Hej alle :)

Vi har fået sommerferie! Det er utrolig mærkeligt. Det var en lang og sej eksamensperiode - i hvert fald for mit vedkommende. Jeg havde fire eksaminer, som jeg i modsætning til på DTU rent faktisk havde tid til at læse op til. Der var præcis en uge mellem dem. Lækkert, ja, men det betød også, at jeg med min samvittighed læste op alle dage. Kunne næsten slå lejr på biblioteket til sidst. Asger havde to tre eksaminer. Den første var kinesisk for os begge, som vi afsluttede sidste skoledag - derfor inden eksamensperioden begyndte. Vi havde begge sidste eksamen den 6/5, hvor jeg havde to imellem. Asger havde en den 4., så han hyggede sig med at slappe af (læs: spille computer) den første uges tid. Så var der lige et par afleveringer og den 2. begyndte han at læse op. Men det gik efter hans eget udsagn rigtig godt. Det plejer det at gøre med to dages oplæsning.
Men Gud, hvor var det skønt at få dem overstået. Jeg fulgtes hjem fra NTU - for sidste gang! - med et svensk par, der bor samme sted som os og som jeg har haft to fag med. Vi skød sommerferien i gang med at lægge os ved poolen i det skønneste vejr (whaaat, det regnede ikke den eftermiddag!) og drak mojito. Asger kom til to timer senere med nyerhvervet sommerferie.
Jeg havde en rigtig jetset-aften med Rikke, Josefine (pige fra Shcweitz, jeg har haft fag med) og nogle andre piger. Det var onsdag lig med ladies night lig med gratis drinks, der skulle udnyttes for sidste gang. Denne gang ikke med dårlig samvittighed over at skulle op i skole næste dag. Vi startede med drinks på Fullerton by the Bay, der er et fantastisk dyrt og luksuriøst hotel med udsigt til Marina Bay Sands og resten af marinaen. Dernæst tog vi op på Ku De Ta, der er tagterassebaren på Marina Bay Sands, og fik rødvin. Vi sluttede af med champagne på en club. Fancy pancy. Asger og jeg tog hjem kl 1, da vi skulle tidligt op med bussen næste morgen. Vi skulle langt om længe til Tioman. Den skønne ø, hvor vi skulle have fejret min fødselsdag, der blev forhindret pga. dårligt vejr (ikke min skyld..).

Det var ikke hvad som helst, vi skulle lave på Tioman. Vi startede med at sejle til den nordligst liggende bugt/"by" Salang, hvor vi skulle bruge de første fire dage på at tage dykkercertifikat :D Man kan kun sejle rundt til byerne/bugterne, der er ingen veje på Tioman bortset fra én, men det kommer jeg tilbage til. Først: Det var vildt fedt at dykke! Normalt laver man de indledende knæbøjninger og øvelser i pool, men her skulle vi øve alt i havet (hvilket var årsagen til, vi valgte stedet). Havet var 32g varmt, fuldstændig blåt, sigtbarheden i top og fyldt med koraller og nysgerrige, farvestrålende fisk helt inde ved vandkanten. Så smukt! Den sidste dag sejlede vi ud til en lille ø, Coral Island, hvor vi skulle springe i fra båden og dykke. Der var vi nede på 15 m. Certifikatet tillader os ned til 18 m. Så nu kan vi officielt kalde os Open Water Divers :D Vi glæder os til at bruge det, når vi rejser videre rundt.

