige lov at være. Nå men så skulle vi jo tjekke ind og blev mødt af en meget afslappet fyr i sofaen da vi kom ind og sagde at vi havde en reservation, det var helt fint vi skulle bare lige skrive vores navne, hvor vi var fra og e-mail på en lab papir så var det fint. Derefter skulle vi jo så betale og manden tog af en eller anden fusket grund ikke kort, så ud i bilen efter kontanter, betale også blev de penge ellers puttet pænt i lommen. Vi blev vist ovenpå for at se om der var plads og ja det var faktisk bare en stue hvor der var proppet senge og heldigvis var der kun en plads, så vi gik pænt ned igen og en på et værelse med 3 køjesenge, hvor vi så skulle sove og heldigvis var vi de eneste derinde.
Men altsåååå, det er vidst både år og dage siden der har været en støvklud her eller en støvsuger, ja kan vidst ikke blive meget værre end det her lige udover at der er skide koldt. Nå men vi fik alt vores bagage ind også besluttede vi os for tage ud og strække ben og kigge lidt på byen. Vi fik vidst nogle steder også gik vi ellers derud af. Homer har sådan en spit som amerikanerne kalder det, en lang hale forenden af byen hvor fiskerne holder til, som er 8 km lang og vel ca. 1km bred det bredeste sted, det er den anden længste i verden.
Efter vi havde travet lidt rundt i byen valgte vi at gå tilbage og tage bilen og køre et smut ned på den her spit, da det også er der båden TimeBandit fra livsfarlig fangst holder til. (det er et show på discovery channel). Men de er ikke i havn pt, så ingen kendis båd kiggeri til os denne gang. Var nu rigtig hyggeligt derude, små butikker, fiske restauranter og lokale folk, samt en masse RV’s holdte til derude, derefter kørte vi hjem og begyndte at finde ud af hvad dagen i morgen skulle bruges til. Snakket lidt og forberedt os på en nat i ”ishuset”.

Dagens ”ting”: Vi har i dag lært at den der kører SKAL holde øjnene på vejen HELE tiden. Midt i vores hygge med de nattergale engelsk snak og kigge ud af vinduer/kigge på hinanden/ grineflip, så var vi faktisk pæn tæt på at ramme en modkørende. Ups. Men var også regnens skyld.