Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg valgte at rejse til Australien. Dermed valgte jeg også at sige vi ses til mit liv i Danmark. Fem måneder lyder ikke af lang tid og så alligevel. Fem måneder er lang tid, og så ikke alligevel. Når man er udenlands og oplever, så flyver tiden af sted. Nogle dage er længere end andre, men når alt kommer til alt, så går dagene hurtigere - sådan føles det i hvert fald. Da jeg tog af sted, regnede jeg ikke med, at jeg ville have ret meget kontakt til mit liv i Danmark. Jeg blev overrasket. Jeg har snakket med mine forældre flere gange om ugen i telefon, og jeg har skypet med min bedste veninde og andre venner. Det, der har overrasket mig mest, er, hvor meget folk følger med på facebook. Der er mange mennesker, som jeg slet ikke regnede med at høre fra eller snakke med, som har skrevet en chat besked, en lille kommentar eller givet et "synes godt om". Det varmer, når man er så langt væk hjemmefra, som jeg er. Når man sætter alt sådan på spidsen, så finder man ud af, hvem ens rigtige venner er, hvem der er en reel interesse, men desværre finder man jo så også ud af, hvem man ikke behøver i sit liv. Eller, desværre og desværre - det er vel bedre at finde ud af det før end senere. Jeg sidder her og tænker, at jeg kun er rejst væk i fem måneder. Det er ikke engang et halvt år, og jeg kommer hjem igen. Det er ikke værre end folk, der flytter væk - jeg kommer bare hurtigere hjem, end de gør. Jeg har svært ved at forstå, at folk kan have svært ved at have tid til at skrive en lille besked, eller faktisk bare at svare tilbage på en. Jeg forventer ikke, at folk følger med i alt, hvad jeg laver her på den anden side af jorden, for jeg laver alt for meget! Så jeg tænker, at det vel egentlig bare er positivt, at nogle mennesker falder fra, for så ved man, hvem man skal bruge sin tid på, når man kommer hjem! Og jeg glæder mig nu. Jeg glæder mig til at komme hjem og bruge tid med de mennesker, jeg savner allermest. Jeg er blevet positivt over al interessen på facebook og skype, og for det siger jeg mange tak - det varmer virkelig, at jeg ikke er helt glemt bare fordi, jeg er rejst ud i verden. Ordsproget "out of sight, out of mind" passer heldigvis ikke for alles vedkommende ind her!
- comments