Tirsdag d. 8 marts er tiden kommet til at bevæge sig mod Paihia, som er sidste længere destinationssted på dette fantastiske ophold. Det er så mærkeligt at tænke på at nu skal vi bo her i tre ugers tid inden vi slutter af i Auckland, hvor en 20 stykker rejser mod Danmark igen og resten af os tager til henholdsvis Thailand, Australien osv. I Paihia bor vi på Saltwater Lodge, hvor vi bor på 4-6 personers værelser. Alle undtagen midt værelse ligger på første sal nede ved det store fællesrum. Dog bor jeg på outsider værelset på anden sal, men vi klager ikke, da vi har køleskab, el-kedel og et større værelse end alle de andre. Om aftenen stod den på BBQ middag, som blev lavet af ejerne og betalt af DSC. Onsdag står den på fridag, hvor mange af dem fra holdet er taget ud for at få et prøve dyk inden de beslutter sig for om de skal tage et dykkercertifikat eller ej. Dette er jeg dog ikke taget ud til, da jeg ikke tør med min astma samt ikke helt synes at pengene rækker til det. Så mens alle andre er ude til dette er vi nogle stykker, som er taget en tur på stranden, som kun ligger 100 meter fra hvor vi bor, så jeg klager da ikke. Det er helt fantastisk at man bare sådan lige kan gå en smut tur på stranden og nyde solen. Udover dette ligger der også nogle tennisbaner lige ved siden af hvor vi bor, så disse blev da også lige udnyttet den dag.
Torsdag er det så blevet tid til at påbegynde undervisningen igen, denne gang foregår undervisningen dog på et hotel fem minutters gang fra hvor vi bor og nu bliver vi undervist i Maori (hvilket er deres kultur). Det er utrolig fedt endelig at lære noget om landet, samt det giver en, en meget bedre forståelse af det hele. Allerede den første dag lærer vi deres alfabet, som er utrolig anderledes i forhold til vores, men egentlig ikke så svært igen, vi lærer at tælle til 20 og sidst men ikke mindst skulle vi "oplæres" til når vi skulle besøge en maori skole dagen efter. Normalt plejer de andre hold at have to dages tid til at lære alt dette, men da vi bliver undervist op til en weekend har vi kun den første dag til det, samt lige fredag morgen til lige at øve det igennem en enkelt gang.

Da vi kommer ud på skolen skal vi stille os op i en trekant med pigerne i midten og så drenge på hver side, bagved og en foran for at "beskytte" os. Her er Frederik blevet udvalgt til at skulle gå forrest og sige på dansk til dem at vi kommer med fred osv. Nu er det så blevet tid til at vi skal udfordres, dette sker ved at deres leder kommer op og holder hele tiden øjenkontakten med Frederik mens han placere en stick på jorden, denne er der så en af vores drenge, som skal samle op samtidig med at han holder øjenkontakten med deres leder. Dette kan ske op til tre gange inden vi får lov til at komme indenfor. Det vigtigste formål for os er at fortælle "are you an enemy or are you af friend?" . Dette gør vi ved at tage deres udfordringer op m.m. Inden vi kan få lov til at gå indenfor skal vi tage skoene af, da vi nu træder ind på deres helligdom. Her bevæger vi os ned mod bagvæggen inden vi skal hilse på dem alle. Dette gør man ved at give dem højre hånd, mens man ligger venstre op på skulderen og herefter skal man kigge hinanden i øjnene og så trykke ens næser mod hinanden. Da vi har gjort dette med alle må drengene sætte sig forrest på en stolerække mens os piger skal sætte os bagved dem nede på gulvet, dette skyldes at vi kvinderne ikke er ligeværdige med mændene i denne kultur. Nu er det tid til at hele ceremonien kan begynde. Dette sker ved at de holder en tale og efter denne rejser de sig op og synger, herefter holder de endnu en tale, som bliver efterfulgt af en tale. Da de har holdt to taler samt sunget to gange er det blevet vores tur. Vi har hos os tre af drengene, som skal holde taler. Den første er på dansk hvor vi takker for at vi måtte komme. Vi slutter talen af med alle at rejse os og synge vores national sang. Nu er det blevet Mortens tur til at tale og her holder vi et minuts stilhed for ofrene og de på rørte efter jordskælvet i Christchurch. Efter denne tale sang vi en maori sang som lyder således: Ba' ruka ba', ba shem, adonai! We come in the name of the lord. Ba' ruka ba', ba shem, adonai! Blessed is he who comes. Ba' ruka ba', ba shem, adonai! We come in the name of the lord.
Vores sidste tale er på engelsk, og den opsummere hvad der er blevet snakket om I de andre taler. Vi slutter af med krummerne - "man er som man er". Til allersidst slutter vi af med at danse haka, som er en af deres kampdanse. Denne har vi lært på kun meget få timer dagen før. Samtidig med at vi danser denne skal vi synge på deres sprog og sangen lyder således:

Ka mate, ka mate

Ka ora, ka ora

Tenei te tangata

Puhuru nei

Nana i tiki mai

Whaka whiti te ra

Aha kaupane, aha kaupane

Aha kaupane, kaupane

Whiti te ra

Heeeee….

For lige at gøre det mere overskueligt over hvad der skete ude på skolen hvilket hedder en Powhiri skete der dette:

1. Wero (challenge - are you an enemy o rare you a friend)

2. Karanga (Speciel call - welcome to visitors)

3. Advance to doorway of house, remove shoes and enter house

4. Hungi (formal maori greeting - pressing noses)

5. Seating (ladies at floor, men's on chair)

6. Karakia (prayer)

7. Mihiwihi (formal speech - men's only)

8. Waiata (song - sing by women after every speech)

9. Kai (food sharing)

Da vi kom hjem derude fra, skulle man til at have købt proviant til aftenens forsinkede fastelavnsfest. Det kan godt være nogle synes de nye alkohol regler er underlige derhjemme, men kan kun sige at hernede er de utrolig skrappe med køb af alkohol. Men Amanda og jeg tager cyklerne til Countdown for at købe nogle øl. Men da vi skal til at købe dem får vi ikke lov til det, da det kun er mig, som har pas med (hernede godtager de ikke kørekort). Vi undrer os meget over at vi kun må købe hvis vi begge har pas med, men dette skyldes at hernede skal man hvis man er en gruppe på to personer eller over, samt ligner nogle under 25 så skal alle kunne vise id selvom det kun er den ene, som skal have noget. Da vi så går ud møder vi fire af de andre tøser og her er det kun Lærke, som har pas med. Hende sætter vi så i en kø for sig selv, mens alle vi andre går udenfor og "gemmer" os. Men ekspedienterne kommer simpelthen ud og tjekker om vi står udenfor og venter på hende, så det ender med at vi står seks tøser og ingen øl må købe, da det kun er Lærke og jeg, som har haft pas med. Så er det pludselig man begynder at holde af reglerne derhjemme.