Profile
Blog
Photos
Videos
SÅ er det vist også på tide at updatere Jer med alle vores mange, mange nye oplevelser. Der er ikke så lidt at tage fat på :)
Asger og jeg havde "vinterferie" en uge forskudt af hinanden, så vi tog til Borneo hver for sig; han med fem andre drenge, jeg med Rikke. I får her min version af Borneo, så må Asger byde ind med sin senere ;)
Rikke og jeg havde på forhånd vel planlagt vores rejse rundt på Borneo, så vi kunne nå at se alt det, vi gerne ville. Borneo er et stort land med dårlig infrastruktur, så en tur fra A til B kan med bus tage 6 timer og med fly 45 min - til samme pris af 80 DKK. Så vi skulle ikke kigge mange sekunder på hinaden før vi blev enige om, at flyve rundt på Borneo var vejen frem for vores mange rejsemål. Vi nærstuderede mange ruter og kombinationsmuligheder for at få mest ud af vores 10 dage. 2-3 uger inden vi skulle afsted bestilte vi derfor vores mange flybilletter; 8 styks blev det til på 10 dage. Den rekord bliver svær at slå! Ruten var som følgende:
27/2: Singa - Kuching
28/2: Kuching - Gunung Mulu National Park
2/3: Gunung Mulu - stopover Miri - Kota Kinabulu
5/3: Kota Kinabulu - Tawau
9/3: Sandakan - Kota Kinabulu - Kuala Lumpur - Singapore
I Gunung Mulu boede vi inde i parken på et meget hyggeligt dorm, hvorfra vi tog på en masse ture. Det er en nationalpark, hvor man kan se nogle af verdens største grotter og drybstenshuler samt gå på verdens længste trætopshængebro. Vi var på tur til: Clearwater cave, Deer cave, Kings Cave, Lange cave, gik trætopturen, en night walk, hvor man kunne se alle nattedyrene. Vi mødte to danske damer, der rejste rundt på Borneo i 5 uger og i øvrigt var medlem af de berejstes klub. Vi mødte David fra England, der var ved at afslutte sin 8 måneder lange rejse rundt i Asien. David er 57 år og ville bare have en forsmag på pensionistlivet. Han skulle mødes med sin datter på Bali, hvorfra de skulle flyve hjem sammen til konen, der ventede hjemme. Vildt.
Da vi ankom til Kota Kinabulu ventede Asger på os på det hostel, vi havde booket sammen. Der havde vi en enkelt aften sammen, inden han skulle flyve tilbage til Singapore dagen efter og Rikke og jeg skulle bestige et lille bjerg. Det var rigtig hyggeligt og et godt sted vi havde fundet at bo. Asger viste vejen til en lækker thairestaurant, hvor han havde spist 3 gange - favoritten ;) Næste morgen blev Rikke og jeg hentet kl 6 og kørt til Mt Kinabulu, hvor vi startede opstigningen kl 8.30. Vi havde provianteret godt, så vi ikke skulle gå sukkerkolde. Godteposen fyldte nok halvdelen af tasken! Der var 6 km til vores overnatningssted og ja, 6 km lyder ikke af meget, men det er det, når det går op ad stentrapper hele vejen. Uden undtagelse. Der blev arbejdet godt for balle- og lårmusklerne der. Vi havde smukt vejr og gode ben, så vi var oppe allerede 12.30. Ifølge guiden ret hurtigt. Resten af dagen sad vi og spillede kort og ventede på at aftensmadsbuffetten åbnede kl 17, så vi hurtigt kunne komme i seng igen. Vi stod op 1.30, fik en sørgelig morgenmad bestående af toastbrød og så gik vi afsted mod toppen. 2.5 km var der til tops. Den første halvdel var igen trapper - jubiii - men anden halvdel derimod var ren klippevæg, så den kunne vi gå helt fredeligt og roligt op ad uden at løfte benene alt for meget af gangen. Det tog os 2,5 time at nå til toppen Low's Peak i 4095 meters højde, så vi var oppe kl 5 om morgenen og måtte derfor pænt sidde og vente - og fryse - på at solen stod op kl 6. Fie Grønning havde været og besøge mig en uge forinden, hvor hun havde været så sød at slæbe en masse vintertøj med hjemmefra, som vi kunne pakke os ind i. Det var guld værd! Solen stod op og vi havde det smukkeste og klareste vejr, vi kunne ønske os.
