Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 9,10 og 10 Cusco-Puno
Dag 9.
Efter 4 dage med vandring, regn og kulde trængte jeg bare til en hviledag. Det gjorde nok heller ikke trætheden bedre, at jeg havde fået lidt for meget alkohol aftene før.
Formiddagen blev derfor tilbragt på hotelværelset, og det lykkedes mig at fange både mine forældre og Carina på Skype. Derfor var det jo slet ikke så ringe at tilbringe formiddagen i sengen. Når man lå der alene på hotelværelset, så kunne det jo ikke undgås at man kom til at savne sin kæreste. Selv ikke en skype samtale kunne fjerne den følelse.
Jeg blev så langtid på værelset, at jeg missede morgenbuffen på hotellet. Da jeg endelig tog mig samme til at stå op var jeg derfor godt sulten og måtte begive mig ud i byen for at købe noget mad. Alt var næsten lukket, da det var søndag. Det lykkedes mig dog at finde et enkelt sted, som havde åbent, og på flydende spansk fik jeg bestilt" uno kødpie og uno Aqua sin gas" og da hun spurgte mig om kødpien skulle være" Caliente" kunne jeg svare"si" fordi jeg vidste det betød varm. Det havde jeg jo lært dagen før, da vi besøgte de varme kilder i Aqua Caliente. Jeg var derfor rigtig stolt, da jeg forlod butikken, og følte at jeg mesterede spansk til perfektionisme. Det skal lige siges at kødpie ikke blev udtalt, men at jeg fik peget på kødpien, mens jeg udtalte "uno". Helt mester er jeg nok ikke så
Kl. 13 skulle jeg mødes med Peter og Anders, men det var kun Peter der dukkede op. Anders lå syg på deres hostel. Han havde influenza symptomer, Febre og kulderystelser. Det skyldtes helt sikkert de mange dage i vådt tøj. Vi spiste derfor frokost på deres hostel, og Anders fik det lidt bedre, efter at have fået noget mad i maven.
Jeg er jo lidt en luxusturist i forhold til dem. De boede på et kæmpe hostel og sov på en 12 mands stue. Der var en rigtig fed stemning på hostlet, så det betød ikke så meget for dem, at de skulle sove så mange sammen. Personligt er jeg sku nok blevet for gammel til det. På hostlet var Der både bar og restaurant og tv/ film rum. Man kunne også spille diverse spil, bla. Pool og bordtennis.
Jeg var sku nok lidt misundelig på dem. Den slags steder tiltale mig klart mere end et ensomt hotelværelse. Overvejde faktisk at booke mig ind på deres hostel, så jeg kunne være der om dagen, og så tage tilbage til mit hotel om aftenen. Det kostede nemlig kun 40 kr pr overnatning.
Efter maden gik jeg tilbage til hotellet og fik styr på alt mit våde og brugte tøj. Jeg havde stort set ikke noget rent igen, og måtte derfor ud i byen for at finde en butik, hvor jeg kunne få vasket tøj. Helsigvis var der flere butikker åbne nu end tidligere på dagen. Jeg fandt en butik, som tog 12 kr pr. Kg. Jeg havde 9 kg., så det blev en ret dyr vask, men jeg havde jo ikke rigtig noget valg, da jeg intet rent tøj havde igen. Tøjet kunne jeg afhente 4 timer senere.
Eftermiddagen brugte jeg på at skrive den forrige blog på rejsedagbogen. Jeg sad ved en af hotellets computere og skrev. Da jeg havde skrevet i næsten to timer, kom der en spansk turist og satte sig ved den anden computer. Pludselig blev min skærm sort, og jeg fandt ud af at fjolset havde hevet mit stik ud af kontakten. Ved sku ikke lige hvorfor han gjorde det, men tror det var fordi han ikke kunne finde ud af at tænde sin egen pc. Jeg forklarede ham på en forholdsvis "venlig" måde, at han var skyld i at alt det jeg havde skrevet de sidste to timer var spildt, da jeg ikke havde gemt noget. Han sagde"sorry" og skyndte sig at kigge ned. Jeg var total rasende, og måtte en tur op på terrasse og få noget frisk luft, ellers havde han sku nok fået nogle danske gloser at høre.
