Når man har meget at fortælle om, og mange billeder at dele, efter ca. en måneds ferie i 'the land of the free', så kan det godt tage lang tid at få sat sig ned og skrevet en opdatering om alt det, der er sket undervejs. Nu synes jeg, at jeg ikke kunne strække den længere, så derfor en sidste opdatering om mine eventyr i USA.

Da jeg sluttede min blog af sidst, var det lige inden juleaften. Som sagt skulle jeg tilbringe julen hos min Amerikanske veninde, Ashley, og hendes familie ved Lakeside, Michigan. Det er første gang, at jeg har været væk fra familien i julen, så jeg var ret spændt på, hvordan jeg ville have det med det. Heldigvis var min venindes familiemedlemmer rigtig flinke, og da jeg havde muligheden for at Skype hjem juleaften, føles det ikke helt som om, at man var så langt væk. Vi brugte juledagene meget som vi gør i lille DK; spiser en masse god mad, åbner gaver, snakker og samles om selskabslege. Den største forskel var, at man selvfølgelig ikke spiser and - i stedet fik vi oksesteg med tilbehør, og to slags kager til dessert. Og nårh ja, så spiser man da den 25. december i stedet for den 24. december, og så klokken 15. Der var heller ikke dansen rundt om juletræet eller julesange, selve sangene stod de i væggen integrerede højtalere for. Selve huset, som Ashleys forældre bor i, er ret fantastisk og milevidder fra, hvad jeg kender hjemmefra. Overdådig tror jeg er det bedste ord til at beskrive det med, det er så stort, at jeg ikke nåede at se alle værelserne. Desuden ligger det lige ud til Lake Michigan, så der er en fantastisk udsigt. Vi var ret heldige med vejret for årstiden, så de første par dage jeg tilbragte der, gik vi med hundene ved stranden. Skønt!

Efter et par hyggelige dage ved Ashley, blev jeg kørt tilbage (af privatchauffør, selvfølgelig!) til min ydmyge lejlighed i West Lafayette, hvor Sussi og Claus ventede på mig. De havde passet/lånt lejligheden mens jeg var af sted, og skulle nu videre til Chicago. Da jeg selv skulle op og møde dem dagen efter, og dermed forlade min lejlighed permanent, skulle der naturligvis gøres rent. Det er ikke super spændende at fortælle om, jeg vil bare sige, at nøøøj hvor jeg ikke bryder mig om at rengøre persienner…

Fredag den 28. december hentede Emily (en af mine amerikanske veninder) mig, og sammen kørte vi til Chicago, hvor vi indlogerede os på et hotel - Emily skulle være der over Nytår, ligesom Sussi, Claus og jeg, om end at vi skulle bo et andet sted efter den første nat på hotellet. Faktisk var jeg taget en dag tidligere til Chicago end planlagt, da en af Sussi og mine venner, Prateik, ville være i byen en aften inden han skulle videre til New York for at holde nytår. Man kan vel nærmest sige, at det var et Suprise Party, selvom vi dog ikke havde arrangeret festen selv. Efter endnu et følelsesladet 'på gensyn' dagen efter, drog Sussi, Claus og jeg hen til vores hostel, Urban Holiday Lofts i et område af Chicago, der mest minder om den pænere del af Vesterbro i København. Herfra var vi på sightseeing og shopping de næste par dage. Nytårsaften var vi på brasiliansk steakhouse, hvor der rendte en masse tjenere rundt med kød på spyd, og så var der ellers tilhørende salatbar. Og så var det ikke Jensens Bøfhus standard, næh nej. Vi snakker den salatbar plus røget laks, oste, hønsesalat og mere end hvad hjertet kan begære. Mætte, tre timer senere, forlod vi restauranten for at tage på midnats cruise for at se fyrværkeri over Chicagos skyline. Rent fantastisk, men det var virkelig, virkelig koldt! Da vi kom af båden vaklede vi stivfrosne tilbage til metroen for at finde en bar i vores eget område. Stadig mætte, og efterhånden lidt træt var der ikke meget, som virkede tiltalende, så vi gik i Walgreens (et supermarked) for at købe nogle øl med hjem - kun for at finde ud af, at man ikke må købe øl efter klokken to! Hvad sker der? Men det kunne sådan set også være lige meget, da vi kom hjem til vores hostel var fællesstuen også lukket, så det kunne være det samme. Efter et par dage med mange indtryk og oplevelser, var det måske meget fornuftigt at gå til køjs.

