Allerede da jeg gik i 9. klasse, vidste jeg, at jeg skulle være sygeplejestuderende. En af grundene til dette var, at man kunne rejse under uddannelsen og som færdiguddannet. Derfor besluttede jeg mig også for, at jeg ikke ville have et sabatår mellem gymnasiet og min videregående uddannelse. Jeg startede som sygeplejestuderende i februar 2011 i Aarhus, og allerede er der gået over et år. Om to måneder står jeg i lufthavnen og siger farvel til familie og venner, for så går turen til Melbourne, Australien.

Hvorfor, valget faldt på Australien, ved jeg ikke, men jeg tror, at det handler om, at det er et engelsksproget land langt, langt væk fra lille Danmark. Til og med er der også varmere end i Danmark, og det er jo kun et stort plus! Modulerne, som jeg skal af sted på, er 6 og 8, altså henholdsvis hjemmepleje og psykiatri. Egentlig ville jeg kun have haft hjemmeplejemodulet i udlandet, men i Australien skal man være et helt semester, så jeg var nødt til at tage psykiatrien også, og det har jeg haft mine tanker om. Grunden til, at jeg gerne ville ud allerede på modul 6 og studere i udlandet er, at jeg har arbejdet i hjemmeplejen i Danmark i snart 3 år, og jeg er klar over, at det er anderledes at komme ud som studerende i hjemmeplejen, men jeg tror stadig på, at Australien kan tilbyde mig flere udfordringer på dette område, end Danmark kan.

Nu sidder jeg så her; for et år siden besluttede jeg mig for, at jeg skulle af sted, og jeg lavede en mappe med papirerne og ting, jeg skulle huske. Jeg udfyldte ansøgningsskemaer bare for lige at være sikker. Her to måneder før afrejse har jeg været dybt frustreret, for papirerne fra Deakin University var ikke kommet, og jeg skulle jo have søgt visum og bestilt flybilletter, og og og ... Nu har jeg fundet ud af, at jeg nok skal nå det hele, for de har styr på det - det kommer bare, når de er klar, og ikke når jeg er - for jeg har jo været klar i et år! Papirerne kom fredag aften, og jeg har søgt visum, og det er blevet bekræftet, at de har modtaget min ansøgning, så nu er der lidt ro på igen.

Lige nu handler det om en masse papirarbejde, mails frem og tilbage samt is i maven og spænding for, hvad der venter ude i den store verden.