Profile
Blog
Photos
Videos
Steffen har stadig dårlig mave, så vi måtte lige om en klinik. Vi fik fortalt, at den lå lige om hjørnet, men den var lidt svær at finde, selvom vi har gået forbi utallige gange. Vi troede det var et ubeboet hus, men dér var klinikken - eller osse var det et apotek - det fandt vi ikke rigtigt ud af. Steffen talte med en læge i telefonen, og så fik han udskrevet noget "salt", der skulle røres i 1. liter vand, samt nogle "Painkillers" Pris 20 b.dollars, ca. 60 kr.
Derefter tog vi med bussen til Belair, for at se på Sam Lords Castle, som er en ruin af et resort, som er brændt. Der er en meget smuk have, og en fin strand, med rev og laguner, og meget smukt.
Det var en interessant bustur op gennem landet, men der er ikke meget natur eller mark mellem husene her, der skal jo være plads til 290.000 mennesker + alle turisterne, på en ø, der er lidt mindre end Bornholm! Der er nu ikke så mange turister som vi havde ventet. Hele øen virker lidt slidt, og der er rigtig meget land, huse og grunde til salg. samt en del halvfærdige byggerier, både huse og hoteller, og hvad bygninger ellers kan bruges til.
Nå - tilbage til udflugten:
Det viste sig at være to ruiner, og vores receptionist på hotellet fortalte en historie, om en sørøverkaptajn, som hængte lygter i træerne så skibene sejlede på revet, og så blev de plyndret. Han - receptionisten - sagde, at resortet var bygget på ruinerne af det "Castle" som SAM LORD havde røvet skibe fra. Måske er det en værre røverhistorie, det må vi undersøge en gang.
Men der var meget smukt og en fin - ganske mennesketom- strand, dog var der høje bølger, så vi turde ikke bade. Vi er blevet fortalt, at hele østkysten er for vild til badning. Der kom en pige ned på stranden, og hun badede i en lagune, så det turde vi osse godt. Det var nu osse godt beskyttet af et rev, selvom der selv bg revet var en tværgående strøm, så man skulle være lidt forsigtig.
Vi tog bussen tilbage til Oistins, hvor vi spiste frokost ved en lille bod ved fisketorvet. Vi spiste grilled svin og coleslaw - det smagte supergodt. Derefter købte vi kager ved en anden lille bod - troede vi - Det var dognuts, og Steffens var fyldt med dejlig creme, men min var der en pølse i - en slags hotdog, dog uden ketchup - øv.
Efter aftensmaden,( Fisk, Kylling, ris og Marcaronni, kød - idag oksekød i brun sovs - og grønt, som regel kogte rodfrugter og grøn salat samt to slags kage det samme hver dag, med kun lidt variation), gik vi på Beach Club, hvor der var steelbandmusik, og vi osse har fri bar og hyggede et par timer.
- comments