Den første dag i det nye år (2013), sagde jeg på gensyn til Claus og Sussi, og begav mig ud på en 17-timers busrejse mod New York. Under normale omstændigheder ville jeg ikke køre så langt med bussen, men når man kan spare to-tredjedele af prisen, så bliver man overtalt. Selve turen var ikke specielt interessant, heldigvis var der internet og strømstik i bussen, så man kunne bruge computeren undervejs. Stivbenet og knap så udhvilet ankom jeg endelig til New York om formiddagen den 2. januar, hvor jeg indlogerede mig selv på Chelsea Star Hotel (som i virkeligheden er et hostel, men et godt et af slagsen), beliggende ca. 15 minutters gang fra Times Square. I New York gjorde jeg selvfølgelig alle de turistede ting, såsom at se Times Square, Empire State bygningen, Central Park, Frihedsgudinden og Wall Street. Selvom man går rundt hver dag i tre dage fra 9-21, så er der stadig mange tid, som jeg ikke nåede at se. Det må blive næste gang, jeg besøger denne fantastiske by. New York er en virkelig energisk by, med sindssyg mange mennesker (det er USA's folkerigeste by), og det er fortjent at den har fået tilnavnet 'byen, som aldrig sover', når man kan handle og gå ud at spise, når man har lyst, og ikke mindst fordi der altid foregår en million forskellige ting rundt omkring i de forskellige områder af byen.

Efter New York var Philadelphia et tiltrængt temposkift. Jeg ankom til byen lørdag den 5. januar efter et par timers kørsel med bus fra New York. Jeg havde især glædet mig til dette stop på min rejse, da det betød, at jeg skulle mødes med en gammel veninde, Lynne, fra mit studieophold i Oxford. Ud over at Philadelphia er en super hyggelig by, så er der ikke så meget at se - det der var værd at se, såsom de trapper, der er med i Rocky filmen (som i virkeligheden hører til et museum), kunne nås på ca. to dage. Hvis man er til det historiske element af USA's historie, så er byen klart et besøg værd. Jeg besøgte blandt andet Liberty Hall, hvor uafhængighedserklæringen blev forfattet. Desuden har Philadelphia meget 'street art', såsom et langt stykke af en gade, hvor der er glas mosaik på væggene, og en hel del steder, hvor der er malerier på husene. Min sidste aften i Philadelphia mødtes jeg med Lynne, der tog mig med på en af hendes yndlingsrestauranter, hvor vi spiste paella og drak mojitos. En aften der gik lynhurtigt, mest fordi vi havde så meget at snakke om (hvilket vel er meget normalt, når man ikke har set hinanden i to år!).

Det sidste stop på min rejse var Washington, D.C., USA's hovestad. Her ankom jeg tirsdag den 8. januar om morgenen til mit hostel, Duo Housing D.C. Washington er en fantastisk by - smuk arkitektur, masser af interessante museer, og selvfølgelig det hvide hus, the Washington Monument, og Lincoln Memorial for at nævne nogle af top-attraktionerne. Her kunne jeg helt sikkert godt have brugt en dag (for ikke at sige en uge) mere! Noget af det, der gjorde mest indtryk på mig i denne by, var at se originalerne af den amerikanske forfatning, og at se Thomas Jeffersons bibliotek, ingen af stederne måtte man selvfølgelig tage billeder. Ud over det, så er der stadig rigtig meget kontrol i D.C. i forbindelse med besøg på museer, så til sidst tog jeg helt automatisk jakke af, mens jeg gik ind i bygningerne. Under opholdet på mit hostel mødte jeg også rigtig mange, super venlige mennesker fra forskellige steder i verden, hvilket gjorde aftenerne en del mere underholdende. Torsdag den 10. januar betød slutningen på min tur til USA, og jeg drog derfor mod Washingtons lufthavn, kun for at blive forsinket grundet tekniske fejl i Toronto, hvor jeg skulle mellemlande. Det betød, at jeg kom en dag senere hjem en planlagt, da jeg missede mit fly fra Toronto. Men okay, siden det var det eneste, der gik galt på hele mit ophold, så er det til at leve med.

Samlet set har min rundrejse i USA, både mit studieophold og det efterfølgende, været meget lærende, givende, udfordrende, underholdende, og ikke mindst spændende! Amerikanerne er et fantastisk venligt folkefærd, og jeg er sikker på, at jeg vender tilbage dertil en dag. Indtil da, tusind tak fordi du læste med! :)

Stine over and out.