Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ankommet sikkert til Kuala Lumpur efter godt et døgn siden vi forlod Billund. Det har været en lang tur hvor vi har mellemlandet både i Frankfurt og Bangkok. Men det er gået rigtig fint, og vi har endda fået sovet lidt i flyet selv om det er vanskelig med så lidt plads. I lufthavnen gik alt smertefrit med bagagen og visum. Der var meget fint styr på alle ting uden kæmpe køer. Vi blev ledt hen til visumdisken for diplomater, selv om vi absolut ikke lignede diplomater. Den internationale lufthavn ligger ca. 70 km fra centrum af Kuala Lumpur. Fra vores hotel(vi bor på 24. etage i en lejlighed på ca 110kvm)har vi udsigt fra værelset til Petronas Towers som er 481 meter høje tvillingtårne. Disse har fra 1998 til 2004 været det højeste bygningsværk i verden. Der er 88 etager i hvert tårn og mellem 41. og 42. etage er der en bro mellem tårnene. Denne bro er Alexander og Leif meget opsat på at komme op på. Tove er ikke så vild med at deltage i en sådan ekspedition.
Her er dejligt varmt. selv om aftenen.
- comments
Karen Aagaard Hvor er jeg glad for, at I er godt igennem Bangkok. - og heldigvis for os, har vi det også lunt; selv om aftenen.