Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er livsnydere!
Det er blevet hverdag for os og vi drøner af sted til arbejde igennem rismarkerne 4dage om ugen og har en dejlig weekend på 3dage hvor vi slapper af og oplever.
Vi har samlet lidt historier og tanker her J
Trafikken
Her er der tre regler. 1. Lad være med at køre andre ned. 2. Lad være med at blive kørt ned. 3. Hav en hjelm på. Det betyder at folk køre lidt som vinden blæser og alligevel ikke fordi overhæler man er det en god ide at dytte for at signalere man kommer bagfra. En uskreven regel er at ens øjne altid skal være på trafikken foran, det giver måske sig selv her, og man skal nok opleve det for at kunne forstå det men man bruger kun energi på dem foran da alt bagved en ikke er ens ansvar. Folk kører også en lille del over for gult og især rødt. Man tænker nok at der da må ske mange ulykker men vi tror at der skær færre da alle er opmærksomme og ikke stoler på at folk holder for rødt lys, eller andre, alle passer på sig selv og andre. Det virker i hvert fald som om der ikke rigtig sker uheld. Vi møder også børn på 8-10år der kører scooter med små søskende bagpå og det er normalt her. De første par gange glor man så øjnene er ved at trille ud af hovedet men nu er det bare en del af hverdagen at vi bliver mødt at børn der smiler og vinker fra deres scooter.
Det skal tilføjes at vi ser mange på cykler, langt flere her end vi gjorde i Australien hvilket er godt tankevækkende eftersom at australiere ved at motion er vigtig men stadig kun sidder på den flade i biler og her er det bare et nødvendigt transportmiddel…
Den dag Nat havde ret
Vi sidder en morgen og taler om børnesange, hvilket har været et omtalt emne eftersom at Netti har startet en dille med at synge "Åh åh træk din kat i halen", nogle der kan huske den sang? Ikke? Den er ellers fra et børneprogram med Lotte og Søren som vist var et program på kanal 5 i sin tid, og hun har sunget "Blomster piger………" Ja resten af teksten kan hun vist ikke, så det er kun ordet blomsterpiger der høres tit, men det er en sang fra Alice i Eventyrland. Nat blev nødt til at downloade dem da hun var lidt desperat efter at Netti kunne lære mere end en linje af de sange som hun synger hele tiden. Nå men hvor kom vi fra.. nå jo vi sad en morgen og talte om sange og Nat nævner at hun ikke kan lide sangen om tyggegummi kongen boble. Netti svarer at det hedder sangen ikke, hun griner og smiler hånende og fortæller at sangen hedder tyggegummiboble kongen. Vi diskuterer lidt frem og tilbage og Nat ender med at indrømme at hun nok har sunget forkert. Nat griner fordi hun tænker på alle de børn hun har lært den forkert til i børnehaven. Netti går og driller Nat nogle timer med at hun har sunget den forkert altid..
Men hævnen kommer snigende da vi tilfældigt vil finde den på youtube hvor det her går op for os at Netti ALTID har sunget den FORKERT og Nat har sunget den RIGTIGT J
Det var et godt grin vi fik os den dag.
Træning
Vi har opgivet at løbe her hvor vi bor eftersom hundene tror at de skal lege katten efter musen når vi løber forbi, så nu står den på trappe-træning i villaen. Man skulle tro at vi kom i bedre form men… det er lige hårdt hver gang, men vi har en super belønning og det er den følelse vi har efter træning når vi så ringer efter mad, går i bad og nyder en god film. Nogle gange opstår der mærkelige situationer under træning og vi ved ikke helt hvem der skal have skylden. Fx er det et omtalt emne hvordan vores sved lugter, hvordan dem i vores familie slår prutter (håber der er nogle der sidder og er lidt flove over alle de prutter de har udsat os for), forundringen over risene som er begyndt at komme i toppen af græsstrået, og hvem der kan spytte vand længst ud over altanen. Ja I læste rigtigt. Vi har afholdt konkurrence i vand-spytning ud over altanen. Den beskedne vinder var Netti J Nogle kunne måske fristes til at tolke at vi keder os, men nej det gør vi ikke, men vi kan konstatere er ordet stress ved vi slet ikke hvad betyder J
Gris på lad.