Så var det ellers bare nedad igen. Men nej nej, om vi skulle nøjes med den ordinære vej, hvor det er tilbage ad samme vej, som vi kom fra. Vi havde bestilt at klatre Low's Peak Circle, hvor man skal seriøst klatre med udstyr og hele molevitten i 1,5 km. Det var det vildeste, jeg længe havde oplevet og vi var til tider liiidt bange for, om de reb der nu kunne holde. Men det gik naturligvis helt fortrinligt hjulpet godt på vej af den søde guide, der gik og tog billeder af os hele vejen (overskud!) og at vi var totalt overtrætte. Det klare vejr gjorde, at vi havde den smukkeste udsigt ned ad klippevæggen, men som også gjorde os bevidste om, hvor vanvittigt langt ned der var. Solens stråler blev heller ikke holdt tilbage af nogle skyer, så selv faktor 50 kunne ikke stille noget op. Men det var så vildt. Jeg ligger nogle billeder og videoer op (tak til Asgers Go Pro), selvom det nok er svært at få følelsen med :)
Efter de 1,5 km klatning kom vi ned til vores overnatningssted, hvor vi fik en seriøs omgang tiltrængt morgenmad med pølser, æg og bønner. Derfra var der 6 ubarhjertige kilometer ned ad trapper. Vores knæ rystede allerede på det tidspunkt, men der var ligesom ikke så meget at gøre. Til sidst kunne jeg ikke styre mine ben mere, og Rikke grinte så tårerne trillede. To trætte, men stolte piger, blev kørt tilbage til Kota Kinabulu. Vi sov hele vejen.
Den følgende morgen tog vi flyet til Tawau, en minibus videre til Semporna og derfra en speedbåd til Pulau Mabul, hvor vi velfortjent skulle flade ud i 2,5 dag. Det var skønt og lige præcis det vi trængte til. Især når vi stadigvæk ikke rigtig kunne gå. Vores primære aktiviteter på Mabul var at ligge på palmestrande og snorkle. Vi var på to snorkleture, hvor vi så heldige at se havskildpadder. Det var virkelig sjovt.
Vi var nødt til at opholde os et par timer i Semporna, før bussen til Sepilok afgik, og det var nogle helt forfærdelige timer. Semporna er fyldt med skrald, stinker alle steder og beskidte børn og voksne sidder på alle gadehjørner. Vi fandt os en civil, lille cafe og drak kaffe til vi skulle afsted.
Vi ankom til Sepilok kl 20 efter en 6 timers bustur. Helt uvant med bustur, men bestemt ikke savnet. Vi fandt et fint B&B og overnattede der. Vi stod op og gik hen til Orangutang parken, der lå 1 km væk. Der opfostrer de orangutanger, hvis mor er død eller forsvundet. Vi så de små lege og lære at klatre i træer og lianer, samt de voksne blive fodret. Et par timer og en kaffe/kagepause senere tog vi bussen til Sandakan, som var vores sidste stop for vores Borneoeventyr. Det var en fin lille by med tøjmarkeder og gode "restauranter" ned til vandet. Jeg købte et par sommersandaler til den nette sum af 1 Ringget = 2 kroner!!! Vanvittigt :D
Mandag morgen startede hjemturen, der bestod af tre fly og kl 16 landede vi i Singapore glade og tilfredse fra en utrolig oplevelsesrig og fantastisk tur på Borneo nu indehavere af den personlige rekord 8 fly på 10 dage, et certifikat om bestigning af Mt Kinabulu og at have klatret Low's Peak Circle, set verdens største grotte, gået verdens længste trætopshængebro og svømmet med havskildpadder. Så vi er pænt godt tilfredse :)
Som jeg nævte, havde jeg besøg af min veninde Fie Grønning hjemme fra Danmark. Hun var her en uge henover Chinese New Year. Det var skønt at få besøg hjemmefra og vi så en masse af Singapore blandet med en masse hygge og drinks. Det skal der jo til :)
Taget i betragtning af, hvor langt væk hjemmefra, vi er, er jeg ret prviligeret af de mange mennesker, der besøger os. Lotus min veninde fra Danmark, jeg dengang mødte i Tanzania, bor for tiden i Thailand, da hun er i praktik i Pattaya. Da vi i det store verdensbillede bor "tæt på hinanden", var hun og besøge mig i sidste weekend. Det var så hyggeligt og en lille tur i byen, blev det da også til. Asger kom om søndagen hjem fra Cambodja, hvor vi afsluttede vores 3 uger væk fra hinanden. Det er dejligt at have ham hjemme igen :)
Nu er der kun EN UGE til min familie kommer herned og besøger os. Det bliver SÅ dejligt! Jeg har lavet en lille ønskeliste med ting (læs: mad), de gerne må tage med herned :D JEg glæder mig så meget til, de kommer <3
Det var nyt fra nu. Jeg ligger en masse billeder op :)
Asger vinker og jeg skal sige hej fra ham også :)
Knus Stine
- comments
Helle Elnegaard Seje tøser, hvor er det bare godt gået :) Tusind tak for endnu et spændende indlæg Stine skat :) Og vi glææææder os til meget snart at skulle besøge jer, nu kun 1 uge til, jubiii. Kys og knus til jer begge :) mor Helle
Hanne Sørensen Spændende at læse Stine, specielt når jeg lige har set billeder også. Det er som at være lidt med. Der er nogle meget smukke billeder imellem. Ja i er seje. Kærlig hilsen Hanne