Saa er vi i Cuzco og paa egen haand igen efter at have vaeret paa en 15 dages arrangeret tur. Vi har vaeret sammen med et par fra Skotland, en fra England, Canada og en fra Malaysia, saa det har vaeret nogle meget blandede men skoenne mennesker. Vi startede med at moedes med dem og vores Peru guide i Lima paa et hotel den 4. februar. Vores dage i Lima har vaeret fyldt med fest med en masse andre backpackere, saa det var fint nok lige at tage en slapper med det. Dagen efter vi havde moedt de andre tog vi en bus til en by, der hedder Nazca. De har nogle slags tegninger, som er flere tusinde aar gamle paa jorden, saa dem var vi ude og se. Derefter tog vi paa en dagstur til en lille by med en oase, hvor vi var ude og proeve at sandboarde, hvilket var utroligt sjovt at proeve. Efter at have vaeret i Nazca, tog vi til Arequipa som er den anden stoerste by i Peru. Derfra tog vi op i bjergene, hvor vi skulle se en af verdens dybeste kloefte, paa vejen havde vi mulighed for at tage til nogle hot springs, det var laekkert, vandet var 38 grader. Vejret var ikke helt med os paa denne tur, da det simpelthen har regnet saa meget, at vejene har vaeret helt fyldt med sten fra bjergene. MEn vi kom frem og saa hvad vi skulle, samt 2 condor som er sjaeldent at se. Naturen er her utrolig flot, men nu er man snart blevet vant til at se det hele tiden. Derefter tog vi til Cuzco, hvor vi jo faktisk ogsaa er paa skrivende tidspunkt. Der startede Stine med at blive syg, fordi hun ikke har vaeret vant til at vaere oppe i disse hoejder, saa det var jo ikke saa godt. Dagen efter skulle vi nemlig ud og proeve at bo ved en bjergfamilie i en lille landsby, som kun komme kommunikere paa spansk. Det var rigtig spaendende at se, hvordan de levede, fordi det er saa meget primitivt i forhold til os. Vi skulle proeve at have deres slags toej paa, og derefter ud i marken for at proeve at se om vi kunne finde ud af at lave det arbejde, som de goer. Det var nu sjovt nok. Derefter gik vi tilbage, og proevede paa at hjaelpe til i koekkenet med at lave mad. Det er meget normalt her foerst at spise suppe og derefter hovedretten, saa det var utrolig meget mad, men det smagte rigtig godt. Om aftenen modtes vi alle sammen, fordi vi parvis havde boet ved forskellige familier. Saa spillede de noget musik, og ville have os med op og danse. Det var nu spaendende nok at proeve det hele, men godt nok vildt at der er nogle, der lever som de goer. Dog har de det ualmindeligt godt, og er utrolig livsglade. Efter dette sted skulle vi saa videre til en anden by, som var taet paa det sted, hvor vi skulle ud og vandre i bjergene. Vi sov der om natten, og skulle tidligt op naeste dag og koere med bus over til Lares trekken. Astrid var i mellemtiden begyndt at faa det rigtig daarligt, saa vi var begge en smule bange for, at hun ikke ville kunne klare det. I bund og grund handlede det jo nok desvaerre om, at jeg havde smittet hende imens jeg havde vaeret syg. Vi begyndte at gaa, og Astrid kaempede sig op til det foerste stop, hvor vi skulle have frokost. Paa denne vandretur havde vi saadan nogle hjaelpere med, som bar vores tasker rundt, satte teltene op til os og lavede mad - saa det eneste vi skulle taenke pa var at vandre. VI fik frokost, og blev enige i, at Astrid nok hellere maatte gaa ned igen, fordi hun ikke ville kunne klare det, naar hun havde det saa daarligt, som hun havde. Stine gik videre, og kom til et sted, hvor man skulle sove natten over. Det var virkelig koldt deroppe, saa det blev en lang nat for nogle af os, der skulle sove i telt. Dagen efter skulle vi spise morgenmad kl. 6, og saa var det ellers bare afsted. Vi vandrede 4 timer opad mod toppen af bjerget, hvilket foeltes som en evighed. Det var virkelig haardt, og der var simpelthen saa meget sne deroppe, saa man froes helt vildt selvom man havde meget toej paa. Da vi langt om laenge kom op til toppen, skulle vi saa videre ned paa den anden side. Hvilket tog omkring en time eller noget. Det var bedre at gaa nedad end opad, dog skulle man stadig passe paa, fordi man hele tiden var ved at glide i sneen. Langt om laenge kom vi ned til det sted, hvor vi skulle spise frokost, hvilket var en lettelse. Vi fik frokost, og saa var det ellers bare igang igen bagefter. Dog gik det ikke saa meget opad mere, men det regnede helt vildt, saa alt var bare vaadt. TIl sidst var man simpelthen bare saa ligeglad med vandet, fordi ens sko og sokker alligevel var helt gennembloedt. Da vi kom frem til det sted, hvor vi skulle sove i telt igen og spise aftensmad var det en lettelse, fordi vi vidste, at nu var denne tur snart overstaaet. Dagen efter skulle vi nemlig kun gaa 2 timer, saa det var dejligt. Da vi kom ned igen, skulle vi saa med en bus tilbage til byen vi var i foer. Imens Stine var oppe og vandre var Astrid sammen med guiden for turen. Han tog hende med ud og vandre nogle mindre ture, og var ude og besoege hans bedstemor, det var meget spaende, for oplevedede meget kultur, vi koerte bla. med de lokale busser, hvor de bandt faar paa taget, og koerte flere kilometer med dem der, saa en masse forskellige ting, men taenkte meget paa de andre, fordi det var saa koldt. Vi saa hinanden i den by igen, og det var da som om, at der var gaaet mere end halvandent doegn siden vi havde set hinanden. Efter frokost der tog vi saa til byen Machu Picchu, fordi vi skulle op og se inkariget dagen efter. Vi slappede af og taendte for fjernsynet for foerste gang, og mon ikke har der var den danske serie `drabet` med dansk tale i fjernsynet? Det var vi da helt fantastisk at man kunne se det. Dagen efter stod vi saa tidligt op, og tog bussen op til Machu Picchu. Der var helt fantastisk, og det var fascinerende at se, samtidig med at det var saa mystisk, fordi det hele var saa gennemfoert flot lavet. Saa der var vi i nogle timer, og gik rundt og saa paa det enorme rige, det var heldigt vi tog derop den dag, for dagen efter blev tog ruten lukket pga. der havde vaeret meget vand i floderne, saa det havde oedelagt togskinnerne. Senere tog vi saa tilbage til Cuzco, hvor vi har haft 2 overnatninger. Vi festede med de andre om aftenen. Dagen efter skulle vi saa paa en lokal restaurante, hvor vi skulle proeve at smage marsvin, som er en delikatesse her i landet. Det var lidt maerkeligt, men man var jo noedt til at smage det. Vi blev enige i, at det smagte en lille smule som and. I gaar festede vi saa lidt igen. I dag har vi saa sagt farvel til 3 andre, som skulle rejse hjem. Vi sidder paa hotellet og venter paa, at det bliver aften, for vi skal nemlig med natbussen til Puno. Vi tager derover med en fyr fra England og en fra Canada. Om et par dage rejser vi nok ud af Peru og videre til Bolivia sammen med Dan fra Canada, saa det bliver spaendende nok.