De sidste dage i Paihia har været helt fantastiske. Torsdag d. 24 marts var det meningen at vi skulle have haft tennisturnering, men det endte desværre med, at der var rigtig mange som meldte fra :/ Men dem der havde lyst kunne stadig gå hen og få spillet deres kampe. Fredag stod den så på sidste engelsk dag med Patrick, hvilket var utrolig sørgeligt, da det har været en helt igennem fantastisk undervisning, men også fordi man nu ved at turen er ved at være slut. Efter skole stod den på "teambuilding", som elevrådsrepræsentanterne havde stået for i samarbejde med Lisbeth. Endnu en dag trodsede vi vejret og endte drivvåde. Jeg endte på hold sammen med Kalle, Signe og Lærke, hvor vi alle var fast besluttede på at dette skulle vindes! Så nu var the Rainy Kiwi'es på banen, så folk kunne bare passe på. Vi begiver os frejdige af sted mod første post hvor Lisbeth ventede på os, her skulle vi så hurtigt som muligt igennem hinandens ben, mens vi balancerede med et æg på en ske. Allerede her satte vi en god tid og var hurtigt videre til næste post hvor vi skulle lave statuer og tage et billede af det. En kunne fx hedde: en numse, en næse, to hænder, et hoved og en tunge. En af de senere poster hed sig at vi skulle op på hinandens rykke og så skulle vi have henholdsvis en fodbold, to tennis bolde m.m. ned og ramme et træ. Her formår Signe at vælte med mig to gange inden for meget kort, men alligevel formår vi at have den bedste tid på kun lidt over to minutter hvor alle andre var oppe på over fire minutter. En anden post hed sig at man træk et sted vi har været, og så skulle man fortælle om en oplevelse derfra på 3 minutter, samtidig med at vi videooptog det. Disse videoer skal vi så se til vores reunion - glæder mig allerede som et lille barn, bliver så fedt at mødes med folk igen og tænke tilbage på denne fantastiske tid, som vi har haft sammen. Men ville selvfølgelig ønske at turen ingen ende ville tage. Senere på dagen da vi alligevel var blevet så våde, og vi ventede på at kunne komme til en af posterne, fik Signe og jeg den geniale ide, at vi da lige skulle en tur i vandet med tøjet på, men det kunne alligevel heller ikke rigtig blive vådere end det allerede var.

Om aftenen var der blevet bestilt bord til os alle på en restaurant ikke så langt fra hvor vi bor. Så her begav vi os alle glade ned. Det var også her vinderen blev udnævnt, hvilket selvfølgelig endte med The rainy Kiwi'es, så vi fik da lige en øl som præmie - det klager man da ikke over. Denne aften er også blevet anset som vores afsked til Paihia på trods af at der stadig er nogle dage tilbage. Lørdag morgen stod den på endnu en tur ud at surfe, og kan kun sige at det var lige så fedt som sidst! Dog kom jeg meget mere op at stå denne gang, og det kan slet ikke beskrives hvor fed en følelse det er. På vej hjem i bilen falder vi alle sammen i søvn på nær Mathilde, som formår at holde sig vågen. Så vi andre skylder nu vores instruktør øl :p Til aftensmad fik vi Helles barndomsgryde - mums mums. Det var lige hvad man havde brug for efter 5 timer i vandet.

Her søndag morgen, havde vi aftalt at Lisbeth skulle komme klokken ti og så var der pyntet op og lavet kæmpe morgenbord i anledning af hendes fødselsdag. Da hun har bevæget sig op af trapperne bryder vi alle sammen ud i fødselsdags sang efterfulgt af morgenmad. Ikke nok med at vi fejre hende i dag, så havde hun også lavet et slideshow med billeder fra hele turen, var helt fantastisk at kigge tilbage på samtidig med at man sidder tilbage med en trist følelse indeni, da turen allerede slutter på fredag. Men humøret er højt og Lisbeth skal da fejres meget mere senere. I morgen tager stort set alle ud på dykker tur (Pure Night) - dog bliver jeg hjemme med nogle af de andre tøser, og så må vi se hvad vi ender med at lave af spas og løjer. På tirsdag d. 29 marts går turen mod Auckland hvor vi skal tilbringe de sidste dage på NZ inden mine eventyr begiver sig videre mod Australien.

Nu hvor jeg alligevel snakker om fødselsdage, så fejrede vi også Amanda fredag d. 18 marts. Her kunne vi desværre ikke trodse vejret med de planer vi havde for hende, som var bål hygge på stranden. Dog havde fødselsdagsudvalget været ufattelig hurtige og stablet noget helt nyt på benene. Så det endte som sædvanligt med fællesmiddag, men denne gang var det efterfulgt af en skattejagt. Her blev vi delt ind på forskellige hold, og så skulle vi ellers rundt på forskellige poste - som kendetegnede Amanda. Et sted skulle vi tegne den mest kreative banan med bind for øjnene, et andet sted skulle en fra holdet på tid klædes så godt som muligt ud som Amanda, senere skulle man tage et holdfodbold billede (Amanda er fodboldspiller og spiser meget havregrød og bananer). På en af posterne skulle vi sågar spille fodbold mod hende hvor hun stod på mål. Sidst men ikke mindst, så skulle de personer, som var blevet Amandas efterligninger spille et lille stykke om hvordan de opfatter Amanda, og til sidst i holdene skulle vi lave den ultimative havregrød hvorefter hun skulle bedømme den. Som i sikkert kan læse jer til så nyder jeg virkelig tiden hernede, og det kan slet ikke beskrives hvad vi får oplevet og det sammenhold vi har fået til hinanden hernede.