Fra Salang tog vi til Juara, som er den eneste strand, der ligger på østkysten af Tioman. Vi sejlede efter vores sidste dyk på Coral Island til Tekek, hvor vi blev samlet op af Mr. Bushman - ham der har det sted, vi skulle bo på Juara. Tioman er en ø med skønne, små bugter og ellers bare jungle og mindre bjergtoppe på midten af øen. Det fik vi i sandhed at mærke, da vi skulle krydse øen ad den eneste vej, de har. Det var med hvinende motori 1. gear, den slæbte os op ad bjerget og skrigende bremser på vej nedad, der gjorde, vi ikke endte i vandet. Lidt nervepirrende må jeg indrømme. Da vi kom frem blev vi fuldstændigt mundlamme. Der var virkelig skønt i Salang - men Salang kunne godt pakke sammen i forhold til Juara. En lang og bred sandstrand med palmer langs hele bugten og ingen andre mennesker. Tror vi sammenlagt så 20 andre. Det tæller som ingen andre. Wow! Vi fik dertil den skønneste bungalow på stranden med en palme til at skygge for vores terasse. Det var bare den helt rigtige måde at starte sommerferien på.
Vi nød to skønne dage på Juara og fik dejlig og overraskende billig mad. Vores bungalow kostede 140 kr/nat for os begge, morgenmaden kostede os 15 kr/person og aftensmaden flottede vi os virkelig og spenderede 50 kr samlet. Der er dog et 'men'. De havde sandfluer. De fungerer ligesom myg, er mindre og ligeglade med myggespray og solcreme. Så i henholdsvis bikini og badebukser blev vi ellers ædt af sandluer. Jeg har omkring 70-80 stik på min krop - og det klør HELT VILDT! De er så klamme at se på, ad ad ad ad. Vi må bare vente på, de snart går væk (please, virkelig snart).

På vejen hjem til Sinapore, fik vi flere kulturer at mærke. Jeg gør det kort. Færgen skulle sejle kl 11, vi tog fra Juara kl 10, var der 10.30 til tjek ind. Færgen estimeret til at sejle 11.30. Tjek-ind åbner "en halv time før" lig med 20 min før, altså 11.10. Vi får "boarding pass", stiller os forest i køen. Færge ankommer 11.25, boarding påbegyndes 11.29. Dum mand afviser os, "Wait for next ferry", da vores boading pass har numre over 100. Bemærk her vi var nogle af de første til at få "boarding passes". Forklarer dum mand, at man får et tilfældigt nummer, så han burde tage de første 100 i køen. Dum mand er ligeglad med lyshåret turist. Lyshåret turist bliver en træls turist, der bliver påtrængende, der bliver anstrengende. Lyshåret turist er semi desperat, da hende og hendes kæreste gerne skal nå en bus 13.30. Kæresten bliver lidt pinlig over den anden kæreste. Vi kommer dog med færgen. Succes. Eller. Færgen bliver liggende i havnen i 45 min af uvisse årsager (fordi de havde lyst?), så færgen sejler 12.30. Overfarten tager 1,5 time, så bussen 13.30 kan ikke nås. Vi har til gengæld god tid til at få købt busbilletter til den efterfølgende bus kl 15. Færge sejler lystigt afsted. Stiller os op til døren, så vi kan komme hurtigt ud og afsted. Færge stopper med at sejle. Ligger stille lige uden for havnen. Lader andre både passere. Det ender med at tage over to timer med færgen. Ligger til 14.40, så nej alligevel ikke god tid til at finde bus. Finder sød mand, køber billetter, tisser, køber vand, hopper ind i bus. Pyh.
Men nej, her stopper festen ikke. De andre chauffører, vi indtil nu har haft stillet bekendtskab med har kørt, det man vil kalde "pænt til". Nogle vil sige hazarderet. Vi får så en chauffør, der 1 ud af 100, kører almindeligt til langsom, hvilket er pænt træls, når vi i forvejen er sent på den og skal hjem og hente Anders, Asgers ven, i lufthavnen. Vi når til den Malaysiske grænse, der tager 15 min i stedet for 5, vi kører videre til den Singaporeanske grænse, hvor Asger og jeg stryger igennem med vores visa på 4 min. Vi er dog godt klar over, at det lige vil tage 10 min ekstra for de andre tyskere uden visum. Ha ha. Sjovt. 10 min bliver til 30 min før tyskerne kommer igennem. Stoppet af den Singaporeanske told for at have "farlige" cigaretter med fra Myanmar. Vi mangler åbenbart stadigvæk to indere, så ventetiden bliver EN TIME ved grænsen. Vi kører endda videre uden de to indere. De havde taget tre flasker vin med, som de havde fået en bøde på 100$ for. Vin er forbudt at tage fra Malaysia til Singapore såvel som alt andet sprut. Så vi ender med at være hjemme kl 19.30 i lejligheden. 3,5 timer senere end vi burde have været. Tak for en tur igennem den Malaysiske ineffektive arbejdsmetode og den Singaporeanske pernipne regelsæt.

