Profile
Blog
Photos
Videos
Så gik weekenden med en pragtfuld tur til Chicago!
Vi tog fra Champaign til middag fredag, så efter lidt forsinkelse og 2,5 timers bustur ankom vi til Chicago. Det var en rigtig god tur, og vi fandt hurtigt ud af at Chicago er en utrolig flot storby med mange grønne områder og blomster. Stemningen var hyggelig og meget afslappende! Da vi var kommet på plads på vores hostel gik vi mod John Hancock Center hvor vi skulle spise aftensmad på Cheesecake Factory, men inden vi nåede dertil fik vi en dougnut fra dunkin donuts (vi skulle jo have lidt at gå på), og så kom vi også til at shoppe en smule.. Cheesecake Factory var meget anderledes og mindede om noget der hører til i Disneyland, men det var utrolig god mad og hyggelig stemning! Dog kunne vi ikke spise op da portionerne var KÆMPE! selvom vi var meget mætte var vi nødt til at få en cheesecake til dessert og en drink dertil.. Det var alle mavesmerterne værd ;)
Allerede på det tidspunkt var vi ved at få lidt ondt i fødderne, så gik hjem til vores hostel i håb om vi kunne sidde at snakke der, men to piger lå at sov så vi lagde os også i seng og blev vækket kl 7 lørdag morgen, da de andre piger stod utrolig tidligt op, men så fik vi da noget ud af dagen :)
Vi startede med at gå hen i Millennium Park for at se "bønnen" - en stor sølvbønne hvor omgivelserne spejlede sig i (se billeder, svært at beskrive). Den er virkelig godt lavet, og vi fik taget en del billeder inden vi gik videre mod Magnificent Mile hvor alle butikkerne er. Vi besluttede os for at tage på en times bådtur op af åen, hvor vi fik set en del af byen og hørte om dens arkitektoniske historie! Det havde dog været en hel del bedre hvis guiden ikke var pænt irriterende at høre på (vi blev træt af hende efter 5min) og hun snakkede på hele turen.. men må indrømme byen er flot :)
Resten af eftermiddagen gik med shopping og middagsmad på mcDonalds (første gang i USA).. De gør meget mere ud af indretningen/rengøringen end i Danmark og så var der da selvfølgelig også rulletrappe..
Om aftenen gik vi hen til Navy Pier hvor der var en god udsigt over Chicagos skyline, og på selve Navy Pier var der boder, restauranter, karuseller osv. Aftensmaden var ret skuffende, men til gengæld fik vi en god dessert :) Det var en sundae funnel cake, som kort sagt er friturestegt dej med is, flødeskum og sovs på. Den var kæmpe, og vi måtte begge opgive halvvejs :)
Så blev det søndag (sidste dag i Chicago) og vi fandt hurtigt ud af at der var amerikansk fodbold i byen. Vi snakkede lidt om at tage ind og se det, men fik afvide der sikkert var udsolgt + det koster 120 dollars.. I stedet tog vi i Shedd Aquarium for at se på en masse fisk! Det var ikke vildt imponerende men der var nogle søde oddere, beluga hvaler og andre havdyr :) Der var også et show som var flot men det dyrene kunne var ikke vanvittig imponerende.. Så dumme som vi er blev vi lokket til at købe to kager til 3 dollars stykket - bare fordi de var flotte! det skal nok siges at det mere var småkager, og man kunne godt se at de ikke smagte vildt godt - men de var jo pæne :P
Efter en god weekend fik vi travlt med lektier, da vores lærere ikke tager hensyn til vi gerne vil opleve noget engang imellem ;) men vi nåede det hele og er nu klar til der er weekend igen som skal stå på noget så spændende som lektier! På onsdag i næste uge får jeg (Trine) besøg hjemmefra, så vil gerne være lidt foran med lektier så jeg ikke skal lave nogle mens jeg har besøg!
Det var alt for denne gang, håber alt går godt i Danmark :)
- comments