Nogle gange oplever man lidt nogle mærkelige ting og ser ting man ikke kan forestille sig. Den anden dag da i kørte hjem fra arbejde og vi begge havde ørerne fulde af musik og var ved at give vores livs koncert mens vi kørte så blev vores opmærksomhed fanget af en ladvogn som kørte foran os. Eller med andre ord var det et svin med ladvogn. Der var så stor et svin på det lad at bilen lettede sine hjul når svinet gik frem og tilbage på ladet. Det lignede at bilen ville vælte hvert sekund eftersom at svinet fik det hele til at gynge og lette. Det er ikke noget man ser hver dag!
Fødselsdag
Netti fejrede Nat med hjemmelavet flag og fødselsdagskort, og den bedste gave man kan tænke sig i verden når man er langt væk hjemme fra Danmark. Nat fik hele 1kg piratos!!! (de er desværre spist nu) Dagen blev fejret med ægte hygge i dansk stil.
Lovina, Pulumanjang
Vi har været på en dejlig tredags tur rundt og se øens bedste sider. Vi startede med at køre fra villaen tidlig fredag morgen hvor vi kørte op til Mount Batur, og kørte rundt om den smukke sø. Her var der udsigter som tog pusten fra os! På vej videre så vi en lastbil på en smal vej som var havnet i grøften. Vi blev holdt tilbage og måtte vente på at 30-40 lokale havde trukket lastbilen fri. Det lyder meget banalt men det var utroligt smukt at opleve hvordan alle de forbipasserende i andre lastbiler eller scootere havde stoppet for at trække en lastbil fri med håndkræft. Det var meget magisk. Det kunne vi lære noget af derhjemme. Men videre gik turen.
Vi kørte nogle timer i hede og blev godt stegte, men vi nåede frem til vores mål som var at komme op til Pulumenjangan og være en halv dag på et meget dyrt luksus hotel. Her betalte vi for at have adgang til deres faciliteter hele dagen hvilket kostede os 60kr, så hele dagen nød vi at ligge i hot spa/varme kilder med udsigt over havet, solnedgang og stjerner. Sent om aftenen tøffede vi stille hen til et homestay hvor vi havde lejet et værelse. Dette blev en nat som vi aldrig glemmer. Nat vågner om natten da hun hører en kvinde græde som om hun er i dyb sorg, og kvinden skriger og kaster op. Netti vågner også og vi kan ikke finde ud af hvad vi skal. Vi finder ud af at kvinden ligger i en hytte lige overfor vores værelse og skriger. Pludselig (efter mange timer) hører vi en baby komme til verden. Det var skræmmende at høre på, men nok mest fordi vi ikke vidste hvad der foregik.
Næste morgen tager vi ned til en lille bugt ved Menjangan hvor vi tager en snorkle tur ud til Menjangan ø. Det var en super båd tur med en god besætning som hele vejen fortalte at de kunne huske at have haft Netti med før. Alle ombord fik historien om hvordan de havde grint da de så Netti snorkle uden snorkel, for det havde de ikke set før J Ude omkring øen var vandet helt krystal blåt og turkist, ergo var det en rigtig god snorkle oplevelse hvor vi så en masse flotte fisk inkl. tricker fisk. Vi nød at sejle og få vind i håret og at se Bali udefra var også en oplevelse.
Herfra tog vi turen til Lovina og vi havde ikke booket noget sted at sove så vi var lidt spændte på hvad vi kunne finde men så snart vi nærmede os byen sprang en mand op på sin scooter og spurgte om vi ville se hans hotel. Han virkede real så vi sagde ja tak. Det viste sig at være udmærket, fair pris og han hjalp os også med en tur til næste dag hvor vi ville se delfiner, og han havde søde børn som kom ind på vores værelse og slog sig ned og ville snakke lidt. Vi havde en god aften i Lovina og en gang massage vi aldrig glemmer. Vores massører var MEGET optaget af at vi var kæmpe og gigantiske piger med KÆMPE numser som rigtig kunne ryste. Det var en meget spændende oplevelse at der står fremmede piger og ryster ens numse og deller fordi de synes det er sjovt og flot. Netti og Nat kiggede på hinanden og tænkte den samme tanke: "Nu når jeg er en kæmpe så lad mig trampe lidt på dig så du bliver flad som en pandekage" - ej det er bare gas men det var lidt af en udfordring at blive kaldt kæmpe og gigantisk.
Næste morgen tog vi kl 6 ud med en lille båd for at se solopgang over bjergene og delfiner. WOW - denne tur kan ikke beskrives. Den skal opleves. Vi følte virkelig at vi var i nuet, og at se vilde delfiner springe, hoppe og lege omkring os tog pusten fra os.
Vi fandt på vejen hjem et hotel hvor vi kunne ligge på stranden og få engang frokost med udsigt til bjerge og hav.
