Dag 25. Luang Prabang, Laos

Vi stod op kl. 0545 og gik ned til byen hvor vi oplevede det fantastiske syn af 300 orange klædte munke, som gik tiggergang gennem byen for at få noget morgenmad. Dette gjorde de hver dag. Jeg købte selvfølgelig noget mad, og sad klar på knæ, da den lange række af munke gik forbi mig. Alle var de bærende på en lille krukke, hvori al maden skulle indsamles. Da den første kom forbi mig tog jeg med mine fingre lidt ris og en banan, og puttede ned i den første munks krukke. Jeg var nok lidt for generøs, for da de første 5 munke, var gået forbi mig, havde jeg ikke mere mad. De sidste 295 munke måtte derfor sulte. Heldigvis var der mange turister, så jeg er sikre på at de alle blev mætte. :-) De må tit være syge de munke, for det kan ikke være sundt at spise mad, som har været i berøring med så mange hænder. ;-(

Herefter gik vi tilbage til hotellet og spiste morgenmad, og efterfølgende begav vi os ud på en 32 km lang mountainbike tur mod et stort vandfald. Det var kun de 4 drenge der cyklede. Pigerne tog en tuktuk. Vi skulle så mødes oppe ved vandfaldet. Turen var hård, og Henning og jeg pressede hele tiden hinanden(Henning har tidligere kørt cykelløb). På det flade stykke var han mindst lige så stærk som mig. Mod slutningen, hvor det virkelige begyndte at gå stejlt opad, blev hans vægt på ca. 100 kilo for meget, og han måtte slippe mit hjul. Efterfølgende var han meget træt. De to øvrige drenge ankom ca. 30 min efter os, hvilket var ret meget, da vi kun brugte 1 time og 20 min på hele turen. ;-) På cykelturen så vi små landsbyer og en masse rismarker, som var plantet som terrasser.

På toppe mødte vi pigerne, og sammen vandrede vi op til vandfaldet, som var ca. 100 meter højt. Vi fik taget nogle gode fotos, og efterfølgende vandrede vi af stejle bjergsider op oven for vandfaldet. Herfra nød vi udsigten ud over bjergene. Efterfølgende gik vi tilbage til bunden af vandfaldet, hvor vi badede i nogle små bassiner. Vandfaldet fortsatte i mange små bassiner længere ned af floden, og ved flere af disse bassiner kunne vi kaste os ud i vandet ved hjælp af en slynge. Vandet var dejligt koldt og forfriskende på den varme solskinsdag. Cykelturen gjode, at vi virkelig trængte til at blive kølet ned;-)

Ved vandfaldet var der også et bjørne redningscentre, hvor vi så på. ca. 10 nuttet bjørne, som alle havde været mishandlet, men nu var redet af dette centre. ;-) Vi var så heldige, at komme til spise tid, så vi så hvordan de legede med maden, hvilket var meget underholdende ;-)

Henning og jeg spiste frokost på toppen af bjerget, mens de to andre kørte i forvejen mod hotellet. Trods de havde et forspring på ca. 20 min havde vi hentet dem halvvejs, og de var begge fuldstændige færdig. Når der kom den mindste bakke stod de af cyklerne og begyndte at trække. Jeg skubbede ham der havde det værst de sidste 15 km, hvilket betød, at også jeg var godt brugt, da vi nåede hjem til hotellet. Da jeg sad og skrev denne dagbog, blev jeg ramt at en kraftig krampe i mit lår, der gjorde, at jeg næsten sparkede computeren ned, i mit forsøg på at strække benet ud. hehe.

Om aftenen var vi ude og spise barbecue dinner på en lokal restaurant med dans og musik fra Laos. Det var rigtigt hyggeligt, og efter maden gik vi videre til en bar, hvor vi fik et par drinks. Desværre kunne vi ikke finde en lokalbar, hvor vi kunne spille pool og synge karaoke ;-) Så i stedet gik vi tidligt i seng.