Anders tog en taxa hjem til os, vi købte mad og sad ved poolen og bød ham velkommen til Singapore sammen med Rikke, Virkelig hyggeligt med endnu et besøg fra Danmark :) Anders havde desuden medbragt et blad til mig og en ost til Asger ;)

Jeg har i skrivende stund anden vask i gang, tørretumpleren kører og tøj er hængt på bøjler. Jeg er ved at vaske ALT vores tøj, så det er helt rent, inden vi skal videre på fredag. På FREDAG! Det er vildt. Og hvad er så vores planer? Dem har jeg aldrig nået at skrive om.
Fredag aften flyver vi sammen med Anders til Melbourne (må jeg lige blære mig med at have købt flybilletter direkte fra SIN-MEL for 1000kr inkl baggage og mad). Der mødes vi med to af hans australske venner, der tager sig af os der. Søndag aften flyver Asger og jeg videre til Christchurch i New Zealand. Derfra skal vi køre tre uger rundt på sydøen og to uger rundt på nordøen i den campervan, vi har lejet. Det bliver så spændende. Vi glæder os rigtig meget til campingtur ;) Fritidssættet er naturligvis pakket.

Efter New Zealand flyver vi til Sydney, hvor vi har små tre dage inden vi flyver til Manila, Phillipinerne, hvor vi mødes med Nina og Rikke. Dem har vi også små tre dage med, inden vi skal videre rundt på Phillipinerne og de skal til Kina. Grunden til vi lige nupper Sydney med på vejen er, at det er super billigt at flyve fra Auckland til Sydney. Kun 700kr. Det var derfor billigere og bedre tider at dele ruten op, end at flyve direkte til Manilla - og så vil jeg så gerne til Sydney og se det smukke Operahus og alt det andet, de har at byde på!

Det her er nok min sidste hilsen fra Singapore. Det er underligt, så hurtigt tiden er gået. Perioden efter vores Recess Week i første uge af marts (hvor jeg var på Borneo), er gået så stærkt. Først besøg fra familien, så rejse med familien, så slutspurt i skolen, så lang eksamensperiode. Lige pludselig står vi på den anden side og ser nu tilbage på vores udvekslingsophold. Det er gået stærkt, men det har været en fantastisk oplevelse.
Vi lærte at
- leve med deres mange regler
- sætte pris på nogle enkelte
- blive sindsygt gode til at spise med pinde (I synes måske sushi er svært, prøv at spise nudelsuppe med pinde)
- tilvænne vores krop til at skifte fra 15 til 32 g ind og ud fra metroen/klasselokalerne
- tale kinesisk
- gå til eksamen og tage quizzes uden hjælpemidler
- bo sammen og sammen med indere
- mælk er dyrere end et måltid
- man sveder konstant, når man bor så tæt ved ækvator

og en helt masse andre ting. Vi tager det alt sammen med hjem. Bortset fra reglerne, dem overlader vi til Singaporeanerne.

Jeg skulle hilse fra Asger og Anders. Jeg skal møde dem inde ved Marina Bay om lidt og så skal vi op i Singapore Flyer (pariserhjulet). Jeg glæder mig ikke!

Kærlig hilsen

Stine