Hej alle. Dette er det eneste blog indlæg som bliver lagt ind individuelt. Da dette handler om tanker og følelser omkring turen. Og da dette er ret individuelt bliver dette et indlæg fra Stine!

En dag tilbage….

At rejse er at leve. Sådan sagde H.C.Andersen engang. Mon ikke han har sagt sådan, fordi han har erfaret hvordan rejsen fra ét sted til et andet - den rent fysiske bevægelse - næsten altid sætter sindet i bevægelse? Han har vidst, at det ikke bare er dét at rejse ud i verden, der giver os liv. Nej, det livgivende ved en rejse, er dén bevægelse der sker i sindet, når man rent fysisk bevæger sig fra ét sted til et andet.

Det er skræmmende så hurtigt tiden går. Der er kun en dag tilbage til det er min tur til, at udforske ordsproget "At rejse er at leve". Min dybere tanke omkring dette ordsprog fik mig til at tænke over hvad disse fem simple ord egentlig betyder for mig. For mig er det ikke kun det, at bevæge mig fra et sted til et andet rent fysisk, for mig er "At rejse" : At leve, opleve, nyde, forstå, rykke grænser, lære, lære om en anden verden, lære om en anden kultur- kulturens historie, læren om andre- andre etniciteter- og ikke mindst læren om sig selv på en hel ny måde, som man måske ikke engang selv kender til endnu. Altså: Det ukendte. Og med det ukendte følger en spænding om, hvad det næste halve år vil indebærer for mig og hvordan det hele vil ende.

Men da rejsen nu begynder mere og mere at blive en realitet og jeg ikke længere tæller måneder eller klipper to cifret dage af nedtællingens kalenderen, men derimod tæller TIMER og MINUTTER kan jeg godt mærke at tanken om "Det ukendte" og tanken om hvad det næste halve år vil indebærer får spændingen og nervøsiteten til at stige helt til tops. Men jeg har forsøgt at forberede mig så godt som muligt på mit næste halve år og alligevel passet på med at forberede mig for meget da "det ukendte" er noget der skal udforskes og der skal være plads til en masse impulsive beslutninger.

At tænke på rejsen giver mig en smule ambivalent følelse omkring hele turen. Jeg glæder mig HELT vildt til at komme af sted, men samtidig sidder hjertet helt oppe i halsen, jeg tror sjældent det har slået så hurtigt som det gør lige nu. Det "at være skrækslagen" er nok fordi at jeg ikke er 100 % klar over hvad det næste halve år vil indebærer. Men i bund og grund tror jeg altid at man vil være lidt bange for det ukendte, men heldigvis er det ikke ukendt ret meget længere.

Men tasken er pakket og står klar, klar til at opleve, udforske og nyde et halvt år på ryggen af mig. Tasken er fyldt til bristepunktet, men ikke kun med tøj, sko, det halve af Nykøbing apotek etc. Den er fyldt med en masse optimisme, rejselyst, gåpåmod, et åbent og imødekommende sind, naturligvis en smule hvemve og meget meget mere. Men stadig er der en masse plads til at udforske "det ukendte". Gøre "det ukendte" til "det kendte".

Uret tikker og der er ikke længe til jeg skal forlade lille Overby. Jeg glæder mig HELT vildt til at komme af sted, dejligt at der endelig kun er én dag tilbage…..

Rejse glade hilsner fra Stine!