Dag 14 og 15. Cocacabana -La Pas

Dag 14.
Kl. 0530 blev jeg vækket af Carina, som lige ville sige hej på Skype. :-( Jeg sprang op ad sengen, da jeg hørte telefonen ringe, det gjorde vildt ondt i hovede, og jeg var ved at vælte flere gange. Desuden var jeg vildt forvirret over hvorfor telefonen ringede. Først troede, jeg at jeg havde sovet over, og at det var rejseselskabet der ringede. Men det var altså bare Carina, som ville sige hej :-(. Jeg var bestemt ikke i humør til at snakke midt om natten. Carina tog det heldigvis fint, at jeg ikke orkede at snakke. Vi aftalte istedet at tales ved senere på dagen. Tror ikke lige hun havde tænkt over, hvad klokken var på den anden side af jorden:-)

Jeg var meget tæt på at være faldet i søvn igen, da vækkeuret ringede kl. 6:30.:-( Det var sku ikke sjovt at være tvunget til at stå så tidligt op, når man havde det så dårligt, men der var ikke noget at gøre, da jeg skulle nå en bus kl. 7:30.

Da jeg var færdig med at pakke, var der lige tid til morgenmad inden jeg blev afhentet af en bus, som kørte mig til busstationen. Det var dog ikke meget jeg kunne klemme ned i maven, da jeg stadigvæk havde kraftige tømremænd:-(. Jeg var også lidt bekymret for om jeg ville kunne lade være med at kaste op under den 3 timer lange bustur:-( Det lykkedes mig heldigvis af falde i søvn inden bussen begyndte at køre, og jeg vågnede først, da vi holdt ved grænsen til Bolivia.

Ved grænsen skulle vi gennem en noget omstændig prcedure før, vi kunne komme ind i Bolivia. Først skulle vi ind på et Peru kontor, og have et stempel i vores turistkort, og bagefter skulke vi gå ind på et andet kontor, hvor vi fik et farvel stempel fra Peru i vores pas. Da dette var ordnet var jeg forbi en lille bod, hvor jeg kunne få vekslet nogle dollers til Boliviansk valuta. Da alt dette var ordnet kunne vi så krydse grænsen til fods, og indfinde os på et Boliviansk grænse kontor, hvor vi fik indrejse stempler i vores pas og vores turist kort. Tilsidst skulle vi så vente på at vores bus, også fik lov til at krydse grænsen. Det skete efter ca. 30 min, og vi kunne køre de sidste 8 km til byen Cocacabana, hvor jeg skullle være det næste døgn.

Cocacabana er en meget lille by, som ligger i den sydlige ende af Titikaka søen. Det er en helligby idet der engang boede en helgen i denne by Hun udførte mirakler og helbredte folk. Stranden i Rio er opkaldt efter denne hyggelig lille by. Byen ligger mellem to bjerge, og byens huse er bygget op ad begge bjergskråninger. Mit hotel lå halvejs oppe af en af disse skråninger ,og fra hotellet var der en fantastisk udsigt ud over byen og søen.

Jeg havde dog lidt problemer med at blive tjekket ind, da receptionisten kun talte spansk. Han påstod desuden, at jeg ikke havde nogen reservation. Jeg brugte de næste 10 min på at forsøge, at forklare ham, at der burde være en reservation gennem mit rejseselskab. Det var som at komunikere med en mur. Han forstod ikke et ord engelsk, og blev blot ved med at gentage:"no resevation". Heldigvis kom ejeren af hotellet forbi. Det viste sig at han var tysker, og havde boet i Bolivia de sidste 17 år. Han var rigtig flink og hjælpsom. Han fandt straks min reservation, som selvfølgelig stod under mit rejseselskab. :-) Det skulle desværre vise sig, at det ikke var den eneste gang, at den idiot af en spansktalende receptionist skabte problemer for mig:-(.

Hotellet var rigtig fint, og alle værelserne var arkitekttegnet. Mit havde et kæmpe vinduesparti ud mod et græsareal, og jeg havde panorama udsigt ud over byen og søen. I haverne rundt omkring hotellet var der opsat hængekøjet. Hotellet havde også en restaurant som i rejsebogen, blev omtalt som byens bedste. :-)

Selvom jeg havde tømremænd, og kvalme, valgte jeg at gå en tur ned i byen for at få noget frokost. Jeg fandt en mexikansk restaurant, hvor jeg fik nacos, til hovedret og pandekager til desert. :-) mine tømremænd, gjorde desværre, at jeg ikke rigtig havde lyst til mad, så pandekagene blev næsten ikke rørt:-( Det plejer ellers ikke at ligne mig, at levne en dessert:-(

Efter maden gik jeg tilbage til hotellet og lagde mig i en hængekøje. Her tilbragte jeg det meste af eftermiddagen med at nyde solen og skrive den forrige rejseblok. Jeg havde håbet på, at den friske luft ville kurere mine tømremænd, men det hjalp desværre ikke rigtig. :-( jeg var mat og utilpas hele dagen. Har lovet mig selv, at jeg ikke vil drikke mere på denne tur, gider ikke spilde flere dage på at være syg og utilpas. :-). Så må vi se om jeg har rygrad til at overholde det løfte:-)

Da jeg stadigvæk havde det elendigt kl.17 besluttede jeg mig for, at tage en lille lur, og så håbede, jeg at jeg ville vågne frisk og udhvilet. Inden jeg lagde mig til at sove planlage jeg, at jeg ville løbe 10 kn, når vækkeuret ringede:-)

Da det ringede kl. 19 var jeg bestemt ikke istand til at løbe nogen steder:-( Det skulle da lige være ud på toilettet for at brække mig:-( Jeg måtte indse, at det var lidt for optimistisk, at tro, at jeg kunne dyrke nogen form for motion den dag.

