Nu er vi kommet til et sted med computer, og godt internet, saa nu er det paa tide at skrive om vores oplevelser.
Vi tog fra Cuzco til Puno, sammen med Dan fra Canada, og Barney fra England. Vi ankom til Puno tidligt om morgenen, der fandt vi et hostel, og slappede bare af ovenpaa busturen. Senere paa dagen tog vi ud og saa lake Tikaka, som er en soe mellem Bolivia og Peru. Desvaerre fandt vi foerst ud af at den var meget flottere fra den bolivianske side, saa det var lidt aergeligt. Vi bestilte busbiletter til La Paz til dagen efter sammen med Dan. BArney skulle videre til Australien et par dage efter, saa han skulle ikke med. Derfor var vi ude og spise og drikke en oel for at sige ordentlig farvel til ham. At krydse graensen til Bolivia gik overraskende godt. Vi kom til noget der hed Copacabamba, hvor vi skulle skifte bus. Bussen der var utrolig daarlig kvalitet, det overraskede os lidt, naar vi kom fra ok busser i Peru. Vi havde koert lidt tid, og pludselig skulle alle ud af bussen, fordi vi aabenbart skulle krydse en flod. Derfor var alle noedt til at koebe en billet til en faerge, mens bussen skulle transporteres paa en slags platform - hurra for broer i Danmark. Da vi ankom til La Paz, delte vi en taxa med to piger fra Irland til et hostel, som vi havde fundet. Det var et rigtig godt hostel, de havde bar, saa der brugte vi meget af vores tid :). La Paz var vi ikke specielt facineret over, der lugtede meget, og var ret beskidt, men vi fandt et rigtig godt marked der. Ellers chillede vi bare med folk fra hostellet, og moedte mange seje mennesker. Det var gsaa nogle gange lidt svaert at gaa rundt i byen, fordi der var saa mange demonstranter og politiet hele tiden blokerede vejene. Efter La Paz tog vi til Santa Cruiz, det var svaert for os at finde et hostel, men saa moedte vi nogle fyre fra Chile, som vidste der var plads paa et andet, saa de fulgte os derhen, og der var heldigvis plads til os 3. Vi moedte fyrene fra Chile senere, og tog ud og drak et par ool med dem. Det var bare ret akavet, for kun en af dem kunne engelsk, saa han sad og oversatte det hele, ting som "du har flotte oejne", vi smilte bare, og tog tidligt hjem, fordi det hurtig blev lidt for meget. Dan tog med nogle israelske piger til en anden by, og vi tog til Sucre dagen efter. Vi traengte lidt til at komme af med ham, fordi han var ved at gaa os lidt paa. Vi fandt et ualmindeligt godt hostel der, som vi havde faaet anbefalet af et svensk par vi moedte i La Paz. Det hed Gringos, og levede op til vores forventninger. Vi boede paa vaerelse med et svensk par, som hele tiden var syge - men de var rigtig soede. Dagen efter vi var ankommet, kom Dan, saa det var fint nok at se ham igen efter 2 doegn og hoere hvad han havde oplevet. Om aftenen var der en der havde foedselsdag, saa alle lavede mad sammen, og grillede sammen, og sad bare og snakkede til ud paa natten. Aftenen efter gik vi i byen med folk fa hotellet, det var rigtig sjovt. Da vi kom hjem, kunne vi se at der var ankommet nye folk paa vaerelset. Vi snakkede meget hoejt om at det lignede to piger der var kommet, hvilket var rigtig pinligt dagen efter, da vi fandt ud af at det var to danske drenge. Dagen efter hang vi bare ud med drengene, som vi faktisk havde det ualmindeligt sjovt med, og dejligt med noget dansk humor. Vi havde snakket med en hollandsk pige om at tage til et marked en time vaek fra byen. Det gjorde vi dagen efter. Der var mange flotte ting, og vi kom til at koebe en smule for meget. Det medfoerte saa i, at vores tasker er godt og grundig fyldte, og det tager efterhaanden laengere og laengere tid at pakke dem - men saadan er det jo saa. Paa markedet moedte vi to danske piger, og aftalte med dem at vi skulle moedes om aften, saa vi kunne spise sammen, vi tog drengene med, og det blev til en lille bytur, som medfoerte til haarde toemmermaend dagen efter.
