Søndag d. 25.4.2010, Christine:

Vi lavede en større planlægning efter de sidste blog-notater - målte og vurderede diverse afstande - og må nu erkende at vi slet ikke har tid, som vi har gjort indtil nu, til at fordybe os i alle de områder vi havde tænkt os at skulle igennem - så vi har skåret væk med hård hånd og sætter nu kursen mod syd - for at fastholde de oprindelige mål med turen som handler om fordybelse i Kroatien / Istrien samt Italien og Frankrig - så må vi jo se om det holder J

Søndag kørte vi først til Kutna Hora - der var en Unesco-berømmet katedral samt bykerne. Vi tænkte, at vi var snedige og parkerede Vera lidt væk fra bymidten for så at cykle resten af vejen. Og sådan set var det nok ret snedigt - men vi havde ikke lige taget højde for, at Nanna bliver forvirret både i gående og cyklende udgave samt at der var vejarbejder overalt…så der røg lidt meget tid på i dén by! Ingen tvivl om at byen og især katedralen var et besøg værd. Katedralen var bygget for at hædre sølvminearbejdernes skytshelgen Sct. Barbara - det var fantastisk at se både en skulptur af en minearbejder samt vægmalerier af deres arbejde. Det sker ikke tit i en katolsk kirke.

Det har tydeligt været en by, er tidligere var meget rig. Nu er den helt klart ved at rejse sig igen…igen fantastiske at se det drive, der er i den tjekkiske befolkning og den nationale stolthed, der bevirker, at de nu i den grad prioriterer at få istandsat de gamle bygninger mv (veje f.eks.!!!) Men det sker nu nok også for at stimulere mere turistaktivitet…

Derefter kørte vi ned til Telc i en erkendelse af, at da vi alligevel ikke kunne nå så langt som oprindeligt planlagt, kunne vi jo ligeså godt nyde også denne by, inden vi landede på en overgangs-campingplads.

Niels og Lene har fortalt meget om Telc - og vi er helt enige i at det da er en rigtig flot by. Altså sådan med de fine facader på torvet - fantastisk også at så snart man kom bare lidt ned af en sidevej, så var der almindelige husfacader igen. Alt fordi en rigmand havde igangsat renoveringen efter en brand - og da han godt kunne lide italiensk stil, genspejler dette sig klart i facaderne J

Vi havde læst os frem til, at der skulle være en stor campingplads på vejen mod syd, der var åben hele året nede ved et stort rekreativt område ved nogle store søer. Så dér havde vi ringet til og booket plads, da vi så ankom meget sent. Rent faktisk var der så kun en portvagt, der ikke kunne hverken tysk eller engelsk - og resten af pladsen var stort set øde og der var kun ét toilet med bad i stedet for de 60, der var reklameret med…hmm! Ikke spor rent og utroligt koldt og usselt var første indtryk - dagen efter fandt vi ud af, at de bare var ved at starte sæsonen op - at der var meget mere at komme efter. Tjah - sådan er det ofte lige nu. Enten er vi de eneste på pladserne - eller også er vi de yngste, da alle andre er seniorer, der kan tage fri på denne årstid…!

Mandag d. 26.4.2010, Stig

Mandag stod vi op kl. 7, morgentoilette og morgenmad var hurtigt overstået, så vi kom tidligt af sted. Campingpladsen lå øde for beboere, men der var folk, der puslede rundt omkring med klargøring til det store sommer rykind. Før vi kunne komme ud af Tjekkiet skulle vi forbi en grim og kompliceret grænseovergang. Der var intet politi eller toldere, men bureaukratiet overlever alt, så der sad en sur mokke, som hverken kunne nås på engelsk eller tysk og opkrævede motorvejsmærkatgebyrer for både Slovakiet og Ungarn, og hun kunne sandelig kun tage imod kontanter i Euro, selv om vi kom fra Tjekkiet som bruger Koruna. Heldigvis havde vi nok Euro fra Tyskland, så vi let forsinkede kunne komme videre.

Betalingsveje har dog den fordel, at de ofte er i bedre stand end almindelige statsmotorveje. Flere motorveje i Tjekkiet har nærmest nogle riller eller lunker på tværs af vejen, ikke bare periodisk men over hundrede kilometer, så man bliver rystet synder og sammen. På et tidspunkt begyndte vinduesviskerne at køre, fordi kontakten var rystet ned!

Det er for lidt at dømme et land ud fra indtrykket ved at køre igennem det. Men vejen fra Tjekkiet udenom Bratislava og til Ungarn er lang, lige og kedelig, og der sidder en sur mokke ved starten af den.

Ungarn har gode veje, et komplet umuligt sprog at prøve at forstå, men forekom langt mere organiseret end både Tjekkiet og Slovakiet. Vi har efterhånden lært at snyde Nanna (vores GPS), hun vil ellers helst lede os ind gennem bymidter ad gader, man bare ikke kan få en Campingvogn igennem, men vi kom fint frem til Györ og fandt en campingplads. Det var ikke helt åben, der var ikke varmt vand, men vi måtte dusche på hotellet så vi fik en plads.