Jeg tog mig dog lidt sammen, og gik ned til byen, hvor jeg spiste aftensmad. Igen havde jeg ikke den store lyst til mad, men valgte istedet at købe mig fattig i chokolade og slik. Hjemme på hotellet guffede jeg slikke, mens jeg læste og færdigskrev min rejsedagbog.

Kl. 23 lagde jeg mit til at sove. Jeg havde det stadigvæk dårligt på dette tidspunkt. Flere gange i løbet af dagen tænkte jeg, at det måske ikke var alkoholen, som jeg havde fået det dårligt af. Måske var det marsvinet, som havde været dårligt. Flere gange i løbet af dagen kunne jeg ihvertfald genkalde den forfærdlige fede smag fra marsvinet, og hver gang var jeg lige ved at kaste op. Da jeg kiggede på aftensmad var jeg lige ved at vælge et sted, hvor de serverede grilkylling, indtil jeg genkaldte mig synet, og smagen af marsvinet. Så skulle jeg bestemt ikke have grilkylling. :-(

Om natten drømte jeg, at jeg blev jagtet af et stort marsvin:-). Da jeg vågnede fra denne drøm svor jeg, at jeg aldrig ville drikke eller spise marsvin igen :-) ps. Jeg vågnede heldigvis før marsvinet spiste mig, ellers ville jeg jo ikke have kunnet skrive denne rejsedagbog:-).

Dag 15.
Da jeg vågnede kl 7 var jeg frisk som en havørn. Ingen tømremænd, og ingen kvalme. Det var helt fantastisk. Jeg fandt derfor straks mine løbesko frem og løb ca. 10 km på en grusvej langs søen. Det var en super morgentur. De eneste menesker, jeg mødte på turen var lokale fiskeret, som var på vej ud med deres både. Jeg medbragte mit kamera, og fik taget et par fotos af mig i løb, med byen og bugten i baggrunden. :-)

Da jeg kom tilbage til hotellet lavede jeg mine daglig styrkeøvelser ude i haven(56 armstræk, 56 mavebøj og 56 rygøvelser) det var lækker at ligge der i græsset mens morgensolen varmede min krop.

Efter at have været i bad, spiste jeg morgenmad i hotellets restaurant. Jeg fik verdens bedste hjemmelavede musli med masser af frisk frugt og nødder. Drikken bestod af frisk hjemmelavet æblejuice. Det smagte simpelthen helt fantastisk. Klart det bedste morgenmåltid jeg har fået på turen. Det slog enda den store morgenbuffet som jeg fik et par dage inden. Det hjalp nok også på oplevelseb , at der fra restaurant var en fantastisk udsigt. :-)

Efter morgenmaden tjekkede jeg ud af mit værelse, og afleverede min baggage til min spansktalende receptionist.:-) Han ville så sørge for at bagagen blev opbevaret sikkert indtil, jeg skulle afhentes fra hotellet kl. 13.

Herefter begav jeg mig ud for at kigge på byen. Nu havde jeg jo spildt en dag, så jeg havde lidt travlt, hvis jeg skulle nå at se det hele. :-)

Først vandrede jeg op til toppe af et af de to bjerge som byen lå imellem. Herfra var der en fantastisk udsigt ud over byen og områderne bagved byen. Selve gåturen tog ca. 30 min, og var ret hård og krævende. Måske var det løbeturen, som stadigvæk sad lidt i benene. :-). På toppen af bjerget var der nogle religiøse steder, hvor de lokale afbrændte lys. Der var selvfølgelig også et par boder, hvor man kunne købe cola og andre fornødenheder. :-) hvor det er folk i dette land, er der også altid en lille bod:-).

Efter bjerget gik jeg ned til centrum, hvor jeg besøgte to kirker. Den ene var lyserød, hvilket er en meget underlig farve for en kirke. Tror det er første gang jeg har set så grim en farve til en kirke. Den næste kirke var kæmpe stor. Vil gætte på at den var på størrelse med Roskilde domkirke. Den var heldigvis holdt i en smagfuldt hvid farve :-). Det var på dette sted, at helgen havde udført sine mirakler, og man havde derfor efterfølgende bygget denne store kirke.

Da jeg havde set alle de vigtige turistattraktioner gik jeg ned til vandet, hvor jeg lejede en kajak, og sejlede rundt i søen i ca. 1 time.

