Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi kommet til Cambodia, og har nu været i Siem Reap i et par dage, på et lækkert hotel kaldet happy guesthouse. Det var imidlertid ikke uden problemer vi kom hertil.
Søndag morgen kl 7.30 blev vi hentet af en minibus, der skulle tage os fra Bangkok til grænseovergangen Poipet, som er berygtet for at være et sted hvor man bliver snydt. Vi vara imidlertid ved rimelig godt mod, vi følte vi havde forberedt os godt på de mange måder man kunne blive snydt på, så med ro i sindet cruisede vi mod Cambodia. Turen havde vi købt igennem rejsedisken ved New Road Guest House, så vi regnede med at alting der var iorden. 10 km inden grænsen ændrede vores selvtillid sig dog til en hvis grad af tvivl. Pludselig svingede minibussen ind ved et lille hotel, hvorefter der sprang en lille asiat med hvid skjorte ind i bussen. Han præsenterede sig som den person der skulle hjælpe os over grænsen, og at han var ansat af vores respektive rejsebureauer. Herefter uddelte han udrejsepapirer og visumansøgningen, som vi fik at vide vi skulle udfylde. Lidt tvivlende udfyldte vi papirerne, selv om vi havde læst, at man først kunne købe visum ved selve grænsen, men fordi alting virkede så organiseret, og fordi vores bus havde samlet ham op, gjorde vi det. Da alt var udfyldt, fik vi at vide, at vi nu skulle give ham 1200 Baht = 240 kr sammen med vores pas, så han kunne købe visum for os. Nu blinkede alarmklokkerne endnu mere, da visummet ellers kun skulle koste 20 dollars = 115 kr, men alligevel gav vi ham vores pas og betalte pengene. Herfra kørte vi hen til en stor villa, hvor der stod "Consulate of Cambodia" på et stort skilt foran. Nu var Rasmus sikker på, at vi blev snydt, for på netttet havde han læst, at dette "konsulat" var falsk. Vi nåede dog ikke at stoppe manden før han gik ind i konsulatet med vores pas og penge, og 5 min senere kom han ud med vores pas igen, denne gang med et klistermærke i, som han sagde var vores visum. Det troede vi ikke en meter på, men vi besluttede os for ikke at lave en scene, da vi bare selv ville købe det rigtige visum ved grænsen, og så lade de 250 kr være tabt.
Da vi endelig ankom til grænsen, stod der en ny mand klar, hans opgave var at guide os igennem overgangen, men først insisterede han på at vi skulle hæve så mange penge så muligt INDEN vi krydsede grænsen. Dette havde vi imidlertid også læst om på nettet, så her lod vi som om vi havde penge nok. Vi prøvede endda at forklare nogle englændere, at de ikke skulle hæve nogle penge pga tårnhøje gebyrer, men de var for naive.
Nu skulle vi først ud af Thailand, men her opstod der problemer, da manden der havde lånt vores pas, havde smidt Stines udgangskort for Thailand væk, hvilket betød vi skulle stå i en lang kø 2 gange. Ved denne skranke spurgte vi paskontrollen om vores visum var ægte, hvorefter hun rystede på hovedet. Vi var derfor godt knotne på vores "guide" da han mødte os på den anden side, og sagde at vi skulle følge ham hen til visumkontrollen. Vi valgte dog at følge ham, for vi havde lagt mærke til at vores visum lignede det andre havde i deres pas ret meget, så måske var det ægte nok?
Det var det heldigvis, vi er i hvert fald kommet ind i landet! :D Det mistænkelige sluttede dog ikke der. Efter vi var kommet ind i Cambodia, blev vi bedt om at sætte os ind i en tom bus, som så kørte os hen til en lille busstation, hvor der skulle vente en taxa på os. Det gjorde der ikke, i stedet blev vi sat ind i en privatbil, som så kørte afsted med os. Heldigvis kørte han os til Siem Reap, så efter næsten 12 timer på farten ankom vi endelig til Siem Reap, hvor vi tjekkede ind på vores lækre hotel. Status på grænseovergangen er at vi nok kun er blevet snydt for 100 kr, så det betegner vi som en succes.
Efter at have fundet os til rettet på vores lækre værelse, gik vi ned til noget kaldet Pub Street, som er en gade med en masse barer og restauranter. Her fandt vi en restaurant ved navn Khemer kitchen, hvor tjenerene viste sig at være virkelig glade for høje, lyshårede og overordentligt bredskuldrede drenge. Heldigvis tog Stine det med et smil på læben, og tilsidst fik vi et billede sammen med den ene af tjenerne, efter at have vist hende billeder af vores familie. Stine er mindst et hoved højere end hende, selv om vi var jævnaldrende.
Efter den første nat på vores lækre guesthouse, tog vi næste morgen, efter en lækker morgenmad (Lokal for Rasmus vedkommende, international for Stine), på tempel tur. Dagen inden havde vi bestilt en tuk-tuk chauffør til at køre os rundt fra tempel til tempel, og vi blev derfor introduceret for mr Hong. Han viste sig at være 21, så det var helt sjovt at snakke med en jævnaldrende. Anyway, første stop på vores tempel tur var Angor Wat, som er verdens største religiøse bygning, hvor vi brugte et par timer - imens ventede vores tuk-tuk chauffør udenfor templet - luksus!
