Profile
Blog
Photos
Videos
De sidste fire dage har stået på en masse nye indtryk og i den grad én oplevelse for livet. Torsdag, efter den kære spanskundervisning, gik turen mod Puno. Vi blev afhentet ved hotellet, satte os tilrette i de lækre sæder og havde 7 timers buskørsel i vente. Det lyder umiddelbart til øm bag, kedsomhed og en utålmodig Stine. Men det gik fremragende - vi hyggede os, og det var faktisk dejligt at vi KUN var 15 afsted. Midt på aftenen ankom vi til vores hostal i Puno. Vi var ret trætte og gik til køjs forholdsvis tidligt. Fredag morgen tilkøbte vi os en sølle morgenmad - to brød, der kunne slå en død mand ihjel, en klart margarine, lidt stift marmelade og en brun banan - prisen var kun 5 soles. Den var dog ikke halvdelen værd, men den flotteudsigt gjorde den spiselig ;-)! Vi blev hentet med bus 7.30, og blev kørt ned til havnen, hvor vi også mødte vores guide. Vi købte snacks, kolde drikke og gaver bestående af mad til vores peruvianske familier, som vi skulle møde senere på dagen. Da diverse indkøb var ordnet fandt vi den båd som os fra DSC, inklusiv guide skulle med - egen båd var ikke tosset :-) Efter en halvtimes lækker sejltur,på verdens højeste beliggende sø (3800 meter over havet overflade), i fuld sol og den vildeste udsigt ankom vi til de omtalte sivøer. Vi besøgte sivøen Uros, hvor fem familier er bosat. Vi så en miniature af hvordan sådan en ø bliver til. Det var meget imponerende og en helt unik oplevelse at se og gå på sådan en lille ø, som er menneskeskabt på den mest fascinerende måde - hatten af for det arbejde og de familier. Familierne var meget gæstfrie og viste deres sivhuse frem og lånte gerne deres håndlavede tøj/dragter ud - fine var vi, ingen tvivl :-)! Efter sejltur i sivbåd af de lokale, Lake Titicaca stempel i passet og 1000 billeder satte vi os tilrette på dækket i den bagende sol - tre timers unik og fantastisk sejltur på Lake Titicaca. Vi ankom til øen Amantani, hvor 4000 mennesker er bosat - også øen hvor vi boede for en enkelt nat. Ved ankomst til øen mødte vi vores peruvianske familier. Vi skulle bo to og to ved de respektive familier. Søde Rose og jeg boede sammen ved den sødeste familie bestående af mor, far og to børn. Vi var endda de heldige som boede ved de mere "velhavende" på øen - vi havde er toilet som for det meste kunne skylde ud, en vask med tilhørende vandhane og så var der en stikkontakt og lys i loftet - kom ikke her og sig, at vi ikke havde et døgn i det rene luksus :-)! Efter at have set huset diskede vores 36 årige mor (lignede en på 56 år) op med et helt festmåltid - de får sjældent kød - men trods det var kød-elskeren (mig) ganske godt tilfreds. Resten af dagen og aftenen stod på fodbold mod familierne, vandring til det højeste punkt på øen (over 4000 M højde), hvor vi så solnedgang - meget, meget smukt og jeg oplevede en sjælden gang helt ro i sind og krop :-).. Aftenen bød også på aftensmad som Rose og jeg hjalp til med at lave. Efter aftensmad var der besøg på det lokale "diskotek". Vi blev strammet ind i deres folkedraget, som bestemt ikke gør noget godt for de kvindeligeformer, for at danse med de lokale. Det var helt vildt hyggeligt og sjovt. Aftenen bød på gode grin over hinandens påklædning og dans. Efter den vilde aften på "diskoteket" gik vi alle tidligt i seng - nye og fascinerende indtryk æder kræfterne.. Rose og jeg sov i samme seng og tog alle tæpper fra den overskydende seng. Der er super koldt om natten trods de hede dagstimer - vi havde det dog tilpas under de 15 tæpper ;-).. Lørdag tog vi til nabo øen, Taquile, hvor vi så andre traditioner, dragter osv. Efter gode dage tog vi, i går, tilbage til Puno, havde en overnatning på hostal. I dag må vi bide i det SURE æble, da vi pt sidder i en turistbus - 9 timer i en bumle bus, hvor der mindst er 30 grader. Vi byder sure strømper og lugtende armhuler velkomne ;-).. Den ellers sure bustur er lige til at overleve ovenpå en af de bedste oplevelser i mit liv. Denne weekend vil jeg sent glemme. Naturen her i Peru er helt fantastisk og en KÆMPE oplevelse i sig selv. At den så nydes med de mest fantastiske mennesker gør det endnu smukkere! I bør alle tage til Peru - at se og opleve det jeg har oplevet i denne weekend er UNIKT!
På onsdag ( D. 23) skal jeg bungee jumpe fra 122 meters højde - s*** mine fødder er kolde og det bliver KUN VÆRRE. Hvis jeg ikke overlever vil jeg sige tak for alt, hahaha ;-)!
- comments