Da jeg kom tilbage skyndte han at forlade stedet, mens han kiggede ned i jorden. Han vidste vist godt, at han ikke lige var en helt i mine øjne. Til min store overraskelse og glæde havde computeren selv gemt en sikkerhedskopi, og jeg kunne derfor skrive bloggen færdi uden at skulle starte forfrajeg fik næsten helt ondt af ham spanieren, og fortrød lidt at jeg havde været så arrig.
Kl. 19 hentede jeg mit nystrøgne vasketøj, hvorefter jeg spiste aftensmad på en italiensk restaurant.
Herefter gik jeg direkte tilbage til hotellet og lagde mig til at sove. Jeg var sku stadigvæk lidt smadret efter de sidste 4 dage. Tror måske også at højderne forstærker tømremænd. Syntes jeg var meget mat hele dagen, hvilket jeg ikke helt kunne forstå, da jeg ikke syntes, at jeg drak så meget dagen før. Så enten er det højderne, eller også er der bare meget sprut i deres drinks.
Dag 10
Denne dag skulle jeg på tur til den hellige dal. Det var en tur, som havde været planlagt hjemmefra. Jeg havde overvejet at droppe turen, da jeg Ikke rigtig orkede flere ruiner, men nu havde jeg jo betalt for turen, og måske jeg ville fortryde det senere, hvis jeg ikke tog afsted.
Jeg stod derfor klar i receptionen kl. 8. Da klokken blev 8:30 og jeg stadigvæk ikke var blevet afhentet fik jeg receptionsdamen til ringe til rejse selskabet. De lovede at de ville være der om 5 min. Kl. 9 ankom en forvirret dame, som kun snakkede spansk. Hun ledte efter en passager, som skulle hedde max, men efter et par telefon opringninger kunne jeg godt bruges istedet.
Hun slæbte mig efterfølgende igennem det meste af byen, hvilket je fandt mærkeligt, da jeg de andre gange var blevet afhentet i bus lige uden for hotellet. Efter 10 min. gang ankom vi til et sted hvor der stod ca. 20 andre personer. Der holdt ingen busser, men jeg kunne fornemme, at dette var stedet, hvor vi skulle vente på bussen. Jeg kunne desværre ikke få forklaret, hvorfor og hvor længe vi skulle vente. Blandt de 20 personer var der ikke andre turister, og ingen af dem snakkede engelsk. Jeg kunne se at der blev talt hæftigt i mobiltelefon, og kunne fornemme, at der var noget, som ikke var som det skulle. Da jeg havde ventet her i ca. 45 min ankom 5 politibetjente til stedet, og jeg kunne, se at der blev diskuteret på det kraftigste.
Jeg stod faktisk og overvejde at gå tilbage til hotellet, da jeg ikke gad spilde min dag med at vente, specielt når jeg alliggevel ikke rigtig gad se flere ruiner. Netop som jeg skulle til at gå ankom en fra rejse selskabet og bad mig følge med til kontoret. Han forklarede, at bussen havde været involveret i et færdselsuheld, og at det ikke var lykkedes dem at skaffe en ny bus.
På kontorer tilbød de mig istedet en byrundtur, som ville tage 6 timer, men jeg forklarede dem, at jeg havde set alt af interesse i byen. Istedet ville jeg gerne køre på mouintain bike i bjergene. Dette kunne ikke lade sig gøre til at starte med, da de guidede ture startede tidligt om morgenen. Jeg foreslog, at han bare kunne skaffe en cykel, så kunne jeg sagtens finde vej selv. Han sagfe, at han ville undersøge, dette, hvorefter han forlod kontoret.
Han vendte kortefter tilbage med to cykler. Nu havde han også fundet en ung fyr, som kunne cykle med mig og være min guide. Guiden hed David, og kunne næsten ikke snakke engelsk. Han var 18 år gammel. Han var mødt op i cowboy bukser, skjorte og sweater. Jeg tænkte umiddelbart, at det var en varm påklædning i firhold til at vi skulle cykle op ad de første 12 km. Herefter ville det være ned af Bakken i ca. 28 km.
