PÅ GENSYN AUSTRALIA

Inden vi forlod Australien have vi lige nogle dage til at sige på gensyn til nogle venner og til at få set det sidste natur som vi følte vi manglede. Vi besøgte den danske familie og havde en god aften med dem. Vi tog til Noosa, som har stået på vores liste siden vi kom men man gemmer vel det bedste til sidst J Noosa var skøn! Vi tog en lang gåtur og mødte vilde koalaer, havskildpadder og en masse fugle. Her var Nat lidt nervøs for at miste Netti for hun glemte alt om tid og sted da hun først gik i gang med at fordre fugle og tale med dem - hun fik sig vist nogle nye venner J

SÅ forlod vi Sunshine Coast og den store oplevelse det har været at gå på Universitet. Vi tog til Fremantel (Perth) og vi så meget frem til tre dage her eftersom alle har talt godt om stedet. Turen starter med at da vi lander i lufthavnen opdager vi at vi hverken her bestilt transport til vores hostel eller at vi for den sags skyld ved hvad vores hostel hedder eller hvad addressen er. Vi har en livline i Sunshine Coast som redder os, og her kan man jo kun tænke; sikke to blondiner! Og ja, det var vi vist lidt. Men vi finder vej J Den første dag er det storm og regn, så vi vandre lidt rundt og synger 'I am singing in the rain' og ser noget gråvejr. I øvrigt skal det lige siges at nogle gange kan billederne på nette godt snyde når man bestiller hostel og dette var helt sikkert en af gangene. Det lignede noget der var ved at falde sammen og vi var lidt skeptiske over om det kunne holde til stormen. Næste dag tog vi atter ud i det kolde vejr, og vi fik spillet lidt skak (Nat vandt (mener hun selv), og på tide eftersom Netti vandt ca. 50 gange over hende i kort i lufthavnen på vej til Perth) og beslutter at tage ud at se et gammelt fængsel. Derefter får vi lavet en aftale med en af Nettis venner som samler os op mens vi tromler. Han har sin skønne datter med og vi tager rigtig på familie tur. Turen går til en strand, hvor der ofte bliver surfet (når det ikke stormer) og der kan man møde hajer som er sultne. Vi beslutter at se stranden fra bilen af J Derefter tager vi til Kings park, og går en god lang tur mens vi får nogle solstråler. Vi er jo to natur elskere så parken var lige os. Derefter tager vi på museum hvor de har alle mulige dyr. Vi takker pænt for rundvisningen og traver lidt rundt i Fremantel og finder noget mad.

Næste dag, stormer det mere end dagen før og vi beslutter at holde nattøjet på, trave ned i supermarked og købe mad med hjem til værelse og lægge os under dynerne igen og se film. Det var en SKØN beslutning for vi var begge helt flade og var nok lidt ved at fordøje det sidste halve år i Australien og samtidigt forholde sig til at vi skulle ud på et nyt eventyr. Efter en del film og grin tager vi noget varmt tøj på og traver ned til en marina hvor vi får noget godt fisk og der er en hyggelig stemning på trods af stormen J

Så kom dagen hvor vi skulle forlade Fremantal og videre til Bali. Vi får talt lidt om alle de gode oplevelser og grin vi har haft i Australien, og det føles lidt vemodigt at tage afsked. Der er så mange gode grine og hyggelige stunder, så her remser vi lige en smule for at det ikke går i glemmebogen: gril i cotten three, serier om aftenen, Netti slår Nat i hovedet med en kølle for at vække hende så de når ud af toget inden det kører videre, vi besteg Story Bridge, tog måsen på Nats roomies ved at fortælle om personlige ting da de sagde 'sub', badning ved poolen (inkl. dødehudceller, malplaceret toiletpapir, arm klemt i solstol), turen til Mount Coolum med udstrækning, alle de gange vi har mødt store kænguruer på vej til skole som har udledt i et lille hop eller gemmeleg, vores lille lakrids mutter og fatter som genkendte at vi kom hver fredag, alle de gange vi er kommet hinanden en lille smule mere nært med hygge, den bedste læseferie ever! Ja vi kan jo nok blive ved og ved….. men mange grin har vi i hvert fald delt.

