Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har nu bevæget os ned i Sydlaos, og vi må sige, at det har været noget af en kulturel uge uden nogen form for turister. Vi mødte den nye stray gruppe i Vang Vieng og tog i den orange straybus videre mod Vientiane, som er hovedstaden i Laos. Vientiane er en rigtig flot storby med et lækkert marked nede ved promenaden, hvor vi selvfølgelig tog et smut forbi og fik endelig købt os noget nyt tøj :-)
Vores nye guide, Sarah, fortalte os her, at det dagen efter stod på camping, hvilket vi ikke ligefrem så frem til. Vi blev heldigvis glædeligt overrasket, da vi ankom til en smuk nationalpark i Tad Leak, hvor et kæmpe klippeområde og floder omgrænsede vores hytte. Her fik vi alle badet i den lækre flod og bagefter fandt vi, sammen med nogle søde norske piger fra gruppen, et godt spot på klipperne, hvor vi rigtig havde tid til at tænke over livet og vores fantastiske rejse indtil videre. Aftenen gik med hygge ved bål og selvfølgelig kom den tvungne lao lao frem, som er den slavevodka, de drikker konstant hernede.
Tidligt næste morgen var det på bussen igen og videre til næste by, Kong Lor. Her kørte vi ud til en kæmpemæssig grotte, hvor vi sejlede i små både 7 km igennem den og 7 km tilbage igen med vores pandelygter. Den lange, smukke og lidt uhyggelige mørke tur tog omkring tre timer. Da vi kom tilbage til vores guest house, var det ved at være aftensmadstid, men da vi spurgte ejeren af vores guest house, om vi kunne få lidt mad på den tilhørende restaurant, fortalte han, at kokken var ude at handle (bare så I har en lille ide om, hvordan det fungerer hernede i Sydlaos). Vi fik dog lang om længe lidt suppe på nabo-restauranten, selvom vi måtte vente 1,5 time på servering.
Tatheak var næste mål på ruten og efter morgenmad med udsigt ud over de smukke bjerge, var det tid til at drage dertil. Her boede vi på et hotel lige ned til mekong-floden og fik os en virkelig tiltrængt western frokost, hvorefter vi kørte ned til en anden flod og badede igen igen. Her blev der igen disket op med lao lao vodka. Vi er faktisk rimelig overrasket over, hvor meget alkohol egentligt fylder hernede. Det er lige meget om den står på afslapning ved en flod eller hygge i en landsby, så er der medbragt hjemmebrygget vodka af enten vores lokale guide eller stray guide. Det er vi ret chokkeret over og har indtil videre valgt den strategi at springe over i modsætning til resten, som snildt kan tage tre-fire shots midt på dagen og igen ved aftensmaden. Nu er det næsten gået hen og blevet vores interne joke, at vi er 'de kedelige' selvom gruppen helt sikkert (forhåbentligt) ikke opfatter os sådan :-)... Det gjorde dog ikke vores image bedre, at vi kom iført vores ultimative afslapningstøj til aftensmaden, mens resten af gruppen kom fuldstændig dresset op og klar på en god bytur (ja den havde vi så lige misset). Vi blev dog revet med af stemningen og endte alligevel med at tage på kareokebar, hvor vi mødte vores lokale guide King Kit - of the ladies (som han kalder sig, når han svarer sin mobil). Han er en rigtig skæg scoretrold, der selvfølgelig var i fuld gang med at score en pige, selvom han har kone og barn derhjemme. (Not good King Kit!!) Vi har allerede selv vænnet os til at få kommentarer som "you look sexy today" eller "i'm single tonight" som om det bare er det mest almindelige han kunne sige til os - ham har vi meget sjov over. Dagen efter skulle endnu et home stay overstås for vores vedkomme, men inden da slog vi et smut forbi et madmarked (hvor vi seriøst var på grænsen til at konvertere til vegetarismen pga de mange ildelugtende