Vi besluttede at tage med drengene til Uyuni, der hvor Salar de Uyuni er - hvilket er det, der er paa billedet denne gang. Vi bestilte en 3 dages tur. Det var saa fantastisk. Dem foerste dag saa vi Salar de Uyuni, som var helt ualmindelig flot. Vi var heldige med vejret, for solen skinnede, saa man kunne rigtig spejle sig i vandet. Derefter koerte vi videre og saa nogle meget gamle toge. Der var ikke rigtig nogle af os, der vidste, hvad det gik ud paa. Vi koncentrerede os mest om, at vores chauffoer var koert med alle vores ting, men han kom heldigvis tilbage :). Saa blev vi koert hen til det sted, hvor vi skulle sove. Det var rigtig koldt om natten, men det gik med vores lange undertoej. Dag nummer 2 saa vi en masse forskellige sten. som lignede noget forskelligt. Der var en, der var meget kendt, fordi det lignede en condor. Til sidst lignede det hele det samme, saa vi brugte meget tid paa at kaste med sten. Vi spiste frokost ved en rigtig flot lagune, hvor der var flamingoer, og saa et par andre rigtig flotte laguner med bjerge i baggrunden. Bagefter koerte vi over til det sted, hvor vi skulle sove, hvilket var ved en lagune. Vi gik med nogle israelere op paa et bjerg, for at faa en bedre udsigt. De havde kogegrej med, og lavde kaffe til alle, det var rigtig hyggeligt. Dagen efter skulle vi allerede koere kl 5 om morgenen, for at komme ud og se en vulkan, der var aktiv. Det var helt fantastisk. Saa koerte vi til en lagune mere, hvor der var hotsprings, man kunne bade i. Det var virkelig dejligt, fordi man havde haft det saa koldt saa laenge, og u kunne man bare blive varmet igennem. Vi koerte mod graensen til Chile, da pigerne fra Chile i vores bil skulle af der, og derefter skulle vi saa koere et ret godt stykke tilbage til Uyuni igen. Vi fandt et sted at sove sammen med drengene, hvorefter vi gik ned for at bestille busbilletter. Os til Tupiza og drengene til La Paz. Om aftenen tog vi saa i byen med drengene, da det var vores sidste aften sammen. Der er kun en bar i byen, saa det var meget nemt at bestutte, hvor vi skulle hen. Baren ville oprindeligt klukke kl. 1, men vi spillede mejer med ejeren, og han hyggede sig, saa han gav oel hele aftenen, og det er lidt svaert at sige nej til. Dagen efter skulle vi skilles fra drengene, det var lidt soergeligt, for vi havde haft det rigtig sjovt med dem. Samtidig var det ogsaa maerkeligt, daa det var utrolig laenge siden, at vi havde rejst alene. Vi tog bussen til Tupiza om aftenen og ankom kl. 3 om natten. Vi besluttede os for at finde et hostel og derefter finde en bus naeste dag. Derfor havde vi sat alarmen til tidligt naeste dag, men vi kunne simpelthen ikke komme op da vi var alt for traette, saa vi endte med at tage endnu en dag og nat i Tupiza. Vi bestilte en bus til den argentianske graense, og skulle med den kom 4 om morgenen. Da vi ankom til busstationen, var vores bus ikke rigtig ankommet, og det gjorde, at vi blev lidt urolige. En politimand kom hen til os, og sagde, at den ikke ville komme. Derefter skulle Astrid saa gaa med ham ind paa hans kontor, hvor vi heldigvis fik pengene tilbage for vores billetter. En dame paa busstationen hjalp os med at finde en anden bus, saa det var heldigt, at det var muligt saa tidligt om morgenen. Vi kom ind i den anden bus, og skulle bare finde et eller andet sted at sidde. Vi ankom til den bolivianske graense omkring kl. 7 om morgenen, og skulle derefter gaa et godt stykke for at komme hen, hvor vi kunne forlade landet. Vi stod i koe i ualmindelig lang tid, og var ved at blive godt traette af at have vores rygsaekke paa ryggen. Da vi kom frem til kontoret, var det kun Astrid, der skulle gaa ind med begge pas, saa det virkede bare saa maerkeligt, at de ikke behoevede at se os begge - men det gik jo som det skulle, saa ved jeg ikke ligefrem, hvad man tror om sikkerheden i et land som Bolivia. Derefter skulle vi over den argentinaske hgraense, hvilket gik ualmindelig nemt. Saa hvar det bare om at finde en busterminal, saa vi kunne komme til Salta. Vi gik et godt stykke tid, og da vi endelig kom frem og skulle til at betale for bussen, havde vi ikke penge nok, og de tog ikke dankort. Derfor var vi noedt til at gaa ned i byen, for at finde en atm at haeve i. Der var vildt lang koe ude foran, nok fordi det var mandag. Vi stod derefter i koe i en time eller noget, at da vi endelig kom frem forrest i koeen, fandt vi ud af, at haeveautomaten simpelthen ikke virkede. Derfor var vi noedt til at gaa tilbage til busterminalen og proeve at se, om vi ikke kunne betale med dankort nogle steder - det kunne vi heldigvis. Turen til Salta foeltes rimelig lang, fordi vi hele tiden skulle stoppe. Efter 10 minutters koeretur skulle vi stoppe foerste gang, fordi vi skulle have vores bagage ud af bussen saa politiet kunne tjekke dem - det var aldrig sket i Bolivia ;) men frem kom vi til Salta, og nu er vi paa et laekkert hostel i et skoent og varmt land, saa det kunne ikke vaere bedre.