Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har jeg været på sejl og snorkletur i Carlisle Bay. Jeg blev hentet på hotellet kl. 9.00 og blev kørt til bridgetown, hvor vi var ombord og klar til afsejling kl. 10.00. Det var en rimelig stor katamaran, så der var god plads til ca. 25 personer + 5 besætningsmedlemmer.
Vi sejlede kun lige udenfor havnen i Bridgetown, hen til Carlisle Bay - måske 10 min. så fik vi udleveret udstyr, og så var det bare i vandet.
Et besætningsmedlem havde fiskestykker med i vandet og skildpadderne er næsten tamme og kom for at få mad. Jeg så to forskellige slags skildpadder, men der var osse en del fisk, der havde lært, at her er mad, så der var mange fisk på trods af, at der kun var sandbund.
Vi flød længe rundt og nød synet, men vi skulle jo videre, så vi blev sejlet hen til et skibsvrag lidt borte. Det ene var en kutter, som havde været brugt til narkohandel, som politiet havde sænket engang i firserne. Det andet vrag var ældre. Men begge var fyldt med koraller, fisk og andre dyr. Jeg så bl.a. en blæksprutte, som dog krøb i skjul, når vi kom svømmende. Og jeg så kuffertfisk, Jacks og en masse andre, som jeg ikke véd hvad hedder.
Mit kamera duer ikke til undervands-, så der er ingen billeder fra vores snorkling, men det var ligesom man ser det i TV. Superflotte fisk, mange farver Og former og selve korallerne er jo osse smukke.
Derefter satte besætningen sejl, og vi sejlede op langs vestkysten, forbi Bridgetown og videre op til Holetown nord for Bridgetown. Der blev nogle af os sat af på stranden, (nogle havde købt en længere tur med lunch og party), og blev kørt hjem, altimens chaufføren fortalte om de steder vi passerede.
Steffen var ikke med på havet, så han har været en tur i Bridgetown, og ellers spist frokost på Beach Club sammen med de andre danskere.
Efter sen frokost, lå vi en tid ved poolen, og nu sidder vi bare og hygger lidt før aftensmaden.
- comments
Nanna ØØØØV, HVOR ER JEG MISUNDELIG!!!!