Kuta

Her så vi frem til 1månedsferie J

Vi lander om natten så alt er præget af mange mennesker og mange biler. Nat bliver lidt overvældet over at der er så meget liv og er meget spændt på hvad der møder hende. Netti føler at hun er kommet hjem og kan slappe af, da hun har været her mange gange før. Om morgen tager vi badetøjet på, går op på Balconey (hvilket bliver vores stamsted) og får en solid morgenmad og derefter går vi til stranden. Nat vandre lidt frem og tilbage på stranden og Netti prøver kræfter med sit surfboard og hun må erkende at der skal laves armstrækkere. Vi bliver hele dagen mødt at smil og farver, hvilket gør at man ikke kan andet end selv at smile.

De følgende dage går med at Netti viser Nat rundt i Kuta, Nat 'lærer' at køre på scooter, Netti får Nat op på et surfboard, der bliver shoppet lidt, nydt god mad, taget indonesisk sprogkursus, surfet og slappet af J

Vi får besøg af Julia og Charlotte (Nettis venner fra Danmark) som vi hænger lidt ud med, tager en bytur eller to, bliver opdateret om hvad der sker hjemme, og hygget.

Dernæst kommer Lea (Nettis veninde fra Danmark) som bringer en masse smil og grin med til os! Lea skulle have været der to uger men hun kunne så godt lide vores selskab, eller at have ferie, så hun blev tre uger længere end planlagt og det har været skønt for os at have en ven i Kuta som man kunne ses med, ligesom hvis man var i danmark.

Næste gæster var Ernst og Kat (Nats venner) som overraskede hende, og vi fik øvet surfing med privat surferinstruktør (Netti, som til evig tid vil have et minde derfra, et ar), river rafting hvilket var lidt af en udfordring men vi fik gemt vores nervøsitet bag gode grin, shoppet, sagt hej til den gyldne måge, været på 2-dags tur rundt og se øen hvor det skal nævnes at solopgang ud fra Lovina beach med delfiner i udsigten var noget af det smukkeste.

Så kom Katherine og Rebecca (Nettis roomies fra Australien) hvor vi tog på en lille bytur og nogle hygge aftener med god mad.

Det næste levende billede var Camilla som selv havde rejst rundt med tandlæger uden grænser i tre uger så hun var klar til ren afslapning. Der blev øvet surfing, hun blev et indviet medlem af scooterbanden (fik øgenavnet Mariehønen, og billederne taler vist for sig selv her J), Netti og Camilla tog rundt på Changu og havde en romantisk tøsetur med flotte strande. Vi tog til turtel-island hvor Camilla som det første og eneste menneske er blevet bidt i fingeren af en gammel stor sløv skildpadde. Derudover var Lea og Camilla vores to første gæster i vores villa hvilket vi nød godt af.

Vi stødte på 6 raske jyske drenge som boede samme sted som os, så dem fik vi også set en del til. Alt i alt har juli måned på Komala Indah på Kuta været en ren dansk koloni J og vi takker af hjertet for alle de piratos vi har fået undervejs af vores venner!

Ubud

Vi tog på husjagt og heldet var med os - vi har fundet en lækker villa hvor der er rismarker til naboer J Vi kan høre vinden i rismarkerne, nogle hunde der gør og en hane der tror solen står op klokken 4 om morgen. Kører vi til venstre kommer vi ned til Ubud som er en rigtig bomulds by fyldt med spændende mennesker og gode spisesteder. Kører vi til højre i ca 30min tid ankommer vi til vores arbejdsplads i Sabatu, hvor vi har haft nogle rigtig gode arbejdsdage. Vi får lov at arbejde med hygiejne i køkkenet, udvikle deres engelsk, arbejde med deres menu - forbedre den, lære dem om deres grønsager, osv. Mange projekter som vi kaster os over J

Selve arbejdspladsen er utrolig smuk, og skulle man engang på bryllupsrejse kunne dette være et sted at overveje, eftersom at der bare er fredfyldt og smukt - I kan jo selv bedømme ud fra billederne hvad i synes om den J

Vi har to managere som er vores chefer, den ene hedder Yuki som er en sød dame vi desværre ikke ser så meget til, og den anden er Lenni som er lidt for sig. Hun er lidt af en speciel dame som hurtigt kan snyde en. Fx bad hun os om at hjælpe hende med at indsamle nogle tilbud til nogle kunder der kommer i oktober da de gerne vil have nogle godteposer, og Lenni fik straks arrangere at alt kommunikation skulle ske via Nettis mail da det ville være nemmere. Efter den første mail er sendt, siger Lenni at, nåh jo det er for resten uden om hotellet og vi tre kan dele overskudet… Føler man sige bundefanget og under frivilligt tvang? Det tror vi vist lige! Men vi fik da sagt lidt fra så vi ikke bliver rigtig indblandet men tjaaaaa vi er lidt mere påpasselige fremover med hende.