Det var blevet varmt, 24°C og høj sol. Vi tog shorts og T-shirt på og brugte eftermiddagen på at gå tur i byen, som har en meget charmerende gammel bymidte. Vi fik kaffe på en cafe på gågaden, men pludselig drev sorte skyer over byen og et skybrud satte ind. Vi fortrak indendørs indtil regnen stilnede lidt af. I let regn og sommertøj fandt vi bilen og kørte hen til et shoppingcenter, hvor vi fik købt ind af ungarske specialiteter, så forrådskammeret er fyldt igen. Jeg fik bla. ny sandaler som vi ikke havde fået med. Samme aften fandt jeg mine gamle sandaler, så nu har jeg to par. Nå - de var billige og to par er vel heller ikke for meget.

Tirsdag d. 27.4.2010, Christine:

Dagen i dag skulle ahndle om Donau-knæet. Vi startede tidligt - og havde al mulig slags tøj med både til regn og solskin og alt ind imellem - for det var bare ikke til at se hvilket vejr det blev! Vi vaskede os i koldt vand - varmesystemet i bade- / toiletbygningen virker ikke endnu - og der havde været fest på hotellet i går så der var ikke lige nogen oppe endnu - så vi kunne ikke komme ind til badet!!! En frisk start må man sige - men med lækkert brød fra shoppingcentrets bager fra i går samt lækre jordbær til morgenskålen, der jo er med den rigtige joghurt her fra landet!

Vi kørte ad en lang lige landevej - en noget anderledes oplevelse end al den bjergkørsel vi efterhånden er ved at være vant til! Vi var først i Esztergom, der har en kæmpekirke med plads til 8000 mennesker (!) - ligger oppe med udsigt udover Donau. Det mente vi måtte være en passende start. Men hold da op hvor var det en ultragrim kirke - stor ja tak men altså… Det der så var helt fantastisk var deres skatkammer.

Det bestod at hellige ting fra over 1000 år: Guldudvirkede bægre, sceptre, smykker, rosenkrans - mange af dem monterede med ædelstene, der ikke var for små! Men først og fremmest var jeg optaget af deres klæder: Det ene messehagel efter det andet - det ene mere kunstfærdigt broderet efter det andet. Mange af dem var lavet med en tredimensionel udgave af de mest hellige ting. Var der f.eks. et kors med Jesus på - ja, så var han fremhævet ud fra stoffet - hvordan ved jeg ikke! Der var også flere steder, hvor de hellige figurer stod under en baldakin - og husk at alt var broderet / syet ofte med guldtråde. Men også med uldgarner, som stadig holder farven efter ca. 1000 år…

Vi fulgte floden hen til borgen Visegrad (oversat: Den høje borg) - den ligger med udsigt ud over Donau - har været befæstet siden før romernes tid. Der var helt fantastisk flot - noget af en udfordring at få gået derop. Også mht min højdeskræk, som jeg da rigeligt får udfordret på denne tur, For den skal altså ikke hindre mig i at komme rundt spændende steder - også selvom Stig altså tog det med fritliggende hængebroer helt oppe øverst i borgen på egen hånd J

Vi kørte videre langs floden og nåede så til byen Szentendre, tydeligt præget af at være en kunsterkoloni - men også af at være utroligt turistet! Men det er jo stadig rimeligt udenfor sæsonen - og der var altså bare nogle utroligt flotte vævede og broderede ting, som vi nød meget. For første gang på turen mødte jeg sørme også noget tøj jeg kunne lide - og var standhaftig nok til ikke at købe det! Vi nød også espressoen og kagen henne på torvet - denne gang i tørvejr!

Så skulle vi se at komme hjemad - så vi satte Nanna i arbejde. Og ved gud om jeg igen ikke kom til at køre ind igennem en hovedstad i myldretiden… Vi havde ellers aftalt at droppe Budapest denne gang, da vi ikke orker at skulle se 3 hovedstæder på én uge. Og vi har jo allerede set Prag, og hvis aftalerne holder skal vi ses med Jonas næste weekend i Prag. Hvis da flyene er kommet op at flyve endnu efter dét vulkanudbrud på Island… Nanna mente, at det var hurtigste vej tilbage til Gyør - og det var da sikkert nok rigtig nok - hvis vi da ikke skulle have holdt i kø gennem en stor del af byen. Men så var det heldigvis langs med floden - og så havde vi jo alligevel god tid til at se på de flotte bygninger dernede. Følte os helt amerikanske: Nu kan vi "krydse af" at vi har været i Budapest eller…?!

Stig lavede pragtfuld ungarsk inspireret aftensmad, da vi kom hjem - dog også med danske hvidløg fra Maren! Vi spiser så ofte som muligt mad inspireret af det sted vi er - men også tilpasset vores egen smag. Så nej - vi laver ikke selv tyske klumper som tilbehør… Utroligt at nogen kan lide sådan en fedtklump!