Profile
Blog
Photos
Videos
Nana derhjemme (som de siger her i Fransk Polynesien)
Sprogkundskaberne i det franske er siden sidst kun meget lidt forbedret. Men for at fuldende forvirringen med sproget, så siger man helst ikke bonjour når man hilser på de lokale her i Fransk Polynesien, de rigtig lokale (dvs altså ikke franskmændene) de ser helst at man siger Nana. Det stammer nemlig fra deres orginale sprog inden franskmændene kom. Så der kommer lige lidt ekstra udfordinger på sprogsiden;0)
Ellers har vi siden sidst fået set Tahiti og Mooera, som begge er en del af Selskabsøerne.
På tahiti stod den mest på byliv, med alle dens små butikker og sager. En dag med bil gav dog mulighed for at se den grønne ø for en lidt flottere side end fra den bil larmene Papeete city. Sidste søndag var vi i envangalistisk kirke. Det var en rigtig god oplevelse, meget sjovere end den lidt kedelige danske folkekirke. Folk var flot klædt, kvinderne i farvrige kjoler og store hatte, mens mændene enten havde pænt jakkesæt på eller en farverig skjorte. Og det bedste af det hele var deres sang, der var ikke nogle instrumenter bare deres flerestemmige sang fra alle i kirken. Hvis det var lige sådan i DK, var kirkerne nok ikke helt så tomme om søndagen.
I Papeete kæmpede Lasse bravt med både Raymarinen, køleskabet og watermakeren, men det er desværre kun watermakerne der virker lidt, så vi er igen bekræftet i ikke at skal have sådan en stor båd med så meget teknik.
Både da vi lå i havnen i Papeete, og lystbådhavnen udenfor Papeete, var vi med dingyen ude og snorkle på et vrag vi havde fået fortalt om. Det var en lille vandflyver og to fiskerskibe, og da det kun var 12 m dyb, kunne Dan jo sagtens legde rundt dernede med flyet, hvis han da ikke lige blev nappet af de lidt sure fisk der åbenbart holdt til på flyet;0)
Den 3. gang vi forsøgt at komme ud for at finde den 2. flyvrag, var vi dog lidt uheldige. Motoren på dingyen satte bare lige pludeslig ud, selv om der var rigeligt med benzin på tanken. Så var gode råd dyre...eller det var de jo så nok ikke...det var jo bare om at svinge årene i dingyen!! Men ak ak...Dan har det hårdt, for det var og er ikke min stærke side. Med hver sig åre resluteret det bare i at vi drejde rundt om os selv, da Dan tog kraftigere tag end jeg! Men om ikke der kom en sød franskmand forbi i hans dingy efter kort tid? Jo og han forsøgt at hjælpe dog uden held. Han trak os i stedet på slæb ind til havnen igen...tak søde franskmand, det redde sku lige Dans og mit forhold ;0) !!!
Dagen inden vi sejlede fra havnen i Papeet city kom både Naverne (den århusianske båd) og Brian (amerikanerne fra Seattle i en motorsejler) til at ligge ved siden af os. Det var en hyggelig aften, for vi inviteret Brian til grill på Lady Sunshine og de fra navnernes som var vågne (efter 40 timers sejltur) til vin senere på aftenen.
Sejlturen fra Tahiti til Moorea var lige til at overskue, tog kun små 3 timer for motor. Og der blev pænt sagt farvel af en folk delfiner i udsejlningen fra Papeete.