fisk og døde kræ) og et tempelområde, hvor vi besøgte et lille bibliotek med hellige skrifter. Her blev vi også velsignet af en ældre dame og fik et lille armbånd om håndledet som tegn på hendes velsignelse. Efter at være kommet til landsbyen i Xe Campone, der lå lige opad en skov fuld af aber, skulle vi ud og fodre dem med bananer. I samlet flok drog vi afsted med hver en pose fuld af bananer og blev hurtigt overfaldet af massevis af interesserede aber. Det var virkelig sjovt. Faktisk så sjovt at da vi pludseligt kom til at kigge op, var vores gruppe vandret længere ind i skoven, og vi stod der tilbage med alle aberne, der nu havde omringet os og begyndt at blive lige lovlige aggressive efter vores smag. Vi vælger så at prøve at indhente gruppen og forsøger at følge de små stier i skoven. Da vi efter en længere vandring og rimelig mange nødråb ikke rigtig kan se, hvordan vi nogensinde skulle finde dem, vælger vi at vende om, selvom vi er ved at skide i bukserne over, at de mange aber skal angribe os igen. Efter lange taktiske overvejelser om, hvordan vi skal håndtere de mange aber på vej hjem, hanker Terese op i vores pose med bananer, så aberne ikke kan se dem, mens Amanda vandrer rask foran med et par bananer i hånden som et slags våben, hvis aberne blev for vilde (ingen af os kiggede aberne i øjnene, så de ikke skulle blive fristede og få gode ideer, alt sammen lige efter planen). Komiske har vi helt sikkert set ud - to tossede danskere komme nærmest løbende gennem en skov med farmen fulde af bananer. Vi klarede den heldigvis og fandt vores hus langt om længere. King Kit havde om aftenen lavet mad til os alle (lao-style), og vi fik spillet lidt kort inden vi hoppede i seng i en stor bunke. Turen gik dagen efter til ø'en Don Det, som er en del af 'the 4000 Islands'. Det var så veltrængt endeligt at komme til et lille paradis med strand, hyggelige små caféer og massere af turister. Men puha hvor var det ulideligt varmt, vi skal da så sandelig love for, at vi er kommet sydpå. Vi så derfor ingen anden udvej end at ligge ved den lille strand resten af dagen. Her mødte vi igen Julia, Wouther og Chi Chi, som vi tog med ud om aftenen sammen med vores straygruppe. For endelig kom aftenen, hvor vi skulle vise vores værd som ægte danske festaber. Aftenen startede fint ud med mad, drinks og planer om at ende aftenen nede på stranden, hvor der ville være bål og fest senere.. Da maden var indtaget, fik de norske piger en (god) ide om, at vi skulle have dessert.. Og da alt mad og drikke hernede kan laves med hash i, tog det ene det andet, og før vi viste af det, sad hele bordet med en happy-cookie. Selv vores søde ældre par på 74 år skulle da ikke gå glip af sådan en oplevelse. Inden længe sad vi med tunge øjne og havde det vældigt sjovt over alt og ingenting. Der gik dog ikke længe, før de lange grineflip blev udskiftet med total træthed, og alle endte med at gå i seng lidt tidligere end planlagt. (Vi tror, vi holder os til alkohol fra nu af). Dagen efter fik vi slæbt os ned til stranden ved 1 tiden og inden vi så os om var denne dag også gået med en farvelmiddag med gruppen.
Alt i alt har det virkelig været en oplevelse at rejse rundt nede i Sydlaos. Deres livsstil ligger sååå langt fra vores egen, de bor alle sammen i de her små primitive træhytter, hvor hele familien sover i samme rum. Nogle har strøm, andre har ikke. De må bade og vaske sig i floderne og selv skylle med vand, når de har været på toilettet. Spændende at opleve, men vi må sige, at nu er vi også mættet af al den lokale kultur.
Vi er nu på vej til Cambodja og glæder os til et nyt land :-)
- comments