Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der endelig lidt nyt herfra Stillehavet. Der er jo ikke meget net her på lag, så vi har desværre ikke kunne oploade billeder endnu, men håber det snart bliver muligt. Vil jo gerne dele de dejlige oplevelser med jer derhjemme.
Vi sejler nu på andendagen på vej til Rangiroa (en af Tuamotu atollerne), det er en sejltur på 585 sømil, så ca. 4 dags sejltur.
Vi havde inden afsejling 8 dage på Nuku Hiva, som er en meget bjergrig vulkan ø. Landskabet var meget varrigeret. Nogle steder er det meget frodigt med banan-, mango- og pomolotræer og andre steder er der helt gold. I bugten vi lagde først, mødte vi Naveren, en båd fra Århus, og Exabyte, en familie fra Kerteminde. Det er rigtig dejlig efter 19 dage til søs endelig at tale med nogle andre.Vi var bl.a. med Inge og Henning, fra Naveren, oppe ved den lokale tatovør, hvor de fik rigtige maquasas tatoveringer. Det smittede lidt af på nogle af besætnings medlemmer her på Lady Sunshine, det ente med at Margrethe fik en og Palle fik to, så der er delma gået inflation i tatoveringerne her ombord! Men de er nu rigtig flotte deres tatoveringer. Palles den store er en skildpadde på overarmen, mens Margrethe fik et armbånd tatoveret.
En af dagen havde vi en god vandretur op til et udsigtspunkt over bugten vi ligger i, med familien fra Exabyte samt en canadisk kvinde, der kom vi forbi et flot arekologisk sted, med flotte tiki'er (figurer af sten ansigter). På turen fik vi foræret en masse mangoer fra en ældre mand, der var ved at plukke dem fra et træ, det var rigtig guf lige at skære sådan en op ved pauserne.
På 6. dagen lejde vi en pick up bil, sammen med Palle og Margrethe, så vi kunne komme rundt og se mere af øen. Vi skulle desuden også hente Palles stedfar Bjarne i lufthavnen i den anden ende af øen. Det var en rigtig flot kører tur, hvor vi var glade for at have 4 hjulstræk, på nogle af de stejle grusveje. Vi kom bl.a. forbi en kokos farm, hvor vi så hvordan de håndteret kokosnødderne når de var blevet hentet fra træerne. Det var et hårdt arbejde i den varme, kokosnødderne blev nemlig røget i en ovn. På køreturen kom vi også ind i en lille landsby, som lige havde en lille købmand med det vigtigste. Her fik vi tiltrængt noget koldt og drikke. Vi fik også lov til at købe 10 stk. pomoloere af den ældre købmand Michel, fra hans træ ude foran forretningen.
På 7 dagen sejlede vi om i en anden bugt, hvor vi mødtes med Exabyte, og vandrede op til et lille vandfald. Ved vandfaldet var der en dejlig pool vi kunne få en tiltrængt svømmetur i. Efter vandreturen var vi inden ved en familie og købe frisk frugt. Mangoerne og pomoloerne, smager dejlig friskt;0)
Her i Fransk Polynesien har de nogle mænd som er opdraget til at være kvinder, og som klæder sig som kvinder, der er faktisk en del. Det gode hernede er heldigvis at det er accepteret og de ser ud til at trives. Vi iagtog bl.a. 3 mødre der var ude og spise frokost med deres 3 "døtre" et sjovt syn at se sådan nogle store mænd klædt ud som kvinder med alt for løse håndled, høje hæle og læbestift.
Vi er nu slået over i det franske, og det vil sige at jeg, Leise, er den eneste der kan det lidt…og det skal understreges at det er lidt. For jeg har jo aldrig fået det brugt før nu, men kan da få fremstammet et ord eller to, men det skal så lige siges at det polynesiske folk er utrolig søde til at prøve at tale engelsk, så indtil videre går det fint. Bortset da lige fra at man komme til at bruge spanske glos er ind imellem, men det bærer de også over med. Så det er ikke som vi er vant til med franskmændene i Frankrig, som ikke er helt så behjælpelige når ens franske ikke slår til;0)
Vi har nu tilbragt 3 dage på denne store atol. Her er som forventet dejlig lyseblå/tyrkis vand, lige som vi kan lide det. Dan, Palle & Bjarne havde allerede deres første dyk på 2 dagen, hvor de svømmede med delfiner, som de kunne ae på maven. Det havde været noget af en oplevelse af sove på;0)
I dag havde vi bestilte en tur til en blå lagune, hvor vi fik snorklet med en masse black tipped hajer, der var i hvertfald over 100 stk, men de er jo ikke større en 1-1,5 m, så det er ingen fare på færre. Troede vi da…for da vi foderet dem på vej hjem med vores madrester, så kunne man da ellers nok se dem kæmpe om fiskeresterne….godt vi alle var om bord der;0)
Vi fik frokost på en rigtig skøn palme ø, hvor vores arrangører hev et par kokosnødderne ned, som en lækker snack inden den gode frokost.
Atollen lever rigtig op til vores forventninger, vi nyder det i fulde drag;0)
Vi håber at kunne ligge nogle billeder op på bloggen når vi kommer til Tahiti…så i må vente lidt endnu;0) Men bare rolig der er masser af gode i vente.
Vi skrives ved
- comments
Lars Hej Søde søs og svoger Godt at høre fra jer, og et andet liv en det hvor jeg skal være til møde om minus et minut.... så bare der pobede en besked op. Glæder mig til at se jeres nyeste billeder og læse om jeres oplevekllser, det hjælper at drømme sig ned til jer. Glæder mig til at se jer begge i starten af juni. Knus Lars
kurt Hej Leise og Dan Tak for den medlevende rejsebeskrivelse det er jo som at være der!!Allerbedst var det at høre stemmen i telefonen at , der er optimisme og glæde ombord. Karin og jeg har været til en herlig konfirmation hos Gustav.Jytte taler stadig om det brev du sendte, tænk at et brev kan fyide så meget.Vi glæder os til vi skal i Dyrehaven. Fortsat god tur fra Karin og Kurt.Kærligst herfra.
Julia Det lyder så fantastisk. Selvom jeg til daglig møder giraffer og kakerlakker, så kan det jo slet ikke hamle op med hvad I oplever. Og hvor var det dejligt at snakke med dig i telefon. Selvom jeg ikke forstod alt hvad du sagde, lød det jo, som du også skriver her på bloggen, helt fantastisk. Det var en super dejlig overraskelse. Masser af kærlige tanker herfra