Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 23
Den 17. Februar 2013. Lusaka-Livingstone(zambia)
Klokken 6 stod vi op, hvorefter vi udførte de daglige pligter i form af nedpakning m.m. Kl. 0700 kørte vi fra lejren med retning mod Livingstone. Turen tog ca 6 timer, og blev brugt på at sove, læse og skrive dagbog. Dagbogen tog igen lidt længere tid, da det for 2. gang på denne tur, lykkedes mig, at slette en færdig skrevet blog:-( Der var derfor ikke andet at gøre end at starre forfra, mens jeg indvendig kaldte mig selv for alverdens grimme ord:-(
Det mest underholdende på køreturen, var da vi moonede(viste røv) en anden truck, da vi overhalede den. Det blev selvfølgelig gengældt få minutter senere, da de overhalede os tilbage:-) Selv de to gamle engelske damer i gruppen syntes, at det var morsomt. De var vist de sidste fra gruppen, som jeg endnu ikke havde havde fået beskrevet. Maggi og Gay, som de hed var begge fra England, og var henholdsvis 73 og 67 år gamle. De var et par seje tøser, som 2 til 3 gange om året gennemførte en marathon:-)De sidste 10 år, havde de lejet deres huse ud i vinterhalvåret, hvorefter de havde rejst verden rundt, ca. 6 mdr. af gangen:-)
På køreturen standsede vi 5 gange, fordi Jayson havde haft problemer med at hæve penge. De fem standsninger hjalp dog ikke på penge problemerne, da automaterne blot blev ved med at afvise hans kort. Istedet blev vi andre blot endnu mere trætte af ham. Han havde nemlig på hele turen været en underlig snegl, som konstant var skyld i forsinkelser. Jeg havde været i gruppe med ham på hele turen, men havde endnu aldrig set ham lave nogle af vores fælles pligter. Derfor var min tålmodighed efterhånden ved at være brugt op .-(
Omkring kl. 14, nåede vi frem til campingplads, som lå helt ned til Zambezia floden. Pladsen lå ca. 7 km fra Livingston centrum, og hed "Watherfront"(kan googles). Campingpladsen var vildt lækker, med stor restaurnan, bar, gode bade og toiletforhold, samt 2 forskellige svømmingspools. På campingpladsen, var der et auditorium, hvor vi fik forevist en video omhandlende alle de aktivieter campingpladsen kunne tilbyde :-)
Ialt var der 40 forskellige ting, man kunne foretage sig. Alle tingene kostede selvfølgelig en mindre formue. Man kunne bla. bungeejumpe, flyve helikopter og svævefly, samt alverdens vand aktiviteter. Sebastian og jeg fandt 3 ting, som vi godt kunne tænke os at lave. Lion walk, mtb tur og sunset cruise. De tre ting kostede ca. 1000 kr. I alt. Vi ville rigtig gerne have whit water raftet, da zambisia floden, skulle være et af de bedste steder i verden til denne sport. Desværre havde de dagen før indstillet raftning, da regn sæsonen gjorde, at det var blevet for farligt. :-( Vi måtte derfor nøjes med de tre andre ting.
Efterfølgende slog vi vores telte op, og begyndte at indrette vores lejre. Sebastian og jeg slog selvfølgelig teltet op på det første ledige sted, som vi så. Det var først, da teltet var helt oppe, at det gik op for os, at vi havde slået det op ved siden af en stor myretue. Vi var for dovne til at flytte telte, og måtte derfor affinde os med myre i teltet. Det var heldigvis ikke den bidende type, og det betød derfor ikke så meget, at vi havde myre til at kravle rundt i soveposerne:-)
Myrene var ikke den eneste plage fra dyrriget, som vi måtte leve med. Campingpladsen var nemlig fyldt med aber. Aberne så vældig søde ud når de hoppede rundt rundt i træerne, men når de rendte rundt mellem teltene i deres søgen efter ting at stjæle, var de pludselig knap så søde. En fyr fra en af de andre grupper fik stjålet sin tandbørste. Efterfølgende kunne han fra jorden se, hvordan aben udforskede de mange forskellige anvendelses muligheder som tandbørsten havde. Først røg den i munden. Da den ikke kunne spises, blev den efterfølgende brugt som kløpind på abens ryg. Da ryggen havde fået en tur endte den, som kløpind på abens røv:-) Vi andre fandt det selvfølgelig vildt underholdende, mens ejeren af tandbørsten havde meget svært ved se det sjove i situationen. Det blev ikke bedre, da Ray og jeg begyndte at lave jokes om en abe med ualmendelig hvide tænder og ren røv:-)
Om eftermiddagen løb jeg en lang tur i den bagende hede. Jessi havde sagt, at der var ca. 5-7 km til Viktoria Falls (vandfald). Det viste sig, at der var 9 km til vandfaldet. Jeg var dog for stædig til at vende om, inden jeg nåede vandfaldet. Løbeturen endte derfor med at blive på 18 km, hvilket nok var lige i overkanten i eftermiddags solen:-) Jeg havde nu ikke behøvet at løbe helt ud til vandfalddt, da jeg alligevel ikke kunne se noget uden at skulle betale entre til national parken. Jeg hvavde selvfølgelig ikke medbragte penge, så blev derfor nødt til at løbe retur, uden at have set noget vandfald.
Da jeg nåede tilbage til campingpladsen, var jeg i stort væskeunderskud, og startede derfor med at drikke to litter vand, hvorefter jeg kastede min tykke krop i poolens kølende vand. Efter badet spiste vi aftensmad på campingspladsens restaurant, mens vi nød solnedgangen over zambezia floden:-)
Efter aftensmaden lykkedes det mig at få skypet med Carina, hvilket var super dejligt, da det efterhånden var mange dage siden, at jeg sidst havde hørt hendes dejlige stemme:-) Da internettet efter ca. 20 minutter brød sammen, brugte jeg tiden på at skrive min dagbog, mens jeg ventede på at internettet skulle komme til at virke igen. Det kom desværre ikke til at virke mere denne dag, og klokken 23 opgav jeg, og gik i stedet i seng. TIA. This Is Afrika, og 20 minutters internet var jo meget bedre end ingen internet:-)
Eftersom jeg det sidste stykke tid ikke har kunne underholde jer med historier om min dårlige mave, vil jeg istedet fortælle om Sebastians problemer:-) Denne dag havde Sebastian nemlig været på toiletet ialt 6 gange. Heldigvis havde han selv været nogenlunde istand til at bestemme hvornår han ønskede at tømme sin tarm. Køreturen havde dog betydet, at han to gange havde måtte skide i grøftekanten, mens vi andre sad i bussen, og morrede os over det sjove syn, af en tysker i fuld fart med retning mod busksen, samtidig med, at han havde travlt med at få knappet bukserne op. Begge gange lykkede det ham at nå busken, inden han mistede kontrollen over afføringen. Han fortalte dog senere, at det var med nød og næppe, at han havde nået at få bukserne ned den første gang :-)
- comments