Profile
Blog
Photos
Videos
Den 31. maj skulle vi hentees ved vores hotel i Kapit kl. 11.30. af vores lokale guide Johsua Muda. Han kom i 2 biler. Vi piger kørte med ham selv i privatbil sammen med hans chauffør. Leif og Alexnder skulle med en minibus. Vi kørte bare lige pludselig, og kunne ikke se drengene. Så mødtes vi ved en benzintank. Tove så Leif gå ind i butikken, så kørte vi andre bare videre, købte kyllinger på marked og så derud ad, vi skulle køre 40 km for at komme til langhuset. Derude var drengene så kommet, rart at være sammen igen.
Vi skulle først hilse på høvdingen, the chief. Han sad på gulvet, hvor vi også satte os, hilste og fik lidt at drikke.
Senere blev vi vist hen til vores hus. Vi skulle bo hos en gammel dame "Mutti" kaldte vi hende, hun kunne ikke forstå en brik af hvad vi sagde. Nå men vi gik en tur til floden hvor vi kunne bade. Her bader og vaskerde sigog vasker tøjj. Det var meget surrealistisk, vi kneb os selv i armen mange gange på denne tur ..'sover vi eller er vi vågne'.
De skulle fejre noget der ligner nytårsaften, Gaiwai, hvor de ofrer til naturen og drikker masser af risvin(smager som for gammel hvidvin)
Om aftenen skulle vi spise hos Mutti. Hendes datter og svigersøn hjalp ved at lave maden(boede inde i byen, kunne tale engelsk, det var rart.) Men vi skulle som gæster spise først. Lige da vi skulle spise, kravlede der en stor kakerlak hen over bordet. Mutti fjernede den og vi spiste…Tove sank en klump i halsen og tog sig sammen. Vi spiste selvfølgelig med højre hånd, som vi kunne vaske i vaskefadet på bordet. Riset var pakket ind i palmeblade. Det var så sirligt pakket ind, at vi nær aldrig havde fået det pakket ud. Familien skulle først spise når vi var færdige.( Mutti sad på den anden side af bordet og kiggede på os hele tiden.)
Efter maden gjorde vi klar til at krybe på madrassen som vi havde fået godt pakket ind i myggenet. Mern der var ikke megen plads at røre sig på, Malariamyggen var vores værste fjende, selvom guiden mente at vi europæere var lidt meget hys end nødvendigt med disse insekter. Ham om det, vi ville ikke risikere noget.
Vi havde det så varmt måske var der 30 grader i vores soverum, som vi delte med Mutti. Hun havde sit eget store myggenet rundt om sin madras. Der var en mølle der kørte for at køle rummet, men det var jo kun så længe generatoren kørte , for så var alt strøm væk. Det skete ca kl. 23.00. Så varmen var ved at gøre os tosse. Lisa forsøgte at køle sig ned med Leif Ipod. Alexander og Tove var tørstige og drak noget vand, heldigvis spildte de ret meget på madrassen, som de så måtte kæmpe for at få lov at lægge på. Det kølede kun kort. Endelig faldt vi i søvn. Kl. 24.00 skød de krudt af, så det gjaldede. Vi vågnede igen, og måtte kæmpe for at sove. Fra ca. kl. 3 begyndte hanerne at gale. Det er nemlig sådan at under langhusene, som står på høje pæle, bor alle deres høns, og det er mange. De galede på skifte i timevis. Så kl. 6.00 var der ingen grund til at ligge der længere. Mutti satte mad frem til os på gulvet foran madrassen. Hun var så sød og hjertelig, men vi kunne jo ikke forstå hinanden. Hun havde lavet te til os. Vi ville gerne have kaffe. Det havde vi selv med, så vi manglede bare kogt vand. Hun forstod ikke hvad vi ville selvom Tove pegede på kaffebøtte. Så forsøgte Leif, og det hjalp. Hun gik i gang, og kom kort tid efter med endnu en kande te, så smilede vi og opgav.
Vi badede i floden, mens de andre også var ned at vaske sig og vaske tøj( det var som at være med i en film)Men de lever virkelig sådan.
Lokummet findes , men uden papir, så vi have vores eget med, vi kan ikke så godt med det at vaske numsen …(om natten var det endnu værre, da skulle man se efter kakerlakker, holde lommelygten og så ellers koncentrere sig om det hele. Der var kul hamrende sort.)
Til frokost skulle vi spise hos de andre familier. Vi blev inviteret hen til høvdingen for at spise.
Senere kom en ny familie og sagde at vi den næste nat, skulle sove hos dem. Det var mere end Tove kunne overskue, så selvom det var en del af aftalen med Guiden, så valgte vi at nøjes med denne ene nat.
Efter frokost gik Guiden en tur med os i junglen. Børnene kunne bade og de nød det. Om aftenen skulle vi være med til at opleve ceremonien, hvor de ofrer.
Det er mændene, der skal gøre tingene klar, Alexander og Leif proppede forskellige ting i et fad, som så skulle sættes op under taget til naturen. Der blev svinget en høne henover os. Som en velsignelse af familien. Det var en pudsig oplevelse.
Samme dag var kommet en svensker, Thomas, helt hyggeligt. Ellers var Leif og Tove de eneste lyse her. Det var lige ved at vi skulle slå halv skade med disse hovedjægere, da de fik lige så stor, om ikke en større oplevelse end os, bare ved at kigge på os.( de havde meget svært ved at forstå at børnene var vores)
Da vi skulle hjem om aftenen, ville vi piger lige låne lokummet en gang mere. De gik over til Mutti. Hun sad lige så stille i sin sofa, mens en flagermus fløj om ørerne på hende. Vi var ved at blive fløjet ned. Endelig ramte den ind i væggen og så og kom til sig selv på sofaryggen. Aldrig tidlige har Tove og Lisa set en flagermus så tæt på. Fantastisk.
Så var det tilbage til civilisationen. Vi overnattede i Kapit og næste dag skulle vi med færge til Sibu. Derfra kunne vi først komme videre dagen efter igen. Alt i alt så vi kun Thomas ud over os der var turister fra vesten, ud over alle familiemedlemmer der var på besøg.
- comments