Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var en vild en af slagsene. Den stod på RIVER RAFTING - på floden, som løber fra Sacred Valley! Vi var ikke så heldige med vejret, og så alligevel. Det vil sige, at der under hele transporttiden regnede. Gud stoppede dog med at tisse lige som vi havde fået alt grejet på og var klar til at hoppe i bådende - HELDIGT! River rafting turen var en kategori 3 på en skala fra 1-5. Det var super, super fedt - LIGE mig! Men nu er jeg klar på en vildere tur, hvorfor det er heldigt at Costa Rica er i vente! JEG GLÆDER MIG ALLERDE! Vandet i floden var 11 grader, hvilket er lidt koldt, men vi var udstyret med våddragter, jakker, hjelme osv - det hjalp til varmen. Mine fødder var dog ved at fryse ihjel, men det mærkede jeg først da turen var færdig og adrenalinen stoppede med at pumpe. Efter endt tur stod den på skøn varm sauna og lækker pasta til frokost lavet af de lokale, mums ned i vores sultne mavser :-)! Alt i alt skide god og vild dag - nu har vi lige fået (købt) en CD med alle billederne fra turen, som vi skal til at se! Der er helt sikkert gode og sjove billeder. Desværre kan jeg ikke smide dem op, da jeg ikke har computer med, øv! Men så er der noget at se når jeg kommer hjem.
Siden mit sidste oplæg her på bloggen har der faktisk været fuld knald på. Den har stået på spansk i lange baner OG ja det er stadig svært! Puha, jeg har fået min sag for, men det går fremad :-). Så har jeg også lært at lave lidt peruviansk mad, da jeg var på Cooking Class. Glæd jer derhjemme - det smagte sørme godt! Opskrift uddeles gerne. Ugen har også stået på Perus national dag, hvor vi vandrede op til Jesus figuren og spillede spil, fodbold og volley. Det var rigtig hyggeligt og anderledes, da vi havde peruvianske børn med på tur. Ydermere har den stået på fitness i det lokale center. Bom, bom Stine Hansen blev sat på prøve. Styrketræningen gik/går som smurt, men så skulle jeg prøve kræfter med aerobic, som så viste sig at være...hold nu fast ... DANS. Eftersom jeg ikke er rytme-Olga var der andre, som fik et godt grin. Hold nu op de peruvianske damer kan flytte de små ben! Forresten er det sket noget ret vildt og uventet. Jeg mødte Sofie, hjemme fra gymmeren, helt random på Starbucks. Vi aftalte at spise sammen, så i går var vi på Baco, hvor vi fik god mad. Hendes rejse veninde, Louise var med og så havde jeg EmmaX2 med. Virkelig hyggelig aften.
Alt i alt en pisse god uge - jeg har det SUPER fedt, men tiden går godt nok stærkt! Nu skal vi alle ud at spise, så der er ikke tid til mere skriveri. Ha det godt, jeg skriver nok snart igen :-)
- comments
Mette Hej Stitsemus :) s*** hvor lyder det til du har en mega god rejse allerede, jeg er så misundelig! Sjovt du mødte Sofie, verden er lille ;) Nyd rejsen, glæder mig allerede til at læse mere!
Mette haha, øv den censurerede at jeg skrev s h i t :D