Kære læsere

Vi undskylder at vi ikke har fået opdateret nået før, men når man er flittige studerende og rejsende er bloggen ikke altid det mest spændende at sætte sig ned og skrive når man lever i nuet og nyder hvert sekund.

I dag fredag den 1. juni har vi haft en hel del at fejre:

1. Vi har i dag afsluttet undervisning på uni, hvilket betyder at vi har gennemført 13ugers intensiv undervisning på engelsk i Australien

2. Vi har i dag været rejsende i 4 måneder, hvilket betyder at det i dag er 4 måneder siden vi forlod kære Danmark med lidt fugt i øjenkrogen

3. Sidste undervisnings dag for Netti på denne uddannelse, eftersom hun kun har praktikker og BA tilbage

4. Vi har afleveret en KÆMPE projekt plan som tog pusten fra os

5. Vi starter læseferie, hvilket betyder at vi snart starter sightseeing i Australien som består af en tur til Gold Coast og se hvaler, en tur til Sydney hvor STA-travel betaler hostel for os, og vi skal på 3dags tur til Uluru

- Kan livet blive bedre og tror næppe vi har hørt om en bedre læseferie J

Siden sidst vi har opdateret siden har vi fået afleveret en masse opgaver, lært teorier, blevet bedre til at skrive på engelsk, lavet flere opgaver, spist J

På uni har vi fået en flok dyre børn: fuglene har fået under der pipper og kænguruerne er gravide og har fået små Joey'er (hedder deres børn). Det er så hyggeligt og vi kan konstateret at Netti er blevet helt vild med at følge med i fugleungernes liv ;)

Vi har også fået set de sidste par ting her i området of det har været lidt af en oplevelse:

Kondalilla waterfalls:

Tre små trunter tager fasted I bedste trænings outfit og bilen er poleret og Nik&Jay bliver spillet højt på anlæget, alt i alt var det ægte cruiser stil J Hvad der ikke lige var taget højde for var at turen til Kondalilla waterfalls gik igennem et bjergrigt landskab og den lille fine bil har ikke det vilde optræk så samtlige bakker tøffede vi op af og skabte lange kø'er bag os. Derudover mødte vi en forhindring da der var nogle vejskilte som ingen af os kunne genkende med en masse tegn, krydser og orange farver på. Vi valgte at ignorer dem og tøffe forbi dem. Vi ender med at holde for enden af en kæmpe bakke hvor vi ikke kan andet end a grine for det ville ikke være fysisk muligt for vores bil at komme op ad den bakke, så der sidder vi tre piger og griner og aner ikke hvor vi er eller hvad vi skal gøre. Så kommer der en forbipasserende bil forbi og standser og forklare os at vi er helt galt på den og ikke brude være kørt forbi de orange skilte og at de kan vise os på rette spor igen - dejligt med hjælpsomme mennesker når tre blondiner er på vildspor.

Vi sidder alle i takt og hjælper bilen op af alle de nye bakker og ender oppe i en lille hyggelig gammeldags by. Her var der en meget gammel landsbykirke, og en ægte julebutik med alt hvad et ægte jule hjerte kunne begære. Derefter kørte vi videre og endte langt om længe i Kondalilla waterfalls hvilket var spektakulært. Netti fik taget billede af sin guldmyre J hvilket var dagens sejr.

Vi nød den smukke natur og fik taget en masse lækre billeder. At lytte til den enorme brusen fra det store vandfald og se langt ud over bjerget var en bekræftelse af at moder natur er ubeskrivelig og overvældende.

The pig pineappel marked:

Det var et lille hyggeligt marked, hvor vi for første gang mødte rugbrød J

Der var hyggelig gademusik og vi blev inspireret til at tage ned til cotton tree og grille lækkert kænguru kød med grønsager og dansk feta. Hyggelig dag med afslapning, men hov hov, mens vi lå og slog maver blev Netti og Camilla overfaldet af myre (store ulækre myre) der stak og gav hævelse L

Glass house mountain: Det var et smukt syn der mødte os og vi vil her give jer en lille historie time og fortælle om de smukke bjerge: Glasshouse Mountains er af stor historisk, kulturel og geologisk betydning. Stående lige nord for Caboolture er disse mærkelige klippeformationer som vagtposter. De blev navngivet af kaptajn James Cook i løbet af hans episke rejse op Australiens østkyst i 1770.Geologisk er de massive hunks af trakyt efterladt efter den overliggende blødere sten blev båret væk af naturens kræfter. Deres navne - Beerwah, Tibrogargan, Coonowrin, Tunbubudla, Beerburrum, Ngungun, Tibberoowuccum og Coochin - afspejle aboriginal kulturen omkring bjergene.

Historien med Aboriginals øjne:

Tibrogargan var far til alle stammerne og Beerwah var hans hustru, og de havde mange børn.

