Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 24. Laung Prabang, Laos.
Jeg stod op kl. 7 og fandt løbeskoene og en lygte frem. Efterfølgende løb jeg langs floden til en grotte, hvorefter jeg gik på opdagelse i grotten. Der var totalt mørkt i grotten, og jeg skulle klemme mig gennem små sprækker, og hele tiden bevægede jeg mig længere og længere ned af. Da jeg have bevæget mig ca. 100 meter ind i grotten, turde jeg simpelthen ikke at gå længere. Jeg måtte derfor vende om, uden at havde fundet bunden af grotten, hvor der ellers skulle være en lille sø, som man kunne bade i. Jeg frygtede, at jeg ikke ville være i stand til at finde ud af grotten igen, hvis jeg havde fortsat, og slet ikke hvis min lygte var gået i stykker. ;-(
På løbeturen hjem løb jeg igennem et tæt stykke jungle. På et tidspunkt havde jeg både jungle oven over mig, og på begge sider af mig. Stien var temmelig smal, og min livlige fantasi begyndte at få frit løb. Det var svært, at løbe, nar man samtidig skulle kigge ned på jorden, for at undgå at træde på evt. slanger, og samtidig skulle kigge op, for ikke at få en evt. giftig edderkop i ansigtet. Oven i dette skulle jeg kigge til begge sider, for at afværge et evt. angrebet fra en tiger hehe.. Hvis folk havde set min mærkelige løbestil, havde de helt sikkert grint ;-) Jeg slap heldigvis igennem junglen levende ;-)
Efter morgenmanden kørte vi i bus i ca. 6 timer for at komme til Luang Prabang, som var den gamle kongeby i Laos. Turen gik igen gennem bjergene, og vi gjorde igen ved et par udsigtspunkter, så vi kunne tage nogle fotos. Da vi var fremme fik jeg tid til at skype med Carina, inden vi skulle op på en bjergtop, hvor der lå et kloster. Fra denne bjergtop så vi solnedgangen over bjergene. Det var super flot og himmelen blev rigtig rød. For at komme op til toppen af bjerget skulle vi dog først bestige 300 trappetrin, hvilket fik sveden til at hagle af mig. Det var ikke så heldigt, da vi bagefter skulle direkte ud og spise ;-)
På trapperne forsøgte folk at sælge os små fugle, som var puttet ind i bittesmå bure. Det var så meningen, at man skulle slippe dem fri på toppen. Kate fra England købte sådan en, og prøvede efterfølgende at lokke mig til også at købe en. Hendes argument, var at det var synd for fuglen at den skulle sidde i sådan et lille bur. Jeg forklarede hende, at jeg ikke ville købe en fulgt fordi det blot ville få dem til at fange endnu flere fugle, og derfor havde den modsatte effekt. Da det gik op for hende, at jeg havde ret, fik hun tåre i øjnene. Da jeg så tårerne fortalte jeg heden, at de sikkert ville fange dem alligevel for at spise dem. De åd jo alt hvad der kunne kravle, svømme eller flyve i dette land. Det hjalp heldigvis på hendes humør, da hun hørte dette ;-)
Aftensmaden blev spist på gaden, ved nogle små boder. Man kunne vælge mellem ca. 100 forskellig ting, og man betalte for en tallerken, som man efterfølgende kunne fylde med hvad man ønskede. Jeg købte bla. et kylling spyd, som havde lagt på grillen længe, at det var helt forkullet. Jeg tænkte at det måtte være sikkert at spise, når det var så gennemstegt, men lige inden jeg fik det udleveret, lagde han friske kyllinger på grillen, og selvfølgelig lagde ham dem sådan, at de rørte ved mit stykke ;-( Nå f*** det ! tænkte jeg og spiste det alligevel sammen med alle de andre retter, som var tilberedt på gaden ;-( Havde ellers passet meget på med at spise den slags ting. Specielt efter min madforgiftning tidligere på turen ;-( Jeg måtte dog indrømme, at det smagte pragtfuldt, og heldigvis fik jeg ikke efterfølgende problemer med maven. Måltidet kostede emdda kun 5 kr. at spise, så det gjorde det jo også mere attraktivt hehe.
Efter aftensmaden gik vi direkte hjem og sov, idet vi alle var kvæstet.
- comments