Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var en dag, som vi havde glædet os helt vildt meget til! I dag skulle vi begge to nemlig prøve at skydive for første gang.
Vi stod op kl. 6.15 og gjorde os klar og forlod hostellet, så vi stod på opsamlingsstedet nede i byen kl. 6.55, da vi skulle samles op kl. 7.05. Men da kl. var 7.25, og vi stadig stod og ventede, lånte vi en telefon af en tilfældig forbipasserende og ringede til skydive selvskabet, som sagde at det var blevet udskudt, og vi ville modtage en sms kl. 8 for at høre, hvornår vi ville blive samlet op.
Da kl. var 8.20 og vi ikke havde modtaget nogen sms, fandt vi endnu en tilfældig person og lånte en telefon og ringede igen til selvskabet. De sagde, at de lige nu var igang med at sende en sms til os, men at vi ville vente til kl. 10.30 med at få besked om, hvad tid vi ville blive samlet op. Grunden til at det hele tiden blev udskudt var, at vejrforholdene ikke var gode nok, da det blæste for meget til at skydive.
Så eftersom vi havde 2 timer, til at vi ville få besked, besluttede vi at udnytte tiden og besøge et rejsebureau. De hjalp os med at få arrangeret, at vi kunne tage de sidste 2 dyk, så vi kan blive certificerede Open Water dykkere. Vi fik det arrangeret med et dykkerselvskab, så vi skal dykke i morgen. Vi betalte hos rejsebureauet og gik derefter over til dykkecentret for at udfyldte en masse papirer.
Da vi var færdige med alt dette, modtog vi en ny sms, der sagde at vi ville få besked efter kl. 11 om vi kunne skydive. Da kl. blev 11 fik vi besked om, at vi ville få besked igen kl. 12.
Kl. 12.45 havde vi stadig ikke modtaget en besked, og vi ringede derfor til dem for 3. gang i dag. Der var dog en god nyhed denne gang, som lød på at vi ville blive hentet kl. 14.30 - juhuu!
Vi var ved opsamlingsstedet 10 min før, og vi sad der sammen med 10 andre, som også skulle skydive. Da der var gået 1/2 time, og vi stadig ikke var blevet hentet, var der en der ringede til dem, og spurgte hvor de blev af. Vi fik besked om, at de var forsinket pga. trafikken...
Kl. 15.30 ankom der så endelig en bus, der skulle køre os ud til stedet, hvor vi skulle skydive. Problemet var bare, at der kun var plads til 8 passagerer i bussen...
Vi brugte albuerne godt og sørgede for at komme med i bussen, mens den sidste halvdel, af dem vi havde ventet sammen med, fik at vide, at der ville komme en anden bus efter dem.
Godt vi nåede med den første bus, hvilket resulterede i, at vi var klar til at lette, da kl. blev ca. 16.
Fra vi gik mod flyveren, til vi landede igen, gik der ca. en lille halv time. Inden vi steg ombord på dem lille flyver, hilste vi på vores Pro, som vi skulle være spændt fast til under hele springet, så han kunne styre faldskærmen osv.
Vi var ca. 8 personer, der skulle springe for første gang + 8 Proer. Vi sad i 2 rækker med hinanden mellem benene, da vi var spændt på vores Pro ved hoften og skuldrene.
Det tog lige noget tid, inden vi nåede de 14000 fod, som vi skulle springe fra, men det gjorde ikke noget, for vi havde en helt utrolig udsigt oppe fra luften af.
Trine var den aller første, der skulle springe, og jose var den tredje der sprang. Og WAUW det er næsten ikke muligt at beskrive med ord, hvordan hele oplevelsen var. Det var overdrevet fedt og totalt utroligt. Det gav et kæmpe sus i hele kroppen, da man stak fødderne ud af flyveren og hang og ventede der, indtil proen sprang. Vi var i frit fald i ca. 30-40 sek, inden faldskærmen blev udløst og derefter svævede vi ned til jorden, mens vi nød den fantastiske udsigt over Byron og kysten. WAUW hvor var det vildt, og hvor er vi dog glade for, at vi gjorde det, selvom vi måtte vente hele dagen på det. Det var det hele værd, simpelthen fantastisk!
Da vi kom ned på jorden igen, ventede vi i 1/2 time på at vores billeder, der var blevet taget under springet, blev lagt på et USB stik, som vi fik med, inden vi blev kørt tilbage til byen.
Da vi kom hjem igen, lavede vi aftensmad, inden vi skypede hjem for at fortælle om oplevelsen.
Vi havde været tidligt oppe, og det havde været en dag, der krævede meget energi, så vi var sindssygt trætte og gik derfor tidligt i seng.
- comments