Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg på vej igen! Jeg har forladt Moholoholo og skal nu fortsætte mit afrikanske eventyr et andet sted.
De sidste par uger har jeg set mange komme og forlade dette sted, men jeg kan ikke rigtigt fatte, at det nu er min tur. Da jeg først kom her til Moholoholo, havde jeg ingen anelse om, hvor hurtigt jeg ville blive knyttet til både de dyr og mennesker jeg har mødt.
Da jeg endelig skulle sige farvel til alle, var det hårdere en jeg havde forventet og at tilbringe dagen i en bil med komplet fremmede var ikke sjovt (da jeg der allerhelst ville tilbringe dagen med de mennesker jeg lige havde forladt).
Jeg kommer til at savne alt og alle. Selv de små ting som, at høre Luma (hyænen) synge om natten med løvernes brøl i baggrunden.
Men nu til hvad jeg lavede i min sidste uge på Moholoholo
Tirsdagen brugte jeg den første del af dagen med en dyrlæge og hans veterinærsygeplejerske - dette var en mulighed Brian gav mig, så helt dårlig er han nok ikke… Dagen gik med at arbejde med sabelantiloper (vaccinere, tage DNA prøver, klippe hove og registrere mål af deres horn). Det var super spændende at se hvor effektiv og hurtigt alting var og hvordan man også kan arbejde som dyrlæge - tror dog ikke at det er den slags arbejde jeg vil lave hver dag! Jeg kom hjem igen lige i tid til at hjælpe med eftermiddagsrunden (heldige mig!!) men det var dejligt at se de andre og tilbringe den sidste tid med trioen
(trioen) Robyn, Kayla og Victoria tog hjem onsdag, hvilket var en dag jeg ikke havde set frem til! Jeg ankom til Moholoholo med Kayla og jeg er så glad for, at jeg startede det hele med hende. Jeg tror ikke, at jeg ville have kommet så tæt på hende og blevet så gode venner med hende, hvis vi ikke havde startet sammen!
Robyn var her da jeg kom og selvom det måske lige tog et par dage før hun og Marissa åbnede op, var de dem der fik en til at føle sige velkommen og som en del af gruppen. Jeg har ikke tal på hvor mange grin der skyldes dem, men det er ikke få! Jeg har lovet Robyn at komme tilbage og tage på en vintur med hende, så jeg kan lære at sætte pris på god vin (jeg har åbenbart ikke styr på hvad god vin er…)
Victoria kom senere - den 3. november for at være præcis. Det var først senere at vi rigtigt fandt hinanden, men så blev hun også den jeg var tættest med. Savner hendes gode væsen og gode humør
Der var mange tårer den dag, ikke gjort færre af de smukke breve de efterlod sig!
Den aften tog vi til Upper Deck (min sidste Upper Deck), hvor jeg druknede mine sorger ;) det var faktisk en super hyggelig og sjov aften, da vi alle havde besluttet os for at nyde aftenen
Torsdag tog Anna og Robyn tog hjem - de var en mor og datter fra New Zealand og begge helt fantastiske! Næsten lige efter de var kørt ankom en lille ny duiker ind, som blev døbt fugde sammen med en hel håndfuld små kaniner (så nu har vi to duikerunger - Nudge og Fudge). Dyrlægen Hein Müeller (ham som jeg arbejdede med tirsdag) kom, få minutter senere, for at hjælpe med at flýtte to bushbucks, hvilket var en længe proces. Manden der fik de to bushbucks tog også 3 af vores servaler og vi fik i stedet to crown eagles (flere fugle…). Vi fik at vide at vide, at der ville være endnu en bushcamp i Nhoveni lørdag, men at dem der allerede havde været af sted før først kunne komme senere på dagen (så vi var 3 personer der skulle stå for alle runderne, da de andre ville tage af sted tidligt)
Men i det mindste brugte vi fredagen på at rengøre klinikken og det store fuglebur, samt andre ting, så vi tre der blev tilbage lørdag, ikke skulle knokle os selv i knæ med big jobs. For at gøre dagen lidt spændende gav Jan os skydeundervisning og tog os ud til vores elefantgravplads så vi kunne skyde efter mål med hans gevær - ikke dårligt!
Lørdag skulle vi alle op kl. 6 for at starte morgenrunden, da de andre skulle af sted kl. 7. Vi var kun 5 frivillige tilbage efter de var kørt, hvoraf det var 2 personers (Shannon fra USA og Diona fra Sydafrika) sidste dag. Det var faktisk super hyggeligt og afslappende kun at være 3 frivillige - vi tog vores tid med alt og havde en lang samtale med mama Kate, da vi hentede frokost. Ved 14-tiden blev stilheden dog brudt, da vi skulle af sted. Cody, en af guiderne, kørte os da han så skulle overnatter i Nhoveni, så af sted var det i en bil i 35-graders varme. Da vi ankom til Nhoveni lejren, var de andre stadig ude og køre, så vi tog også på en lille køretur på reservatet og så 3 næsehorn - en stor han, en hun og en lille unge. Da vi kørte tilbage var de andre kommet, så vi hoppede alle om bord på den store, åbne bil og kørte til lejrpladsen hvor vi skulle tilbringe natten. Vi så ikke meget den nat, kun et ungt næsehorn et par meter fra vores camp. Næste morgen vekslede vi mellem at være i Nhoveni lejren (aka. Cabin in the woods) og køre rundt. Som sædvanlig opstod der en kamp mellem Louise og Jan og af en eller grund blev jeg indblandet og smidt i et kæmpe drikkebasin fyldt med alger og elefantekskrementer, hvilket selvfølgelig krævede en passende hævn - så da vi kom hjem (vi var hjemme længe før de andre) begyndte operation glitterjan. Med en dåse glitter i hånden fik vi adgang til jans shampoo og så begyndte ventetiden. Da han fandt ud af hvad vi (jeg) havde gjort kom han efter sin hævn og så begyndte kampen for alvor - vandballoner, glitter, tomatsovs, papgryn og skosmørelse var inkluderet og det var ikke et kønt syn!!
Jeg aner ikke hvordan internettet er det nye sted, så en ugentlig opdatering er ikke garanteret!
Til næste gang
P.S
Jeg har egentlig været en kæmpe idiot fordi jeg slet ikke har nævnt den gave min mor sendte mig for nogle uger siden - 24 kuverter, én for hver dag i julen. Det er den bedste gave jeg nogensinde har fået, da det er hilsener hjemmefra! Så et dybt og hjerteligt tak til alle medvirkende
- comments
Mette Hej Stine. Jeg vil utrolig gerne til Moholoholo, men kan ikke finde nogle steder hvor jeg kan se hvor meget det koster eller noget, kan du hjælpe mig? måske sende et link til mig :-)? Mvh Mette [email protected]