Mandag 13/2 - 2012

Så kom dagen endelig, hvor vi skulle i WhiteWaterworld. Jubiii!!! Vi var alle spændte som små børn på at skulle ind at se og selvfølgelig prøve det amerikansk-inspirerede vandland. Og som vi alle har lært hjemmefra, skal man jo være der fra åbningstid, så man kan være blandt de første, der kommer ind og prøver forlystelserne. Dog var vi vist kommet lidt for tidligt af sted, hvilket resulterede i, at vi måtte sidde og vente 50 min. før parken åbnede.

Da parken endelig åbnede, skyndte vi os at klæde om, så vi kunne komme i gang. Vi startede med at prøve tre seje forlystelser, som alle lå lige op ad hinanden. I den første vandrutsjebane (The Green Room), sad vi i en 4-mands badering, hvor man blev ført gennem et rør og lodret ned til den store tornado, som lå på skrå og så man derfor blev kastet op og ned af siderne. Her fik vi vist alle et kæmpe sug i maven J I den anden vandrutsjebane (Super Tubes Hydrocoaster), sad vi en lang gummibåd, hvor gulvet i røret hev os op af bakkerne, hvilket kun gav os endnu mere fart på nedad. Mega sjovt! The Wedgie, som var den tredje vandrutsjebane, stillede man sig ind i et rør (som i en raket), som i starten var lodret, men så langsomt fladede mere og mere ud, indtil man endte i bassinet i bunden. Det uhyggelige ved dette rør var ikke, at man skulle stå med krydsede ben, have flettede hænder bag nakken eller det faktum, at man ikke kunne nå at åbne øjnene under turen, da det gik så stærkt og man fik mange vandsprøjt i hovedet, men, at gulvet under en blev fjernet og man så røg 2 meter lodret ned gennem røret. Det skal da også lige nævnes, at denne vandrutsjebane er Australiens første og eneste drop and loop waterslide.

Efter at have startet dagen lidt ekstremt, gik vi over og lagde os i Cave Of Waves, som er parkens bølgebassin. Et lækkert sted at slappe lidt af. Herefter gik der lidt konkurrence i os, selvom ingen af os jo på nogen måde ligger inde med det såkaldte konkurrencegen. Vi skyndte os over til kæmperejen BRO, som bestod af 9 rør, der først kørte lidt rundt, men derefter endte ved siden af hinanden. Her greb vi alle en måtte og så var der dømt race! Louise og Jeannie løb hver med en sejr, mens Line måtte tage sig til takke med en 2. og en 3. plads. Da konkurrencerne var overstået, tog vi op i The Rip, som er en forlystelse, hvor man igen sad i en 4-mands badering og fik masser af fart på gennem et rørt, men så endte ud i en slags "toilet" hvor man til sidst blev skyllet ned i hullet. Herefter tog vi nogle mindre vandrutsjebaner i enkeltmands-baderinge i Temple Of Huey, som var lidt mindre vilde vandrutsjebaner.

Efter sjov og ballade i vandland, stod den på frokost, som desværre bestod af junk food for Lines vedkommende, da både Louise og Line havde taget penge med til mad, efter at have læst om en masse lækre madsteder i brochuren. Louise nægtede dog at købe det papmad og så til, hvad der svarer til 80 danske kr., så hun betalte i stedet 45 kr. for en kedelig kyllinge-, pastasalat, der mættede hat og briller. Det var jo som pest eller kolera. Jeannie havde en nutella-sandwich samt gulerødder og en pære med hjemmefra, som hun tog sig til takke med. Lækkert. Dog købte Jeannie og Louise en lækker smoothie på en juicebar ved navn Boost. MUMS!

Det begyndte desværre at regne lidt efter frokost, så der besluttede vi os for at gå ind i parkens 4D biograf, dog først efter Louise og Jeannie lige havde været henne og varme op til Dreamworld-turen på onsdag i The Giant Drop. En forlystelse, som minder om Kobratårnet i Bon Bon Land, der dog har et frit fald på 120 meter og ikke kun på 30 meter som i Bon Bon Land.

Inden aftensmaden snuppede vi et spil kort og herefter var vi alle ret trætte oven på dagens strabadser. Vi er jo ikke helt små børn mere med lige så meget energi, selvom den betegnelse nok ikke er meget galt indvendig.