Moorea er næsten pænere end Tahiti, er udtrolig grøn og frodigt, og betagende med de store vulkan/bjerg toppe. Vi havde en ordenlig omgang regn om eftermiddagen da vi ankom, og dagen forinden havde det delma også stået ned i stænger. Det var en helt uvant situation at det kunne regne så længe. Men så gik der jo bare sommerhus stemning i den, så der blev bagt brunsviger og drukket te og kaffe;0)
Stemningen ændrede sig dog radikalt da vi første nat i Cooks bay på Moorea, vågner til at Lasse råbte oppe på dækket. Nogle har stjålet dingyen og den 25 hestes motor. Alt udstyret er helt nyt, lige indkøbt i Panama, og har faktisk kun rigtig været brugt fra vi ankom her til i Stillehavs øerne. Uden en dingy er man stort set lost når man næsten altid ligger for anker! Så nu er gode råd dyre. Og denne gang var de virkelig dyrere. Efter at have lyst rundt omkring båden med lygter og forsøgt at kalde de andre sejler op på kanal 16 uden held, finder vi plastik kajakerne frem af gemmerne og pumper dem. Nu roer Dan i den ene kajak rundt i Cook Bay, mens at Palle og Bjarne ror ind i den anden, og kontaker politet og begynder afsøgningen inden på land. Imens sidder Margrehte, Paoula, Lasse og jeg og ser ud i mørket få i forhåbning at kunne skimte dingyen ligge og drive et eller andet sted. Men efter timers søgen må der gives op uden held og vente på dagslyset kommer, så eftersøgningen kan forsætte. Da Lasse kontaker politet morgen efter får han at vide at der med jævne mellemrum bliver stjålet dingyer i bugten, men at vi da skulle kigge over ved universitet, da de tit havner der over. Lasse kan dog konstatere at "universitet" består af 7 piger på 20 år og det nok ikke dem der er de store synder!! Palle søger endnu engang rundt i bugten i plastik kajaken, nu i dagslys, men stadig uden held. Dan & jeg leger en buggy for at søge rundt på øen, måske den ville ligge og drive et sted. Ingen tiltag hjælper dagen igennem, og da vi kommer tilbage til båden (takket værd Jack fra Windswept og hans dingy) ser Paoula at der ligger en dingy (dog uden motor), og vugger i vandkanten ikke langt fra os. Humøret stiger en smule, bare at få selve dingyen uden motor vil være en stor hjælp. Jack sejler endnu en gang Lasse og Dan, nu hen til den vuggende dingy, og det viser sig da også at være Lasses dingy! Men som om de KVAJPANDER, der har stjåljet båden ikke har sprættet dingyen op med kniv, så den er helt ubrugelig!!!! Hvor åndsvag har man lov at være. Stakkels Lasse det har ikke været hans uge, foruden problemerne med raymarien, watermakerne, køleskabet, reservemotoren, den lille gps, så er hans dingy og motor til en samlet værdi af 37000 dk blevet stjålet! Så nu skal der graves dybt for at få hans humør bare lidt op! Vi er ikke helt sikkre på planen herfra, om der skal skaffes en ny brugt dingy eller om vi 7 mand må klare os med de to oppustelige kajakker.
Men selv om dagen har været præget af den stjålne dingy, så var nu ret sjovt at ræse rundt i den buggy på øen. Det giver god vind i håret, men også en vældig larm. Det må lige fixes hvis vi skal have sådan en der hjemme engang! Så kan vi jo rigtig drøne nede på Rømø strand....hihi;0)
Nu er der gået en dag siden sidst vi skrev ovenstående, og vi er nu sejlet tilbage til Papeete på Tahiti med den opsprættet dingy. Måske kan de i alt 2 meter revner repereres ellers er det i hvert fald lettere at forsøge at købe en anden dingy på Tahiti en de næste mange kommende øer. Men priserne er jo helt vanvittige herude, så er lidt træls at skulle købe en dingy til over pris på de her kanter, men uden er det heller ikke sjovt! Men pt er detr søndag og så er der jo ikke så meget åbent, så vi ved nok først mere om en to dags tid, hvad den kommen de plan bliver.
I går mødtes vi med Naverne (den århusianske båd) igen, nu med ny besætning, hvor af de 5 var under 23 år. Vi mødtes til en polynesike danse opvisning, hvor der var i hvert fald 100 dansende kvinder, det er nu fantastisk hvad de kan med deres hofter hernede. Der har vi vist noget at lærer derhjemme;0) Bagefter var vi 17 dansker og en amerikaner der var ude i Papeetes byliv, og Bjarne (Palles stedfar) fik i hvert fald svinget dansetøjet...så alle de andre på cafen troede at alle dansker var splitterragende tossede;0) Men sjovt så det i hvert fald ud!!
Her fra havnen lidt ude for Papeete er der ikke langt til revene, så i går svømmede Dan der ud og så 5 hajer, så der er godt med liv på indersiden af reven også!
- comments