Sabaa dee Danmark

Laos er vi allerede kæmpe fans af, som vi også antydede lidt i vores sidste blogindlæg. Naturen her er helt ubeskrivelig. De fleste restauranter og hoteller ligger lige ned til en flod, hvor man ikke blot har udsigt over det smukke vand, men også til grønne bjergtoppe og blå himmel selvfølgelig.
Vi ankom til Luang Prabang d. 11. feb midt på dagen efter en smuk sejltur dertil. På vejen slog vi et smut forbi en grotte, hvor folk tager hen for at bede om held og lykke, og fik set diverse monumenter og endnu flere budhaer. Efter at have fundet et hostel spiste vi frokost med et par stykker fra bussen og kunne se frem til et par dage uden buskørsel og morgener, hvor vi kunne sove længe. Vi fandt en bar lige ned til en flod og fladede ud på madrasser og puder til den smukke udsigt. Her skulle vi mødes med resten af bussen til middag, og eftersom vi er ved at vænne os til, at det tager en krig fra at have bestilt mad til endelig at få den, fik vi hurtigt fyret op for gode drinks og snak. Billy, vores guide, er ren underholdning og kunne endnu engang fortælle de vildeste historier om alt fra tidligere passagere på straybussen til beskrivelser af hans lokale venner her i Laos. Omkring kl. 23.30 lukkede baren, og vi hoppede i en tuktuk til en bowlinghal, hvor vi mødtes med de fleste andre gæster fra baren.( Forventnings)fulde fik vi lejet os en bane og kom hurtigt i gang med at kejle rundt. Som I sikkert ikke har problemer med at forestille jer, var Terese her i sit es og fik hurtigt skabt alliancer og bettingcontests med resten af gruppen (og endte med at vinde det hele = 40 bath lige i lommen). Amanda mistede hurtigt spillelysten efter de første par rundter, da chancerne for at score nogle som helst point nok mere befandt sig på et dansegulv end på den der bowlingbane. ;-)
Efter en god nats søvn tog vi dagen efter til et vandfald sammen med de 5 andre, som også hoppede af bussen i Luang Prabang. Her fik vi set bjørne og badet i det mest koralblå vand, vi nogensinde har set. Terese udfordrede endnu en gang sig selv med en svingtur i et reb ud over et af vandfaldene og måtte også lige have sig en tur til inden vi tog hjem om eftermiddagen. Vores sidste dag i Luang Prabang blev mere eller mindre brugt på vores yndlingsbar med udsigt over floden, læsning og massere af fruit shakes.

Næste dag var det så videre mod Vang Vieng, hvor vi skulle være i 6 dage. Vi havde i forvejen fundet nogle små søde bungalows, hvor vi alle 7 fra gruppen kunne bo og glædede os til at kunne slappe af ved den tilhørende pool. Poolen var dog lille og beskidt, og bungalowerne havde hverken bad eller toilet, hvilket ihvertfald var til Amanda og Tereses store forskrækkelse.
Vang Vieng var førhen kendt som en mega party-by, men rygtet om at barerne, omkring det ellers så kendte tubing, var lukket (på grund af flere dødsfald året før) havde tydeligvis bredt sig, hvilket gjorde, at byen virkede lidt halvdød. Dette skulle dog ikke forhindre os i at feste om aftenen, så efter flere gratis shots på restauranten, som vores crazy guide Billy havde arrangeret, tog vi videre på den eneste bar, der var gang i og gav den gas. Da baren lukkede 23.30, utroligt nok, tog vi en tuktuk videre til jungle party. Navnet er dog lidt misvisende, da det mest af alt bare var et ganske almindeligt diskotek, hvor vi dog endeligt kunne fyre den max af på dansegulvet. Da vi skulle hjem med tuktuk igen stod det klart for os, at der var blevet dannet et par par i vores lille gruppe. Hjemme i vores IKKE lydtætte bungalows kunne vi derfor se frem til en livlig nat... Da vi bestemt ikke var helt appelsinfri udnyttede vi situationen til lidt sjov og ballade og sammen med vores gode homie Chi Chi, på vel at mærke 29 år, rendte vi rundt mellem de gyngende bungalows. :-)
Næste dag måtte vi skuffe vores gruppe og fortælle, at vi rykkede hen på et andet hotel. (Vi er altså bare ikke født til camping og deletoiletter, og detsuden er det jo ikke til at sove i den larm om natten). Vi havde faktisk allerede aftenen før booket vores nye hotel, vi udskød bare lige udmeldelsen til morgenen efter, da vi havde lidt dårlig samvittighed over, at vi havde slæbt de andre 5 med til dette sted, som ifølge vores research på deres hjemmeside lignede det rene paradis. De tog det heldigvis rigtig pænt, og vi fandt vores nye lækre hotel og hoppede hurtig i badetøjet og lagde os ned til nabohotellets pool med udsigt over floden.