David startede ud som død og helvede. Hans ben piskede rundt, og han pustede og stønnede. Da vi havde cyklet 500 meter skulle han af med cowboy bukserne og i nogle shorts istedet. Dette var forståeligt, da solen skinnede og det var varmt. Da vi havde cyklet i ca. 1 km standsede han op ved en bod og købte noget vand. Efter at have drukket det meste af en litter vand, var han klar til at cykle videre. Da vi havde cyklet ca. 1,5 km stod han af cyklen og begyndte at trække.
Jeg kunne godt se, at vi aldrig ville nå toppen, hvis han skulle gå hele vejen. Derfor sagde jeg til ham, at han skulle sætte sig op på cyklen, så skulle jeg nok skubbe ham. Herefter måtte jeg skubbe ham de sidste 10 km op ad bjerget. Det meste af tiden hjalp han ikke engang til ved at træde i pedalerne. Det var sku en køn cykelguide jeg havde fået der,men han var nu meget sjov og venlig. Under opkørslen kom vi forbi 3 inka ruiner, hvor vi gjorde holdt, så jeg kunne få taget nogle fotos. David forklarede, at der fandtes ca. 1500 inka ruiner i Andesbjergene. Jeg tror efterhånden jeg har set de fleste. Sådan. Føles det
Da vi nåede toppen havde vi den fedeste nedkørsel i 28 km. Han var nu heller ikke nogen ørn til at køre ned af, og flere gange måtte jeg bremse op og vente på ham. Under turen så vi lamaer og lamaens lillebroder apalcaen( eller sådan noget) Det var forøvrigt sådan noget kød jeg fik til min pasta aftenen før. Det smagte rigtig godt, men fik da lidt dårlig samvittighed, nu hvor jeg så hvor søde de var
Vi så også heste som stod i vejkanten og græssede. Deres forben var bundet sammen, så de hoppede som en kænguru når de skulle fremad. Først tænkte, jeg at det var dyrplageri, men David forklarede, at det var nødvendigt, så de ikke pludselig gik ud foran en bil.
Da vi nåede ned forenden af bjerget kom vi til en rigtig smuk dal, hvor byen pisca ligger. Ovenfor byen ligger en meget berømt og smuk inka ruin. Den skulle jeg selvfølgelig se. Jeg løb, kravlede og gik derfor en time til toppen, hvor ruinen lå, mens David lå på en bænk og hvilede sig. Da jeg nåede toppen tog jeg de obligatoriske fotos, og løb efterfølgende ned til byen.
Nede i byen spiste vi frokost på en meget lokal restaurant. Det var meget uhumsk, men jeg fik mit livs bedste suppe til forret. Til hovedret fik jeg kylling med ris og kartofler. Det smagte vildt godt, men jeg var lidt bekymret for den mangelfulde hygiejne på stedet. Nu må vi se hvordan min mave har det i morgenTørsten blev slukket ned 1 litter inka kola. Denne fantastiske gule kola, der smager af tutifruti tyggegummi. Ummm
Inden vi skulle hjem var vi inde og se, hvordan de lokale laver øl af majs. Jeg fik også lov til at smage drikken som de kalder pisca. Det så ikke særlig lækkert ud, men smagte faktisk ok.
Hjemturen blev klaret med en lokal bus. Jeg var ellers sikker på at bussen var fyldt, da vi nåede til den, men de fik alligevel plads til cyklerne på taget, og så kunne vi lige presset ind melle de andre som stod op. Bussen Var beregnet til 30 personer, men jeg tror at vi var ca. 70 personer på et tidspunkt. Jeg stop bogstaveligt næse mod næse med en lokal.
Turen tog ca. 1 time, og flere gange gjorde vi holdt og samlede endnu flere passagerer op. Til sidst stod vi næsten i lag, og døren kunne ikke lukkes, fordi der hang en person halvt ude af døren.
Folk tog det nu meget roligt, og det var ingen sure miner, hvis man kom til at jokke nogen over fødderne.
Da vi nåede tilbage til Cusco cyklede vi fra busterminalen til kontoret. Det var heldigvis en meget kort tur, for man kunne virkelig mærke forureningen i lungerne fra den tætte trafik.
