Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 21.
Den 15. februa 2013 Kande Beach(Malawi)-Chipata(Zambia)
Klokken 5 stod vi op og pakkede vores telte og oppakning ned. Efterfølgende spiste vi morgenmad og pakkede lastbilen. Da solen stod op kl. ca. 0530, forlod vi campingpladsen og kørte mod Lelongwe(Hovedstaden i Malawi). Turen på ca. 350 km tog ca. 4 timer, hvoraf det lykkedes mig, at sove de 3 timer. Jeg var derfor forholdsvis udhvilet, da vi nåede frem til hovedstaden.
Oprindelig skulle vi have ankommet til Lelongwi allerede dagen før, hvor vi skulle have camperet på en campingplads i udkanten af byen. Kande Beach havde dog været så lækkert et sted, at vi alle(næsten) helst ville forblive på dette sted en ekstra dag. Problemet var, at der i vores rejseplan stod, at vi havde en overnatning i Lelongwi. Jessi og James kunne derfor ikke ændre dette, med mindre alle var 100 procent enige. Vi havde derfor den første dag i Kande Beach haft en hemmelig afstemning, om hvor vidt vi skulle blive en ekstra dag eller ej. Ved afstemningen var der kun en som stemte for, at vi skulle tage til Lelongwi. Den ene stemme var alligevel nok til at vi ville være nødt til af forlade stranden :-(
Selv om afstemningen var hemmelig, vidste vi alle at det var en ældre canadisk dame, "Nelly", som havde stemt for hovedstaden,. Hun havde på hele turen været en enegænger, som aldrig tog del i gruppen. Nelly var ca. 55-60 år, og kom som skrevet fra Canada, hvor hun arbejde med et eller andet. (Har lige spurgt Anja, som heller ikke vidste hvad hun arbejde med. Hun var dog ening i, at hun ikke var pensioneret, hvilket jo må betyde, at hun arbejder med et eller andet). Nelly rejste på et enormt stramt budget, hvilket betød, at hun stort set aldrig brugte penge. Hun var derfor heller aldrig med, når gruppen lavede nogle aktiviteret, som kostede penge. Hendes budget tillod hende åbenbart heller ikke at give drikkepenge, da hun indtil videre aldrig var blevet set uddele drikkepenge. En gang havde nogen fra gruppen set, at hun havde taget konvolutten, som blev brugt til at samle drikkepenge ind i, hvorefter hun lod som om hun puttede penge i, for efterfølgende at sende den videre til den næste. Enten var hun meget nærrig, eller også tillod hendes budget bare ikke mere.
Stemningen var bestemt ikke god efter afstemningen, og forslag som drukning, tæsk og nedtagning af hendes telt i løbet af natten, blev helt klart overvejet. Hun virkede umiddelbart til at være ligeglad med, at hun tvang 21 personer til at gøre noget, som de bestemt ikke havde lyst til. Jeg ved ikke, om det var den kolde luft, der gjorde udslaget, men senere på aftenen lykkdes det, at lave et kompremi med hende. Kompremiet gik ud på, at vi forblev den ekstra dag ved stranden, og i stedet lavede et to timers stop i hovedstanden den følgende dag. Efter dette var alle glade, og folk begyndte at snakke til hende igen :-)
I hovedstaden gjorde vi holdt ved byens centrum, hvor der bla. var et stort markede, som solgte træfigure og andre suvinir. Seastian og jeg orkede dog ikke at glo på suvinir, så i stedet gik vi på jagt efter noget Wifi internet. Det var nemlig en hel uge siden, jeg sidst havde haft wifi forbindelse, hvilket bla. betød, at jeg hverken havde kunne skype med Carina, eller uploade mine rejseblogs. :-(
Vi brugte de første 1,5 time på at gå rundt i byen i vores søgen efter internet. Det lykkede os dog aldrig at finde noget internet, hvorfor vi i stedet fandt et sted, hvor vi spiste. Dejligt med et ordentligt måltid til frokost, efter at have spist sandwich alt for mange dage i træk :-) Efter maden gik vi ind i et supermarkede, for at gøre lidt shopping til resten af turen. Det var en stor omveltning, at se supermarket i hovedstaden, da det mindede meget om en dansk bilka, og derfor slet ikke mindede om alle de andre lokale supermarkeder vi havde set i afrika indtil da. Man kunne også købe stort set de samme produkter bla. kinder chokolade og Haribo :-) Dette var første gang på turen, at jeg havde set "rigitg slik", og jeg kunne derfor ikke modstå fristelsen til at købe et par poser slik .-) Supermarkedet var forøvrigt en SPAR købmand.
