Profile
Blog
Photos
Videos
Koh Tao goddag godddag…
Ja, her er lidt livstegn fra øen Tao, som er en lille ø på østsiden af Thailand og lidt nord for den noget større ø Koh Saumi. Vi kunne ikke komme på siden i går da vi var i byen, så det blev i dag lørdag hvor vi rejser videre.
Vi havde noget af en tur hertil. Da vi blev hentet på Koh Lanta kl. 11. 00. Kørt til Krabi, hvor vi ventede i ca 2 timer på næste bus. Blev så kørt ca. 20 min. Skulle igen stige ud og vente 1½ time på næste bus.
Nå hver gang fik vi en ny billet. Vi havde på forhånd betalt billetten. Men hvert sted skulle den fornyes. Mens vi ventede fik vi spist aftensmad, og gik så i en minibus, der blev proppet med Backpakers, så vi var klemte, da vi kun havde købt 3 sæder i bussen. Vi var blevet fortalt at det var nok. Det gør vi ikke igen.
Nå men endelig var vi nu ved færgen! NEJ, vi skulle bare endnu en gang skifte bus og forny billetterne. Så endelig kl. 21.30 var vi ved færgen. En færge , hvor der inde var madrasser på gulvet med plads til 100 personer. Side om side. Man skulle tage skoene af før man gik ind. Det gør man både i restauranter og butikker. Så det er vi ved at være vant til. Men vi havde jo også her kun 3 sovepladser. Nå, men det måtte vi jo finde ud af det. Da færgen skulle sejle var alle pladser heldigvis ikke besat, så der var alligevel en madras til os hver. Men lillemor Tove kan ikke sove sådan uden dyne eller noget. Så det blev en lang nat oven i køreturen.
Vi var ved øen kl. 6.00. Det var rart at komme af og ikke skulle køre med endnu en bus. Vi spiste morgenmad, og fandt en bådtaxa til at sejle os til den bungalow ved strandkanten vi havde bestilt. Men da vi havde sejlet rundt om pynten, måtte de voksne ombestemme sig. Det blæste en halv pelikan og bølgerne var super høje. Vi måtte sejles tilbage og finde et andet sted at bo. Børnene orkede ikke mere og var villig til at bo hvor det skulle være, ikke mere frem og tilbage. Så det var med ophidsede og træt familie, der igen steg af båden og gik ud for at finde en 4WD, som kunne køre os over på den anden side af øen. Vi kørte og endte på en grusvej og store huller op af bjerget og ned igen. Så fandt vi et sted, men stakkels børn heller ikke her, var forældrene tilfredse. Nu var familien ved at gå i opløsning. Endelig fandt vi et sted, men uden varmt vand og aircon. Men ved en sandstrand og med flot udsigt. Leif havde fået rejsediarre selv samme dag også, så det var en slidt familie, der bosatte sig på øen.
Vi badede lidt og om aftenen fandt vi en dejlig restaurant ved nabohotellet. Her var super flot og klart bedre standard end vores. Her lå vi til bords på store puder, i en kæmpe bambus restaurant uden sider. Vi spiste mens det stod ned i stænger. Torsdag den 24. juni vågnede vi op til dejligt solskin. Leif var ikke på dupperne. Så Tove og børnene gik op til et luksushotel og ville spise morgenmad. Da det var et meget fint sted kostede morgenmaden (kun buffet) mere end Tove havde med i kontanter. Hun overtalte dem til at hun selv drak kaffe mens børnene måtte gå op og spise mad fra buffen. Tove lokkede børnene til at smage tingene, så der kunne blive rester til hende. Alle gik mætte hjem. Vi fik morgenmad et andet sted næste dag…
Torsdag og fredag har det været helt fantastisk vejr med høj solskin, høje temperaturer og en let brise fra havet. Vi har nydt stranden og været på tur til den lille by ved aftenstid.
Fredag morgen vågnede vi op til budskabet om, at Danmark havde tabt i nattens opgør mod Japan. Her var ikke lige et sted, hvor vi kunne få mulighed for at se denne. Så natteroen blev bevaret denne gang. Men dog en pudsig måde vi fik det at vide på: En japser kom og fortalte alle omkring sig glædesstrålende og med fagter, der så ret sjove ud, at Japan havde vundet. Da vi gjorde opmærksom på, at vi var danskere og der ikke var noget at glæde sig over, blev han da meget mere glad.
Så i dag den 26. juni går turen til Bangkok. En lang tur på ca.10 timer. Vi skal med hurtigfærge til Chumporn i 1.5 time og med bus for resten. Leif er heldigvis blevet frisk igen og har testet det af med en pandekage med banan/chokolade - ummmh.
- comments