Profile
Blog
Photos
Videos
Vores tur til Chang Mai blev kortvarigt, da hele familien var mættet af oplevelser. Vi havde regnet med at tage toget/bussen ned til Bangkok. En tur på ca. 12 timer med stop undervejs.
Men vi valgte at gøre det hurtigere, men dyrere. Vi købte flybilletter og var hurtigt i Bangkok. Dejligt. Men så gik det det hurtige også af turen. Vi skulle gennem Bangkok, og det tager sin tid(lokal bus, ca2 timer), derfra skulle det bare køre derud ad med en bus til Hua Hin, ca 200 km syd for Bangkok. Men selvfølgelig fik vi uheldige mennesker billet til den lokale bus, som holdt hver gang der var en der ville med. Det var med aircon. Sagde de, men den virkede ikke. Leif var tosset og det gjorde det ikke bedre at bussen var så gammel og faldefærdig, at vi kun håbede den klarede hele turen. Vi sad i denne "møgbus" i ca. 4 timer, hvor chaufføren tilmed dyttede hele tiden for at fortælle hele omverden, at nu kom "BUSSEN". Leif var ved at gå ud af sin gode skind, men Alexander sagde bare roligt nu far det er da ok. Lisa og mor synes nu at turen var ret "skod", men vi nåede da frem til sidst. Fik et dejligt hotel med lækker pool og lige ned til havet. Her skulle vi være i 6 døgn, uden nogen svingærinder eller oseture (ingen marked, ingen templer, eller hvad nu de "tossede" forældre kunne finde på. ( BF, sagde Alexander står for badeferie, kære forældre, husk det nu.)
Det kan også godt noteres, at vi nyder det. Vi spiser samme sted hver morgen og aften (lidt for meget for Leif ). Frokost indtages ved naborestauranten nede på stranden. Hvor Leif hver dag får massage af restauratøren, him self.
Lisa rider på heste, og Alexander spiller minigolf, Leif og børnene fik sig en tur på en bananbåd sammen med nogle nordmænd, og Tove slikker sol.
Alt i alt bare dase og lave ingenting. Havet er så dejligt varmt, at det kun er under bruseren, at vi bliver kølet ned. Sandet brænder under fødderne, isene smelter, før vi når at spise dem. Lyder som et eventyr, men der er ganske sandt og virkeligt. Vi hører ingen trafik ingen biler, kun havets brusen, bølgerne der slår op på stranden.
Pludselig en dag var der en grøn slange under en solvogn, en dame skreg, og vi andre kom til for at tage billeder, så lidt sker der jo alligevel…
Mandag den 19.juli går turen til Bangkok, hvor vi skal bo på vores stamhotel de sidste dage, inden turen går hjemad til Danmark.
- comments