Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har vi været vidne til endnu et underligt fænomen... Rent faktisk så underligt at vi har tænkt på det hele dagen og nu altså også bliver nødt til at dele det med jer.
Her i Nepal er størstedelen af befolkningen Hinduer, mange er buddhister, nogle er muslimer også er der selvfølgelig mange andre religioner også.
Det er dog ikke det der er det underlige. Det underlige har kun noget at gøre med hinduerne. Her i Nepal tror de på "levende gudinder". Levende gudinder også kaldet Kumari's er små piger der bor i forskellige templer i byen, og bliver tilbedt som var de gudinder.
Udvælgelses ritualet er strengt; pigen skal have en bestemt højde, være født i et bestemt stjernetegn, have en bestemt øjen farve osv. Hvis flere piger opfylder alle disse krav, kommer der en form for "skræmme ceremoni" - mænd klæder sig ud og gør hvad de kan for at skræmme disse piger (og det er unge piger vi taler om, nogen af dem er kun omkring 4 år), og den pige der virker mindst skræmt bliver udnævnt til Kumari - af den simple årsag at guder og gudinder ikke frygter noget. Nå... Men pigen bliver udvalgt og derefter bor hun med sin familie i et udvalgt tempel. Det er kun tilladt for hende at gå ud to gange om året til festivaller. Derudover bliver hun hjemme undervist, hvilket indikerer at hun ikke rigtigt nogen venner har. Når pigen får sin første menstruation er hun ikke længere gudinde - hun bliver hermed dødelig og der skal nu findes en ny Kumari.
Vi har hørt om det her for nogen dage siden, men først i dag, da vi besøger en af disse Kumarier går det op for os hvor forfærdeligt det er. Vi kommer ind i rummet i templet, og der sidder en smuk lille 9 årig pige, med sminket ansigt og ser helt alvorlig ud. Hun må hverken smile til os eller tale med os....
Vi gik der fra med en dårlig følelse inden i, - vi synes det er vildt, at noget de ser som en hellig opgave, som et privilegium, i vores øjne er totalt forkert, synd og ødelæggende for hende den lille uskyldige pige..
I dag gik det endnu engang op for os, hvor forskellig vores kultur er fra deres.
- comments