Da vi kom ud fra supermarkedet, så vi at der var Wifi lige ved siden af supermarkedet. Desværre var der kun 10 minutter til, at vi skulle mødes ved lastbilen igen, og det var derfor meget begrænset, hvad jeg kunne nå på internettet. Jeg nåede heldigvis, at få skrivet et par beskeder til Carina, og få uploadet et par dage af rejse bloggen. :-) Med stor glæde kunne jeg læse, at Carina havde fået styr på lånet til huset . God Pige :)
Tilbage i bussen fortsatte vi rejsen mod grænsen til Zambia. Da vi nåede grænsen stillede vi os i kø, for at blive stemplet ud af Malawi. Mens vi stod 30 personer i køen, blev vi flere gange overhalet af lokale, som gik direkte hen til disken, og afleverede deres pas, mens de på en meget kejtet måde tabte en pengesedel (værdi ca. 2 kr.) Politibetjenten foretog efterfølgende en lige så kejtet bevægelse, hvor han helt "tilfældigt med den ene hånd fejede sedlen ned i sit skød". Hele optrinet var så komisk, at det var meget svært ikke at grine. Efter oplevelsen med Anja og fotoet af grænsevagten, valgte jeg dog at tie stille, da jeg frygtede for konsekvenserne .-) Jeg var begyndt at skrive Politi Inspektør på mine rejsepapirer, da jeg havde fundet ud af, at det gav en meget bedre behandling ved grænserne. Politibetjenten ved den Malawiske grænse gav endda honør til mig, da han stempelde mit pas :-)
Indtjekningen til Zambia gik knap så smertefrit som udtjekningen af Malawi. Efter at have afleveret alle vores pas, og 50 dollars pr. person, måtte vi vente i ca. 1,5 time, før vi endelig fik pasene retur :-( Det var derfor blev mørkt da vi kørte de 40 km fra grænsen til vores campingplads Mama Rula's(kan sikkert googles) i byen Chipata.
Samtidig med at det var blvet mørkt, var det også begyndt at pisse ned. Det var derfor ikke særligt sjovt, at sætte telte op i øs regnvejr. Flere fra gruppen valgte da også at opgraderer til en hytte, men Sebastian og jeg var enige om, at regn blot var en del af de Afrikanske eventyr :-) Regnvandet som blev blandet med alt stransandet i vores telt, var bestemt ikke nogen god blanding. Istedet for at have sand over alt havde vi nu mudder :-(
Da aftensmaden blev serveret, var det heldigvis holdt op med at regne, og humøret var derfor stigende for de fleste i gruppen. På campingpladsen var der en bar, hvor vi efter maden tilbragte et par timer med at spille kort og hygge. I baren var der Karaoke, og flere fra gruppen var oppe og give et nummer. Ingen af dem havde dog det mindste gram af talent, hvilket blot gjorde det endnu mere underholdende :-) Sebastian og jeg havde sat vorest telt op lige uden for baren, idet det var det tørreste sted, På dette tidspunkt vidste vi dog ikke, at der ville være Karaoke i baren. Da de begyndte med at synge karaoki frygtede vi, at det ville blive en meget lang nat i teltet. Heldigvis gik alle i seng kl. 23, og der gik derfor ikke længe før jeg sov som en sten. Jeg var så træt, at jeg ikke engang bemærkede, at min madrads var smurt ind i sand, mudder og vand. :-)
- comments