På kontoret mødte jeg Peter og Anders, som netop havde fået arrangeret det sådan, at de ville følge med mig videre mod puno. Så har jeg da følgeskab de næste 3 dage:-) Sammen gik vi til deres hostel, hvor vi brugte aftenen på at spise og spille pool. Kl 21 meldte trætheden sig, og jeg gik tilbage til hotellet for at sove
Dag 11
Endnu engang måtte jeg tidligt op, da vi skulle med en bus kl. 8. Det tog også lidt tid at få pakket begge rygsække. Da jeg var færdig med dette nåede jeg lige at kaste mig over morgenbuffen, inden jeg mødtes med de andre, og vi kørte med taxi til busstationen.
På busstationen fik vi udleveret vores billetter, og kunne efterfølgende finde vores bus uden for stationen. Det var en rigtig lækker bus, med bar i stueetagen. Sæderne kunne også ligges helt ned, så man næsten lå vandret. Derfor føltes den lange 8 timers bustur heller ikke særlig slem. Køreturen foregik i bjerge, og på et tidspunkt var vi oppe i 4600 meters højde. Vejene var dog forbløffende gode, så man kunne sagtens sove mens bussen bumlede afsted.
Halvejs gjorde vi et 5 min. Holdt, og vi fik købt noget mad. Tror måske købmanden fik kludret med pengene før vi endte med at betale 4 kr. Ialt for en pose bolle, en pakke ost og en halv litter cola, samt en pose kiks. Nu er vi jyder jo ikke dem der klager over en god handel
Da vi nåede frem til Puno delte vi en taxi til vores hoteller. Først blev de sat af ved deres hostel, og jeg blev efterfølgende kørt til mit hotel. Det viste sig, at de lå næsten lige ved siden af hinanden:-) Der var gået kluder i min reservation, men heldigvis havde de et ledigt værelse, og de klarede selv problemet med mit rejseselskab
Efter den lange bustur trængte jeg til noget motion, så derfor fandt jeg løbetøjet frem og løb ca. 10 km. De første to kilometer af løbeturen gik ned gennem byen i tæt trafik, og jeg kunne virkelig mærke forureningen i luften. Det var virkeligt grimt. Jeg tror at de 3900 meters højde gør, at bilosen forbliver ved jorden.
Det blev dog meget bedre, da jeg nåede ned til Titicaca søen. Her var der ligefrem anlagt en lang strandpromonade, som man kender det fra sydens sol. Jeg havde medbragt mit kamera, og fik taget et par gode fotos af byen og søen. Desværre skulle jeg gennem trafiken igen for at komme hjem til hotellet. Da jeg endelig nåede frem havde jeg helt ondt i lungerne og halsen fra den megen trafikos. Jeg fik det dog meget bedre efter et varmt bad.
Om aftenen mødtes jeg med Anders og Peter, og vi fandt en bar, som serverede mad. På baren blev der vist fodbold på storskærm. Det var Chile mod Peru. Der stod 3-0 til Chile, da vi ankom, og stemningen var lidt trygget. Stemningen blev dog hurtig bedre, da Peru scorede til 3-1 og efterfølgende til 3-2. Desværre for Peru lukkede Chile kampen med et mål på straffespark.
Vi bestilte alle tre pizza. Pizzaerne blev lavet i et lille ildsted, der var midt på værtshuset. Så det var lidt specielt, at sidde og kigge på at ens Pizza blev bagt.
Efter maden gik vi lidt rundt i byen, og kiggede på suvinirs. Der var en rigtig hyggelig gågade og en flot plads foran den store kirke.
Vi sluttede aftenen af på deres hostel, hvor vi spillede et par spil pool. Det var det mærkeligste poolbord. Hullerne var så små, at det næste var umuligt at ramme kuglerne i. Det betød, at spillet tog evihhedder. :-) specielt da Morten(Anders) og Peter spillede.
Ca. Kl. 21 tog jeg tilbage til hotellet for at sove. Jeg skulle selvfølgelig også tidligt op den næste dag. der er sku ikke meget ferie over denne tur
- comments