Herefter fandt jeg en lille lokal restaurant, hvor jeg bestilte spagetti med tomatsovs. De var desværre så langsomme til at lave maden, at da de endelig kom og serverede den, blev jeg nød til at sluge maden på 2 min, og løbe retur til hotellet, for at nå det til kl. 13, hvor jeg ville blive afhentet af bussen.

Jeg nåede frem til hotellet ca. Kl 1255. Tror aldrig de har set nogen spise så hurtigt før, for de stod med åben mund, og måbede, mens de kiggede på at jeg kastede maden ind i gabet.

Da jeg afhentede min baggage, sagde den spansktalende receptionis noget på spansk, som jeg ikke forstod. :-( Heldigvis ankom hotellets ejer i det samme, og han kunne efterfølgende Oversætte det som min "bedste ven" sagde. Han forklarede, at der havde været nogen for at afhente mig, men da de ikke kunne finde mig på hotellet var de kørt igen. Det viste sig at receptionisten havde sagt til dem, at jeg sikkert var gået ned til busstationen. Dette havde han sagt uden at tjekke om min bagge stadigvæk stod i rummet, hvor han selv havde placeret det. :-(

Det var ikke pæne tanker jeg tænkte om ham, da jeg stod der og blev nervøs for om, jeg bu ville misse min bus. Tror heller ikke ejeren var særlig stolt over sin ansat på dette tidspunkt. Heldigvis var ejeren igen meget hjælpsom, og han fik telefonisk kontakt med rejseselskabet. Det blev aftalt, at jeg skulle tage en taxi til et hotel, hvor bussen efterfølgende ville standse.

Dette gjorde jeg efterfølgende, og det lykkedes mig at komme med den rigtig bus. Det viste sig at være en lille privat 8 personers bus., men vi var kun 3 passagerer. Mig og to ældre Australske damer på ca 65 år. De havde begge rejst det meste af verden rundt. Lige nu var de igang med en 3 måneders rejse i Sydamerika. De var et par rigtig flinke koner, og vi brugte tide til at tale om rejser. De havde begge været i Danmark, og de syntes København var en fantastisk by. Det kunne jeg nu ikke helt forstå, da jeg syntes det bare er en storby på godt og ondt.

Køreturen fra Cocacabana til La Pas tog ca. 3,5 time. Undervejs skulle vi krydse søen på dens smallestes sted. Det foregik ved at bussen kørte ombord på en pram, som sejlede busen over på den anden side. Vi måtte derimod sejle med en lille og meget overfyldt motorbåd. Tror vi var 20 personer i en båd som sikkert var beregnet til 10 personer. Der var kun redningsveste til de første 5 passagerer. Dem var vi desværre ikke iblandt, men jeg følte mig ret sikker på, at jeg nok ville være istand til at svømme i land hvis uheldet var ude:-). Jeg var lidt mere bekymret fo de to ældre damer, som bestemt ikke så ud til at kunne svømme særligt langt, men heldigvis sank båden ikke:-)

På den anden side fortsatte busturen mod La Paz. På vej ind mod La Paz Kørte vi forbi verdens højeste beliggende lufthavn. La Paz lufthavn Den lå i ca. 4100 meters højde. Dens start og landingsbane var 5 km lang. Flyene havde brug for så lang en bane, så de kunne få nok fart på til at lette i den tynde luft. Efter lufthavnen fik vi det Første syn af La Paz idet byen lå i dalen under os. Vi standsede ved et udkigspunkt, hvorfra vi kunne tage fotos af den kæmpe store by. Det bor ca 2,5 milioner i byen, og de fleste bor i 1 eller 2 etagers bygninger, derfor strækker byen sig over et kæmpe areal. Det så faktisk lidt skræmmende ud, og man kan da godt frygte, at det kan blive svært at finde rundt i denne kæmpe by.

Da jeg ankom til mit Hotel, blev jeh tjekket ind. Denne gang uden problemer:-). Hotellet er rigtig fint og ligger centralt i byen. Efter at have smidt mine ting på værelset begav jeg mig ud i byen. Det var godt nok en stor by med mange folk og masser af trafik. på alle gadehjørner blev der solgt alverdens ting, fra små boder. Jeg kom også forbi et marked, som bliver kaldt hekse marked. Her kan man købe alverdens ting, som bringer held, eller beskytter mod onde onder. bla. Solgte de indtørret baby lamaer. Der var også en del andre ulækre ting, som jeg ikke lige kunne gennemskue, hvad var. Men ulækre det var de:-)

Under min vandring kom jeg forbi en internet cafe, og så smuttede jeg lige derind og tilbragte en time på skype med min dejlige kæreste:-). Det var helt sikkert de 2 kr værd, som jeg betalte for en time på nettet. :-)

Aftensmaden blev spist på et pizza/pasta sted lige uden for mit hotel. Der fik jeg en fantastisk pastaret med bacon, løg, og oliven. Retten kostede den nette sum af 18 kr., så det var ikke så slemt:-). Det kan let tænkes, at jeg også spiser der de næste 4 dage. Maden var helt sikkert i verdensklasse, og prisen var fornuftig :-)