Hej alle sammen.

Puha, er jeg den eneste der endnu ikke helt er kommet over nytårs aften? Men jeg håber i kom lige så godt ind i det, som jeg gjorde.

I dag vil jeg gerne fortælle om det med hjælp. Hvordan det er vigtigt at hjælpe og at tage imod hjælp.

Da jeg selv tog binyrebarkhormon, og var langt nede havde jeg enormt meget brug for hjælp. Jeg havde min familie og én veninde der var der for mig nat og dag, når jeg havde brug for at græde eller snakke ud med en. Græde, ja. Jeg græd nemlig utrolig meget pga. medicinen. Jeg gik til psykolog, hvilket var en rigtig god ting, fordi jeg kom ud med alle de ting jeg havde på hjertet. Alt der gik mig på kunne jeg sige til en jeg vidste ikke vil sige det videre. Det er helt sikkert noget jeg vil anbefale! Syg eller ej; har du noget på hjertet, som du simpelthen ikke kan snakke med nogen andre om, så er det noget af det bedste du kan gøre. Du kan få lettet hjertet og komme ud med hvad du har brug for at komme ud med.

Som sagt havde jeg også en veninde der var der for mig nat og dag, pjækkede fra skole for at være sammen med mig, så jeg ikke var alene. Det er selvfølgelig ikke noget jeg vil anbefale dig som ven/veninde at gøre, men det var noget der betød utrolig meget for mig, da jeg ingen steder kunne tage hen. Jeg havde selvfølgelig mange flere venner der var der for mig; skrev og så videre. Men hun var 100% til stede når jeg havde brug for hende. Jeg anbefaler jer ikke at droppe alt i har for jeres venner når de har brug for jer, men jeg råder jer til at tænke over om i gør nok. Viser i interesse for dem i har kært, gør i dem opmærksomme på at de kan komme til jer hvis de har brug for det. I det i viser jeres nære, at i er der for dem, er de klar over hvor meget i holder af dem.

Jeg var selv en idiot. Jeg var en så dårlig veninde, at jeg stadig har dårlig samvittighed over det, her et år efter. Min veninde der havde droppet alt for mig, hende nærmeste droppede jeg efter at være ude af den medicin der gjorde mig så syg. Jeg var klar og frisk til at leve livet igen og glemte da alt om at jeg skulle være der for hende, når hun gennemgik svære tider. Jeg følte jeg gjorde mit bedste for at vise hende min taknemmelighed, men når jeg den dag i dag ser tilbage på min opførsel, bliver jeg flov over mig selv. Det er sådanne ting du som menneske er nødt til at indse - om ikke andet, så overfor dig selv. Alle fejler og alle går igennem tider, hvor de ikke opføre sig overfor andre, som man bør. Min veninde er klar over at jeg har været ked af den måde jeg taklede det hele på, og så vidunderlig som hun er, så er hun stadig hos mig den dag i dag.

Det er en anden ting man skal huske. Jeg har nogle venner jeg har været utroligt nære med i mange år, som ikke rigtigt viste mig, igennem det hårde forløb, at de var der for mig. Det var utrolig hårdt for mig, men inden jeg begyndte at tage binyrebarkhormonen, var der startet en lille konflikt i mellem os, og det sker jo. Men da jeg så lige pludseligt havde brug for hjælp og ikke havde fortalt nogen om hvad der var i gang med at ske med mig, så var de jo ikke klar over hvad jeg gennem gik og hvad jeg havde brug for af hjælp. Jeg blev så ubeskriveligt ked af det, over at mine bedste veninder ikke var der for mig, og at de ikke kunne se at jeg havde brug for det. Men når man ikke står frem og siger, at man har brug for hjælp, så er det ofte og svært for de der er omkring en, at vide hvad det er man har brug for. Jeg har igennem dette lært utrolig meget omkring hvordan man skal hjælpe og at det er vigtigt at gøre ens næreste og kæreste opmærksomme på at man har brug for det. Jeg har aldrig været glad for hverken at modtage eller spørge efter hjælp, men hør nu! Det er altså nødvendigt. Det er nødvendigt med hjælpe engang i mellem, og det er vi, som unge mennesker nødt til at få øjenen op for. Vil du ikke tage imod hjælp, ender du med selv, slet ikke at vide hvad du skal gøre for at hjælpe andre. Du vil ende med at føle dig alene hvis ikke du gør folk opmærksomme på, at tingene er ved at blive for meget for dig. Snak med dem du kan, om hvad end du har på hjertet, det hjælper altså, hvor latterligt det end lyder.
Nu vil jeg ikke lege psykolog, men har du brug for en at snakke med, så skriv! Jeg vil hellere end gerne hjælpe dig der står i en situation, hvor du enten har glemt at vise andre at du er der for dem, eller hvis du står i en situation hvis du ikke kan få dig selv til at bede om hjælp
Hjælp hinanden! Hjælp mig med at hjælpe andre.

God nytår

XOXO Stine