Profile
Blog
Photos
Videos
Så er weekenden ved at være ovre og der er skolestart imorgen!
Siden sidst har vi (næsten) fået styr på vores kurser, de skal bare lige godkendes af Aalborg. Vi har de samme fag: Industrial Design III, Human Centered Product Design, jewelry/Metals, Advertising og Enviromental Sustainbility. Jeg har dog Jewelry/Metals tirsdag og torsdag (hvor vi i forvejen har 3 kurser), mens Suzette har det mandag og onsdag. Vi håber der er en der dropper ud så jeg kan få det de samme dage som Suzette. Ellers bliver jeg lidt presset tirsdag og torsdag!
Vi købte en shake'n'bake kage som rent faktisk var god (Suzette tilføjede også lidt ekstra ingredienser), men det var ihvertfald alle 3 dollars hver!
Igår tog vi en engelsk test som var meget spild af tid. Vi sad og kedede os det meste af tiden og bagefter skulle vi til et interview der også var let. Vi snakkede under 5 minutter hver, og testen skal ikke rigtig bruges til noget. Hvis det er gået dårligt vil de anbefale nogle engelske fag til os, men vi skal ikke tage det :)
Bagefter tog vi til majsfestival i Urbana - det var ret hyggeligt men meget varmt. Vi gik og så på en masse gamle amerikanske biler og købte en softice i en baseball kasket (bare fordi vi kunne)! Så satte vi os i skyggen inden vi besluttede os at gå hjem af og hoppede en tur i vores pool for første gang. Der er ret mange blade i den, men den er som sådan ikke klam, selvom Suzette er overbevist om hun er blevet syg pga poolen :) Jeg prøvede rutschebanen hvilket var en stor succes da jeg fik et lille brandsår på den ene balle! Men det var ret at blive kølet ned :)
Idag har vi mest slappet af og så var i en hurtig tur til Quad Day hvor der er en masse boder med forskellige grupper og organisationer man kan være med i. Der var ikke lige noget der tiltalte os (måske fordi der var mange mennesker og vi havde det ret varmt). Der er ca 30 grader i dag og meget lummert da det virker som om der snart begynder at regne (har det gjort hele dagen). De andre dage har vi haft ca 35 grader, så vi glæder os til der bliver lidt køligere, selvom man selvfølgelig ikke burde klage over godt vejr :)
Det er vist alt der er sket siden sidst. Vi ser frem til at starte i skole imorgen og forhåbentlig få lidt mere at lave :)
- comments