Coonowrin, den ældste, tvillingerne Tunbubudla og ​​Miketeebumulgrai; Elimbah hvis skuldre blev bøjet, fordi hun bar mange bekymringer, den lille kaldes Round fordi hun var så fedt og lille, og den ene hedder Wild Horse, da han altid forvildet sig væk fra de andre ved at padle ud til havet.

En dag, da Tibrogargan stirrerede ud over havet, opfattede han en stor rejsning af vandet. Han vidste da, at der skulle være en meget stor oversvømmelse, og han blev bekymret for Beerwah, der havde båret ham mange børn, og atter var gravid og ville ikke være i stand til at nå i sikkerheden af ​​bjergene i vest uden hjælp.

Så han kaldte på sin ældste søn, Coonowrin, og fortalte ham om den oversvømmelse, og sagde: "Tag din mor, Beerwah, til sikkerheden i bjergene, mens jeg samler dine brødre og søstre, som er på jagt, og jeg vil bringe dem sammen. "

Tibrogargan kiggede tilbage for at se, hvordan Coonowrin passerede sin mor uden at tage hende med blev han forfærdet over at se ham køre væk alene. Det var en spiritless ting for Coonowrin at gøre, og da han havde vist sig at være en kujon, var han at foragte.

Tibrogargan blev meget vred, og han tog sin nulla nulla og jagtede Coonowrin og knækkede hans hovedet med et vældigt hug med en sådan kraft, at det forvredet Coonowrin hals, og han har aldrig været i stand til at rette det siden.

Senere aftog oversvømmelserne, og familien var i stand til at vende tilbage til det sted, hvor de boede før. Coonowrin gik til Tibrogargan og bad om tilgivelse, men loven af ​​stammen ville ikke tillade dette. Og han græd, for hans søn havde vanæret ham. Skam af denne var meget stor og Tibrogargan tårer var mange, og da de trillede ned dannede de en strøm, der fandt sin vej til havet. Coonowrin gik derefter til sin mor, Beerwah, men også hun græd, og hendes tårer blev en strøm og flød ud til havet. Så én efter én, han gik til sine brødre og søstre, men de råbte alle på deres brors skam. Tibrogargan kaldet til Coonowrin og spurgte, hvorfor han havde forladt sin mor og Coonowrin svarede: "Hun er den største af os alle og bør være i stand til at tage vare på sig selv." Men Coonowrin vidste ikke, at hans mor igen var med barn, som var årsagen til hendes hjælpeløshed. Så Tibrogargan satte sin søn bag sig, og svor, at han aldrig ville se på ham igen. Selv den dag i dag stirrer Tibrogargan langt, langt ud på havet og ser aldrig på Coonowrin. Coonowrin hænger hovedet i skam og græder, og hans tårer løbe ud til havet, og hans mor, Beerwah, er stadig gravid, for ser du, det tager mange år at føde et bjerg. "

Bro klatring:

Vi (Camilla og os) har tog togturen til Brisbane. I toget sov Nat og Camilla, de yngste kunne ikke holde sig vågne J Mens Netti holdte skansen og fik tre nye venner (3 ældre damer ). Efter ankomst tog vi ned til vores ynglingsspot ved south bank og nød stranden, der stadig minder lidt om lalandia… Der var kinesisk uge så vi fik også lov at se optræden og høre musik, og en meget folkelig stemning blandt alle kineserne. Vi fik de lækreste pizzaer J Vores hostel er en hel historie for sig selv, men vi vil nøjes med her at sige at vi frøs og der var pænt ulækkert! Næste morgen stod den på klatring og rapelling af Story Bridge . Vi mødte den danske familie og havde en stor oplevelse. At være 80m over joden i en rumdragt og baby sele giver lidt adrenalin! Udsigten gav virkelig et overblik over hvor stor byen er, og aftenen før havde vi set hele byen fra frøperspektiv og nød de høje farverige bygninger der spejlede sig i floden, men at stå oppe i fulgeperspektiv med bygninger var stort og de føltes endnu større.

Små ting i hverdagen:

Vi har set Hævnen - dansk film en fredag formiddag på en australsk kanal

Vi har spist haj

Ser stadig dagligt kænguruer hvilket vi håber ikke at tage for givet

Fundet hollandsk lakrids

Nat's kluntethed er smittet lidt af på Netti

Vi har fået nye roller: I skole tiden at Nat sekretær for Netti, men på ture er Netti sekretær for Nat

Vi har fået en fast mandag tradition med at gå i Biffen og vi har bl.a set: The lucky one, Bel Ami, What to expect when you are expecting, Four yers of engagement, og nogle flere som ikke lige kommer fra hoften J

Fredag og mandag er Helligedage for os, hvilket betyder hygge!

Det var lidt for denne gang, nu vil vi rejse vores måse fra stolene og tage på eventyr i 14dage og opleve australien J

Livet er så skønt så skønt

Ps. Vi bestod begge en eksamen i søndags J