Ellers møde vi mange dejlige medarbejdere som smiler derudaf J Vi har også fået lov at deltage i Yoga, Chanang (bøn) forberedelse, spa opskrifter, begravelses ceromoni, traditionel dans - hvilket vi kan konstatere er meget svært og ikke et kønt syn, helse opskrift som er Jamu - her stejlede vi begge lidt da det er en drik lavet med rå æg og der eksisterer salmonella her..

Malaysia

Vi har tvunget ferie til Malaysia eftersom der er lidt uorden med vore visa så vi tager lige en lille ferie for at få nyt visum til Bali. Det er jo ingen hemmelighed at denne tur endte med at blive ret spontan og mindre velovervejet eftersom vi rejste til et muslimsk land i deres ferie, hmmm. Det betød at da vi landede i Kuala Lumpur blev vi overvældet af store folkemængder som fyldte gaderne og vi var helt malplaceret så vi tog en rask beslutning og tog den første bus videre til Cameron Highlands. Selvfølgelig i bussen tiltrækker vi som atter underlige mennesker og der kommer en mand (tysker) hen og sætter sig ved siden af Nat og starter med at sige: Lad os tale om noget spændende og ikke det kedelige som rejsende altid taler om… Netti sad meget koncentreret og kiggede ud af vinduet for ikke at grine, mens Nat prøvede at ignorerer manden - LAAAaaang bustur, siger vi bare! Da vi ankommer til Cameron Highland har vi intet booket så vi er klar til at synge serenader hele natten på gaden, men vi har en skytsengel der viser os vej og vi ender på et lille hostel med sjæl. Næste dag tager vi på tur med en lokal guide og det viser sig at være en super god beslutning. Vi oplever endelig den raflesia som Netti har talt om siden hendes rejse til Borneo. Vi ser the-plantager og en fabrik, hvor vi nyde de mange smukke udsigter. Derudover kommer vi ind i en mosskov som var ubeskrivelig magisk, og som tog pusten fra os.

Dagen efter tager vi på tracking på egen hånd og det ender med at blive lidt af et eventyr, eftersom der ikke rigtig var nogle skilte til de ruter som der ellers var lavet og der var væltede træer som vi måtte klatre over, og på et tidspunkt ender vi ved et elværk og er LOST. Vi møder heldigvis en hjemløs som guider os op på en vej (som så godt nok fører ned til sultanens palads, hvor vi må skynde os væk fra igen) og efter lidt tid kommer vi på rette spor og lunter stille hjem.

Vi rejser tilbage til Kuala Lumpur, og da vi tjekker ind på vores hostel er vi begge meget trætte og vil bare i bad. Der er så lige den forhindring at vi prøver at gå igennem en dør med bagage samtidigt så vi ender med at sidde fast (og der står en lækker fyr bag os), tja to blondiner følte vi os som, især fordi ingen af os tænkte klart så vi prøvede bare at mase videre frem….. efter lidt tid kom vi igennem J

Vi kom ud at se Patrona towers, Batu caves, museum og en stor park, inkl. en bird park med spændende fugle.

Rejsen hjem til Bali gik godt og det var dejligt med en mini-ferie J

2 måneder

Nu er der gået to måneder på Bali, og vi skriver snart september 2012, wow! Det betyder at vi har været af sted 7måneder og bevæger os mod 8måneder. Vi har i den tid oplevet meget og fået så mange indtryk og vi bliver hverdag mindet om hvor heldige vi er. Denne rejse lærer os at sætte pris på det vi har og at leve i nuet og følge vores drømme. Vi lærer meget om os selv og hinanden J Der venter os nogle flere gode måneder med oplevelser og udfordringer og vi er klar til at tage imod J Livet er så skønt så skønt