Profile
Blog
Photos
Videos
Efter morgenmad og snak med de andre danskere, tog vi bussen ind til Bridgetowm, for at finde en bus til Speightstown, som er på vestkysten. Det viste sig, at der var tre busterminaler, og vi skulle (selvfølgelig) hen på den tredje, men det gik jo osse.
Der er nogen der påstår, at buschauffører i København kører, som om, de har stjålet bussen. Her kører de som om de ikke aner, der er noget der hedder en bus. Hold da op! Det hjælper selvfølgelig heller ikke på vores oplevelse, at de kører i "den forkerte side" af vejen, men det er de jo vant til
Men vi kom da helskindede til Speightstown, som er en søvnig lille by, og forøvrigt var næsten alt lukket fordi det er søndag. Men vi fik da set på nogle fede hoteller/resorts go lystbåde. Vi fik badet og drukket en øl i en lokal rumshop.
Det var egentlig osse en fin bustur, med meget at se undervejs.
Vi tog bussen tilbage til Bridgetown, og slentrede lidt rundt før vi fandt bussen "hjem" til Oistins.
En tur i poolen, et bad, og snart er det tid at gå ned til aftensmaden.
- comments