Vores dage i Vang Vieng har været virkelig afslappende, og vi har med vilje ikke planlagt alt for mange aktiviteter,så vi er klar til de næste seks dages næsten non-stop buskørsel ned gennem Syd Laos. En af dagene tog vi dog ud og tubede på floden sammen med de 5 andre. I fire timer sad vi mere eller mindre i en badering og flød stille og rolig ned ad en flod med udsigt ud over bjergene. Ja, vi undrede os godt nok også over, hvorfor der sidste år var 22 dødsfald under denne aktivitet, men som allerede nævnt var der nok en del mere gang i byen og barerne langs floden sidste år, end der er i dag. Senere tog Terese ud med de andre og mødte tilfældigt Julia og Wouther fra vores trekkingtur, som var ankommet til Vang Vieng samme dag. Amanda måtte blive hjemme sløj.
Så nærmede den store dag sig (ihvertfald ifølge vores forfærdelige hollandske 'veninde', Anuk). Det blev endelig hendes fødselsdag og Thank God for det, da vi de seneste par dage ikke har hørt på andet end hvor lang tid, der var til hendes store dag (19 år - halleluja). Hun er virkelig noget for sig, utrolig opmærksomhedskrævende og uden nogen som helst form for situationsfornemmelse. Vi har dog taget det hele med et smil og har virkelig fået nogle gode grin ud ad hendes meget selviske udtalelser. For at få lidt ud af dagen tog vi efter morgenmad til "the blue lagoon" 7 km uden for byen. De andre tog en tuktuk, men vi gentog successen fra Koh Lanta og lejede motorbikes og fræsede afsted på grusvejene derud. Her fik vi badet i det klareste vand og spillet volley, selvom de andre er ved at finde ud af, at danske piger ikke er til at spøge med, når det angår boldspil. Efter aftensmad tog vi på pup-crawl (for Anuks skyld). Først måtte Anuk selvfølgelig lige forbi bageren og få sin fødselsdagskage, som det faktisk endte med, at vi betalte. Pigen havde nemlig en sjov ide om, at vi andre skulle betale hendes mad og mere til på denne specielle dag. Efter tilpas mange kommentarer fra Anuk om, at hun selv, åbenbart, var nødsaget til at købe sin kage, sprang vi til og betalte for hende, for at slippe for den ret så akavede situation. (Så slap vi jo også for at give hende drinks senere, som hun selv udtrykte det!! :-) Pub-crowlen fortsatte, og Terese kom hurtigt på banen, da vi nåede den irske bar, hvor vi først spillede pool og dernæst bordtennis. Der skulle lidt mere til at få amanda op i gear, hæhæ. Vi fik dog sluttet aftenen fint af og sagt farvel til både Anuk, Zoey og Nita, som tog afsted dagen efter.
Tilbage var vi så sammen med Ben, som selvfølgelig havde fødselsdag dagen efter, altså lige den dag alle andre fra vores busgruppe var taget videre, så det lå på vores skuldre at fejre ham. Han er dog en virkelig flink fyr, så vi havde planlagt en hyggelig dag med ham med afslapning ved vores pool. Vi fik os en skøn traditionel lao massage i øsende regn og tordenvejr, hvor Amanda var lidt i vanskeligheder, da en tanke om, at der måske var en tsunami på vej, dukkede op i hendes hoved og gjorde det svært for hende at slappe af (senere kom hun i tanke om at chancerne for, at der skulle komme en tsunami er noget nær nul, da Laos på ingen måder ligger nær et hav, ups). Efter bad og mad gentog vi lidt for sjov samme fødselsdags-pub-crawl som dagen før, hvor Ben selvfølgelig fik sin fødselsdagskage hos bageren, og Terese fik lov at tæve ham i bordtennis endnu en gang.
I dag har vi holdt os helt for os selv og ladet op til de næste par dage. Dagen er gået med solbadning og lidt mere solbadning, men eftermiddagen var præget af en del mere aktion, da vi var ude at flyve i luftballon over Vang Vieng. Go home Bungy jumping og skydiving - hot air ballon er the s***, kan vi godt fortælle jer ;-) varmt, men smukt af pommerns til.