Selve templet var utroligt flot, og virkelig som man forestiller sig et tempel skal være. Der var relieffer på væggene, løver og elefanter som vogtere ved dørene og en masse Buddha figurer. For at komme ind i det helligste hellige, det øverste rum i templet, skulle man have dækket skuldre og knæ, og selv om Stine havde tørklæde med, var hun nødt til at vendte forneden, mens Rasmus besøgte det helligste sted. Det gjorde dog ikke så meget, da Rasmus da han kom ned, egentlig var mest begejstreret over udsigten deroppefra. På Angor Wat området løb vi også ind i en flok vilde aber, hvilket næsten var ligeså spændende som selve templet :D
Efter Angor Wat templet gik det videre til en masse andre templer, som alle var super flotte og specielle. Templerne er alt der er tilbage af den antikken Khemer civilisation. Templerne er det eneste, der er tilbage, da de var de som gudernes boliger var de eneste bygninger der måtte bygges af sten. Generelt for vores første tempeltur var, at det var sindssygt varmt og lummert. Og at gå rundt i bygninger hvor alt er bygget af sten, hjalp bare ikke på det.
I løbet af dagen snakkede vi mere og mere med vores Tuk-Tuk chauffør. Vi snakkede blandt andet om hvad han ville lave i fremtiden, hvordan hans job var osv. Det hele endte med, at han inviterede os med ud om aftenen, efter vi havde set solnedgang over templerne.
Stedet han inviterede os ud på, viste sig at være det lokale Pub Street, hvilket var en landevej og parkeringsplads, hvor der overalt i vejkanten var sat små boder op med snacks, mad, tivoli og komedieshow. Her guidede han os hen til en lille streetkøkken, hvor han bestille en lokal specialitet, fiskepaste i bananblade, med nudler og salat - hele herligheden blev indtaget med klør fem. Det var en utrolig sjov oplevelse at være de eneste hvide mennesker, blandt alle cambodjanerne , og så tilmed sidde og spise lokalmad i vejkanten. Maden derimod var ikke så god, men vi holdte masken, og roste kokken. Bagefter maden, gik vi tilbage mod vores tuk tuk for at blive kørt hjem. På vejen blev Rasmus fristet til at vise sine evner som håndboldspiler, evner som åbenbart er gået i dvale, til stor fornøjelse for Hong. Det var derfor med smil på læben vi skiltes denne aften, med aftale om et gensyn på morgendagen, hvor tempeldag nr. 2 kunne begynde.
Dagen begyndte for os meget tidligt, da vi skulle se solopgangen over Angor Wat, hvilket er et must-do når man er i Siem Reap. Derfor mødtes vi med Hong kl 4.30 hvorefter vi tøffede ud med templerne i mørke. Da vi ankom, var vi ikke de eneste, der havde fået denne ide, og vi sloges derfor lidt om at få nogle gode pladser at se solopgangen fra. Solopgangen lod imidlertid vente på sig, da det var en smule overskyet, det gjorde myggene imidlertid ikke, så det var godt vi havde myggespray på. Lidt stik fik vi dog, så nu håber vi ikke vi har fået malaria. Heldigvis spiser vi jo også vores malariapiller, så det har vi nok ikke.
Da det var blevet lyst kørte vi til Bayon templet, som er kendt for at have en masse ansigter skået ud i dets tårne (mindst 53 ansigter). Det var helt spøjs at gå rundt i, især fordi det lignede noget fra en Indiana Jones film. Efter fik vi morgenmad, hvor vi præsterede at falde i søvn hen over bordet INDEN maden kom. Vi blev derfor vækket ved at der stod en sød tjener og sagde "Siiiir, siiir your food!" hæhæh ;)
Da morgenmaden var overstået, gik turen videre til nogle andre templer som vi skyndte os lidt igennem, da vi vidste at det næste tempel ville være "Tomp Raider templet" (Brugt som location i Tomb Raider filmen). Dette tempel adskilte sig fra de andre templer, da naturen her virkelig havde gjort sit indtog. Overalt voksede der træer ovenpå bygningerne og ud igennem væggene. Det var virkelig spændende. Her følte vi virkelig vi havde fundet et tempel midt i junglen, når bare vi så væk fra de kinesiske turister med deres kameraer. For at komme lidt væk fra dem, klatrede vi ind igennem små gange og over mure, hvilke også bidragede lidt til Indianna Jones følelsen.
Efter dette tempel, rundede vi turen af med et par templer, hvorefter vi blev sat af derhjemme. Her tog vi os en lille lur, hvorefter vi ud på eftermiddagen gik ud for at få noget at spise og for at se på det lokale marked, der mod al forventning faktisk var fyldt med brugbare ting. Stine fik ligefrem købt en kjole! :D
Næste dag var det meningen vi skulle ud og se templer igen, men da vi følte vi havde set rigeligt med templer, valgte vi i stedet at tage en afslapningsdag, hvor vi sov længe, drak fruitshakes og syede flag på vores tasker (nok den største bedrift den dag). Om aftenen var det meningen vi ville ned og have massage og have lækker mad nede i byen. Men på vej derned, begyndte det at regne helt vildt og vi søgte ly hos en frisør, hvilket resulterede i en spontan klipning til Rasmus og en snak om immigration til Europa. Da det endelig stoppede med at regne, gik vi tilbage til hotellet og tog aftenmaden der. Her aftalte vi at følges med en dansker, som vi havde mødt i Australien, og som nu var i Siem Reap, og hendes veninde til Phonm Phen dagen efter med bus.
- comments