Vi er nu tilbage i Kathmandu efter 14 dages trekking i Himmalaya!
Det har været en helt fantastisk oplevelse, men det har virkelig også været hårdt. Det er ikke lige noget nogen af os har lyst til, at begive os ud igen, med det samme..
Dag 1 mødtes vi med gruppen på hotellet, og fik udleveret tasker som vi skulle pakke vores ting i. Taskerne måtte højest veje 10 kg, hvilket er forståeligt nok. Vi var til info møde, og fik at vide, at den kommende aften, højst sandsynligt ville være den sidste aften med bad i 14 dage...nå
Dag 2: vi mødtes med gruppen og guiderne kl. 5:00 om morgenen og tog afsted til lufthavnen. Vi skulle nemlig flyve fra Kathmandu til Lukla. Ak var stadig syg - så det var ikke lige det sjoveste at skulle ud at flyve i en mini flyver kl. Lort om morgenen!!
Herefter vandrer vi faktisk hver dag, først vandrer vi til Namche Bazaar hvor vi bliver i 2 dage for at aklimatisere, derefter til Dingboche, videre til Tengboche, til Gorakshep, til Everest Basecamp, til Kala Patthar og ned igen.. Det var helt underligt at opdage, hvor lang tid vi havde brugt på at gå op sammenlignet med hvor kort tid vi brugte på at gå ned. Man skal dog ikke undervurdere turen ned - den er også hård, da vejen op til Everest Basecamp er bakket - og du skal derfor også gå opad, selvom du er på vej ned.
Det bakkede landskab kalder guiderne for "nepali flat" - hvilket er et udtryk for, at alle de lange hårde bakker, for dem er fladt landskab.
Alle lodgesne var meget basic - intet bad, små værelser med papir tynde vægge - der var virkelig pisse koldt i de værelser, og vi blev hurtigt MEGET lykkelige for, at vi havde lejet en sovepose der gik ned til -20 grader og intet toilet men nærmere et hul i jorden.
Spisesalen var derfor der vi opholdte os mest, fordi der var der nemlig en brændeovn, så det var det eneste sted, hvor der var bare nogenlunde varmt. Vi blev begge meget begejstrede for at opdage at nepaleserne har øjne for recycling - de bruger Yak lort som brænde, og sjovt nok, så fungerer det faktisk fint.
Gruppen vi fulgtes med var en meget blandet gruppe. Gruppen bestod af tre canadiere, Cathy, Body og Czes - en del ældre end os men rigtig søde. En Englænder ved navn Reniish (indisk navn) også en del ældre, men rigtig sød. Simone fra Holland, på samme alder som os og Simon fra Odense, Dalum, Sct. Knuds Gymnasium - samme årgang som os, men på trods af alt dette har vi aldrig set ham før... Crazyyyyy!
Vi hyggede os meget med gruppen, pg tror egentligt kun det var en fordel, at gruppen bestod af så mange forskellige mennesker.
Vores guider var mega skøre og sjove. Dawa var den ældste guide og prøvede konstant at hooke os up med bærerne. Han er skør! Krishna var den yngre guide og ham der altid gik forest, lidt genert type men rigtig sød og rar.
Vi er sikre på, at guiderne også er en del af grunden til, at vi havde sådan en god tur.
Da vi kom ned til Lukla igen og var lykkelige for at vi hade klaret turen uden højdesyge eller andre problemer, var det Happy Hour tid! Jubi det er jo lige noget for os!
Det var rigtig sjovt, selvom vores gruppe medlemmer var lidt små kedelige og ærlig talt efterlod os alene på baren med bærerne. Men f*** det, de skulle da ikke have lov til at ødelægge vores fest, så vi blev der alene..
Dagen efter kl. Lort om morgenen gik turen tilbage til Kathmandu. Det eneste man har i tankene på dette tidspunkt er: "om 2 timer får jeg er varmt bad, om KUN 2 timer får jeg er varmt bad...OMG OM 2 TIMER FÅR JEG ET BAAAAAAD!!!" og derefter går tankerne på, hvilket af sit rene tøj man skal iføre sig, hvad man skal have at spise af lækkerier osv. Tror man kan sætte sig ind i denne tankegang, hvis ikke man selv har prøvet det. Det er helt skørt så meget man pludselig sætter pris på et varmt bad og en seng der ikke inkluderer noget som helst med en sovepose..

Alt i alt var det en rigtig god tur, og vi er begge meget glade for at vi gjorde det, for aldrig nogensinde har vi set noget så smukt, som vi gjorde i de 14 dage vi var afsted.