Derefter gik turen hjem til vores villa og vi var blevet tre dage rigere på Bali's magi.
Skrøner
Alle kender en god historie men en dag da vi sad med vores chef og spiste frokost og talte om sundhed ville hun berige os med nogle sundhedstips som hun havde hørt.
Det var to historier som især skilte sig ud fra alle de andre gode tips omkring urter, frugt og grønsager som er gode for diverse lidelser.
- Lider dit barn af lus, skal du tage 7døde fluer og putte dem ind i en banan og lade dit barn spise det. Så forsvinder lusene.
- Lider du af astma skal du have en rotte som er gravid og når den føder skal du med det samme tage spæd-barne-rotten ind i munden og sluge den, så er din astma kureret.
Vi tror umiddelbart ikke helt på disse skrøner, vi afprøver dem ihvert i fald ikke, men hvis nogle vil være frivillige skal vi gerne observere og tage noter.
Gæster
I september fik vi besøg af Netti's kusine og fætter, Lise og Nicklas som både besøgte os i Ubud men tog i hverdagene rundt på øen efter gode råd og anvisninger fra Netti. De havde fart over feltet og er dem af alle de besøgende som har nået at se mest af Bali på den tid de har været her. Godt klaret! Og tak for jeres afskeds middag J
Nat blev overrasket af Joshua fra Australien som kom uanmeldt på besøg og de fik nogle romantiske dage sammen og set noget af Bali.
Alle mand tog vi sammen til Gilli. Det skal lige nævnes at vi starter med at blive hentet i bil og da bilen ankommer tror vi alle at den er fjernstyret for vi kan ikke se nogle chufør, men ud stiger en lille mand som Netti ender med at sidde ved siden af, og uartige som vi er, har vi det alle sjovt over at vi ikke kan se manden der styrer bilen men at Netti sidder og bøjer hovedet nedaf for at tale med ham. Netti fortalte at det bedste og fedeste var at sidde oppe på taget under sejlturen. Den hoppede vi alle på og de første 5sek. tænkte vi at det var vildt fedt, derefter var vi gennemblødte fra top til tå af bølgesprøjt J Det var en skøn oplevelse at sidde på taget og få vind og bølgeskum og bølger pjasket på sig - uforglemmeligt. På øen fandt vi et hyggeligt hotel og vi fik set øen som man kan gå rundt på et par timer. Øen er fredet for trafik, dvs. man kommer rundt med ben, cykel eller hestevogne og det var virkelig rat at opleve en så ren luft. Tror aldrig vores lunger har haft det bedre. Vi fik nydt dagene med god mad, dykning, snorkling, og hygge. Turen hjem var lidt en anden sag, vi var alle mere eller mindre godt søsyge, så her kom vores piratos os til gavn.
Always delivery
Vi bestiller tid mad hjem til huset eller vores vane er blevet at mandag og onsdag hvor vi træner bestiller vi mad hjem og søndag bestiller vi også hjem. Vi bestiller altid fra samme sted og den ene tirsdag er vi så nede på stamstede og spise og da vi skal betale siger vi hej til budet som vi altis får leveret af og da går det op for de andre ansatte at det er Janet der står og betaler råber denne ene meget højt: "you are Janet? Always delivery!!!" Her fik vi et kæmpe grin, for det er jo sandt men også fordi at vi altid bare siger i telefonen at det er Janets house for så ved de hvor vi bor, så det lyder som om at det kun er Netti der bor i huset og bare bestiller meget mad hele tiden J Er ærlige balinesere ikke hærlige?
Surfing
Vi har den sidste tid brugt vores weekender i Kuta for at surfe og vi bruger nok også de kommende weekender på det, da Nat skal have finpudset sin stil og Netti bliver mere og mere modig og tager større og sejere bølger så det er nu at det bliver rigtig sjovt at surfe. Et andet faktum er også at vi har en hverdag, har taget rundt og oplevet ting i 8måneder og vi er lidt mættede så vi trænger til at være et sted vi bare føler os hjemme og det gør vi i Kuta. Der er jo de lokale venner, det er ikke den lokale pizza mand men den lokale nuddle mand, og tja, det er bare hygge at surfe og slappe af. Vi arbejder os appetit til det eventyr vi skal på i december hvor vi har en vil og køre rundt i New Zealand med J
Dinner date
Vi blev inviteret til middag hjemme hos Asti som er medejer af det massagested vi bruger her i Ubud. Vi så frem til en rigtig tøse aften med hende J Da vi ankom blev vi budt ind til at sidde sammen med hendes mand og hans far. Dem taler vi så med i en halv times tid. Så skal vi spise og det bliver mig og jeanette til bords med alle mændene i familien mens Asti stort set ikke er med til bords og ellers sidder hun med ryggen til os. Vi var ikke forberedte på det og ved ikke om det er noget med kultur men en oplevelse var det især eftersom at det hele handlede om at hendes mand gerne ville have at vi kunne promovere deres massage sted til andre… Vi følte os lidt snydt men blev en oplevelse rigere og de var nu søde mennesker, men bagpå os kom denne aften.
Netti ude med Krølle (mr. Jeg taler kun igennem mine energier og uden verbale ord)
Om aften gjorde Netti sig klar til en middag med Krølle som er en vi har mødt et par gange når vi er ude at spise. Eftersom at Krølle er lidt i en liga for sig selv (sundheds freak) så kunne vi begge kun gætte på hvordan denne aften ville blive for hende. Netti tager af sted og Nat venter spændt hjemme på at høre om hendes aften ude med ham. Da Netti kommer hjem, kan det konstateres at alle vores gæt slet ikke var kvalificeret! Netti ved slet ikke hvor hun skal begynde og tøver lidt… Nat venter spændt…. Så bryder Netti ud med store armbevægelser og i sang = Harna Krisna sang! Det viser sig at Krølle havde naret hende med til en aften hvor alle skulle sidde i rundkreds og synge harna krisna sange. Nat er flad af grin og Netti laver en ganske god imitation og konstaterer at det var svært at sidde i tre timer at synge og samtidigt spise mad, for den nåede jo at blive kold J Netti blev en oplevelse rigere og kan krydse endnu en ting af på sin liste over ting der er prøvet.
Ps. Netti har ikke siden været ude at spise med Krølle
Sexchikane
Vi (især Netti) oplever en del sexchikane på jobbet, det kan gøre det lidt svært engang imellem. Bevares vi ved jo godt at de mandlige ansatte nogle gange kan fjerne vores fokus fra vores arbejde, eller med andre ord, vi husker at smile til dem hele dagen lang. Men vi derimod oplever sexchikane fra vores Ursula chef som hele tiden tilbyder massage, stirrer på vores mås og bruger gerne enhver lejlighed til lidt at klappe os på armen eller låret. Det er ligesom om at vores intime grænser bare er helt anderledes end hendes. Vi kan se og fornemme at det omgangen her, at der er meget normalt med klap og at ae hinanden men eftersom at vi kommer fra et vesten land hvor vi ikke krammer vores chef er det lidt underligt.. men vi vender os vel til det.
En aften i byen
En Lørdag aften tog vi en rask beslutning om at vi var ved at blive lidt for meget tanter, især når man går i seng kl 21.. Så vi tog noget dansetøj og lidt krigsmaling på, og så fandt vi ellers en hyggelig bar hvor vi fik en del gode drinks og der var et godt liveband. Vi havde en super aften ude og fik set lidt af nattelivet. På sådan en aften møder man mange spændende mennesker og nogle underlige, men det kan da kort nævnes at vi mødte en professionel surfer, en fra alaska, en fra skotland, to fra england hvor af den ene var en kvinde på 37 med rottehaler….. Men en god aften og mange gode samtaler og rejse erfaringer blev udvekslet. Efter denne aften besluttede vi at næste gang vil vi tage en danse crawl så vi får afprøvet at danse på alle de mange diskoteker og bar.
Singapore
Vores visum skulle atter fornyes så vi tog en tvunget fridag og brugte en dage i Singapore. Netti havde været der før med Lea og Nat havde hørt de to piger fortælle om et godt spisested så det skulle da afprøves. Vi tog hen til et storcenter hvor vi blev mødt af nogle af vores ynglings butikker fra Australien så vi blev overvældet af gode minder fra Australien. Vi fandt det gode spisested, og NØJ, det var det bedste måltid vi har fået siden vi forlod Danmark og maden virkede så dansk!! Det var buffet hvor vi fik kartoffel salat og så kom der en kok rundt med kødspyd så ens tallerken hele tiden blev fyldt med det lækreste kød. Vi trillede derfra og slog maver hele vejen hjem i flyet til Bali. Det var en virkelig god middag og det kan varmt anbefales til andre at tage et smut til Singapore bare for det måltid.
Vi nyder livet og er taknemmelige for at være af sted.
Livet er så skønt så skønt
- comments